Anmeldelser
Anmeldelser
Her kan du læse et bredt udsnit af mine seneste anmeldelser – og måske en enkelt blog i ny og næ
Kris Kristofferson (1936-2024): Han var ikke djævlen, men han stjal en del af hans sange
Sanger og skuespiller Kris Kristofferson, der døde d. 28. september, blev måske aldrig en sangskriver med en betydning eller et katalog som en Bob Dylan, Paul Simon eller Bruce Springsteen. Men han efterlader sig en stor håndfuld sange, der vil blive lyttet til og sunget til evig tid.
Blændende Bruce i Parken: It ain’t no sin to be glad you’re alive
The Boss fra New Jersey har netop spillet to koncerter i Parken i København. Jeg var med tirsdag aften, og han følte sig lidt lettere i sindet, da han forlod den danske fodbold-nationalarena. Ikke mindst fordi lyden var meget bedre end under den seneste koncert i 2016.
Van Morrison har krøllet sølvpapirshatten sammen: Momenter af forløsning i Falkoner
Efter tre pladeudgivelser præget af Van Morrisons kamp mod diverse Corona-restriktioner i sit hjemland udsendte han for nylig albummet “Moving On Skiffle” med sange, fra dengang Van The Man var Van The Boy. Dem spillede han og et fantastisk band søndag d. 20. maj i Falkonersalen.
Blues-rock med Marcus King – det begyndte så godt, men…
Det begyndte lovende, da bluesrockens wiz kid, Marcus King og hans band forleden spillede i København. Desværre endte den sidste tredjedel af koncerten i, hvad der føltes som en endeløs jamsession, fordelt over to-tre numre, som satte POV’s anmelder Jan Eriksen så meget af, at det både sludsneede indvendig og udvendig, da han forlod spillestedet.
George Ezra: Lyserød hjertemassage og kalkuleret poptimisme i Royal Arena
Foran 7.000 tilskuere spredte hitmageren George Ezra lys på en kold og mørk februaraften, d. 16. februar. Han og hans medkomponist Joel Pott har usædvanlig god tæft for deres håndværk, og Ezras band er et godt festorkester. Men live virkede det lige lovlig poleret og upersonligt mod slutningen i Royal Arena.
First Aid Kit i Operaen: Momenter af englemagi – indimellem bulder, drøn og disco-fod
Søndag aften, d. 2. februar, spillede den svenske duo First Aid Kit i Operaen i København. Gruppen er et verdensnavn på americana-scenen. Og det skulle vise sig at blive en underholdende, medrivende oplevelse med enkelte gribende momenter af skønhed i sange som ”Ghost Town” og ”Emmylou”. Men der var også for meget drøn på stortrommen.
Marty Stuart: En af de mest fængslende koncerter, jeg har overværet i årevis
Åh, nej bliver det en jukeboks-koncert, tænkte jeg, da jeg så en sætliste og kørte mod Roskilde for at se countrylegenden Marty Stuart med orkestret Fabulous Superlatives. Jeg skulle blive klogere. Meget klogere. Gennem halvanden times tid blev vi i Gimle inviteret med på en historisk rejse i et område, der ligger et sted i grænselandet mellem rock’n’roll og countrymusik.
James Taylor i Falkoner: I passager direkte rørende, som det kan være, når musik, historie og publikums indlevelse bliver et
Legendariske James Taylor, der var med til at skabe begrebet singersong-writer, optrådte torsdag d. 17. november i Falkoner Salen. Selvom 74-årige Taylors stemme ikke længere er, hvad den var engang, var det en varm oplevelse: “Jeg forlod koncerten med en hjertevarm fornemmelse, der endnu ikke er kølnet af, mens disse linjer skrives. Så ja, måske er Taylors stemme ikke, hvad den har været. Hvad er det, i øvrigt, bortset fra skatteprocenten?”
Tedeschi Trucks Band: En aften i et blødende, bankende varmt musikalsk hjerterum
Det amerikanske blues/soul-band Tedeschi Trucks har netop afsluttet en lille Danmarksturne. Jeg oplevede orkestret i Amager Bio d. 17. oktober, og med en enkelt undtagelse kunne jeg lide, hvad jeg hørte: “Der var en fed vibe – for nu at bruge et udtryk, der er lige så retro som musikken – over bandets scenefremtoning. Man fornemmede, at musikere nød at spille, nogle mere end andre, og flere af musikerne havde soloer og solonumre.”
Bob Dylan i Royal Arena: Mørkt, baggyde-blueset og dybt bevægende
Bob Dylans “Rough and Rowdy Ways” turne ramte fredag d. 30. september Royal Arena i København. Hvis det virkelig er den sidste Bob Dylan-turne, som mange mener, er musikredaktør er jeg glad for, at jeg oplevede den. Denne aften i Royal Arena lød det forrygende tight med meget klar lyd på alle instrumenter, de to guitarer, bas, strengeinstrumenter, trommer, der blev spillet, som trommer sjældent spilles.
Verdens bedste popsang: En rock’n’ROLL-koncert af St. Nicks nåde i Lille Vega
Normalt interesserer det mig ikke overvældende, om skæbnen burde have været kunstnere – erfarne såvel som yngre – mere nådig. Oplever jeg en af de vigtigste leverandører til Den Store Rock Sangbog, som netop Lowe, optræde for et par hundrede, er det koncerten lige her...
Moonage Daydream: Kaotisk og fragmenteret spejling af kunstneren, mennesket, tænkeren David Bowie
I filmen “Moonage Daydream” bruger filminstruktøren Brett Morgen David Bowies egne kunstneriske metoder. Dermed har skabt han en kalejdoskopisk afspejling af mennesket, kunstneren, tænkeren, eklektikeren David Bowie. “Undervejs på denne filmiske rejse skælver og vibrerer rumskibet, som biografen for en stund er omdannet til. Det er som en bevidsthedsudvidende stjernefart gennem kalejdoskopiske farvemønstre, billedkunst, elektronisk kunst, ord, musik, personlige, kunstneriske og filosofiske betragtninger fra mesteren selv,” skriver jeg i denne anmeldelse.
Tønder Festival #2: Stolte formidlere af musikalske traditioner – The Mavericks, Rikke Thomsen, Rura
Det var ikke planlagt som sådan, men fredag på Tønder Festival havde jeg tre vidt forskellige oplevelser, der alle kom til at handle om at videreformidle musikalske traditioner. Rikke Thomsens parafraser over Springsteen og 80’er pop, Rura – skotsk folkemusik og The Mavericks – rock, som vor mormor lavede det i 50’erne.
Tønder Festival #1: Hyldest til Dissing – og store uventede oplevelser
Efter Corona-dvale er der kommet liv i Tønder Festivalen. Oprindelig var det en folkemusikfestival – i dag er det en internationalt anerkendt “roots-festival” for “os, der egentlig bare gerne vil nyde musikken og lytte”. Jeg drog til marsklandet og overværede i et stopfyldt telt en række musikere hylde netop afdøde Povl Dissing. En koncert i et andet telt bød på intet mindre end en musikalsk åbenbaring.
Koncertanmeldelse: Ed Sheerans karismatiske tilstedeværelse på scenen trængte hele vejen ud til sidste række i myretuen
Man skal holde sig på sikker afstand af den 31-årige brite, hvis man er overfølsom over for livets store følelser, skrev Henning Høeg i sin anmeldelse af Ed Sheerans seneste album. At den rødhårede gavtyv synger om det store i det små, så alle kan være med, blev endnu en gang dokumenteret, da han onsdag ene mand (delvist med et band) forvandlede den midlertidige koncertscene i Øresundsparken tæt på Femøren til en intim klub. Det hører med til min bedømmelse af koncerten, at jeg oplevede Ed Sheeran den første aften ud af fire i sjældent smukt sommervejr. De følgende dage har det omskiftelige danske sommervejr drillet tilskuere og artist på den åbne scene.
Brad Paisley i Royal Arena: Igen og igen måtte jeg ryste på hovedet i mild beundring over det topprofessionelle samspil
Onsdag aften d. 20. juli lagde den amerikanske countrystjerne Brad Paisley vejen forbi Royal Arena på Amager. Med sig havde han stort set samme sætliste og videoshow, som da han spillede samme sted i oktober 2019. Og det med videoerne var for meget. “Hans sange kan så rigeligt stå alene. Personligt er jeg mest til de sange, der nøjes med at forholde sig til livet som sådan i det store hele,” skriver jeg bl.a. i min anmeldelse.
Roskilde Festival 2022 – medrivende Drew Sycamore og storslåede Alison Krauss & Robert Plant
ROSKILDE FESTIVAL 2022 // ANMELDELSER – Det faldt i den danske popstjerne Drew Sycamores lod at åbne Orange Scene onsdag aften. Det gjorde hun og hendes band godt. Senere på aftenen fik jeg en musikalsk åbenbaring med Alison Krauss og Robert Plant.
Roskilde Festival 2022 – Kacey Musgraves og Dua Lipa: Alt hvad hun ville, var at danse
ROSKILDE FESTIVAL 2022 // ANMELDELSER – Jeg lyttede til og så Kacey Musgraves og popsensationen Dua Lipa på Roskilde Festival. Førstnævnte fyldte mig med tvivl, og den anden måtte jeg opgive.
Roskilde Festival 2022 – Arlo Parks og Helmig: Undervurder aldrig en god popsang, der står derude i regnen og banker på
ROSKILDE FESTIVAL // ANMELDELSER – Du bliver vist den eneste, der kommer til at se Helmig sammen med min onkel og tante, sagde en tidligere kollega til. Sådan blev det ikke. Koncerten med Aarhus’ egen blå pop-Yoda blev noget af en folkefest. Først var jeg til koncert med den britiske soul-sanger Arlo Parks. Selvom det holdt hårdt.
Filmanmeldelse: Der er scener, hvor Austin Butler spiller Elvis bedre end Elvis selv
Selvom det snart er 45 år siden, Elvis Presley døde, har han stadig millioner af fans verden over. I 2020 lå han (boet) ifølge amerikanske Forbes som nr. seks på listen over de rigeste musike. Jeg er begejstret for Austin Butlers portræt af Elvis i filmen.
You’ve already won me over, Alanis – i Royal Arena skete det igen
Dronningen af 90’er alt-rock rejser lige nu rundt på en corona-forsinket Jagged Little Pill 25-års jubilæumsturne. Torsdag d. 9. juni spillede Alanis Morissette og hendes band i Royal Arena. Det var en forbløffende vellydende, varm og altfavnende oplevelse, hvor Alanis’ sange nærmere var et gensidigt klap på skulderen end et savn af gamle dage
Ny dokumentar-serie: I sidste ende ærgrer jeg mig lige så meget over Medinas fravalg, som jeg glædes over hendes tilvalg
En ny tv-dokumentar i otte dele fortæller historien om popstjernen Medina. Det giver sine steder et tankevækkende og gribende indblik i en skæbne, der i årevis har følt sig forfulgt af pressen. Men Medina og producenternes fravalg undrer mig: “Jeg forstår dynamikken, at når det hele pludselig bliver uoverskueligt, og stress og paranoia breder sig, er det fristende at isolere sig. Men det ville have pyntet med selvransagelse i forhold til den presse, der er under anklage.”
Anmeldelser: Dizzy Mizz Lizzy og mine andre bidrag til POV Kulturlisten
POV.International, hvor jeg er musikredaktør, har indført et nyt koncept: Kulturlisten med anbefalinger af dit og dat. Her er mine anbefalinger fra de første par måneder – Juncker, Tobias Dybvad, The War On Drugs, Dizzy Mizz Lizzy, The Mukherjee Development, Father John Misty.
Årets ti bedste album – med It’s a Process har Coco O skabt sin helt egen genre
Ud fra devisen “album, jeg har lyttet mest til, fordi musikken bevæger mig” oplister jeg her årets albummer. Ti i alt. Derudover er det eneste, man kan udlede af listen, at jeg har en alsidig smag og hader musikalsk dogmatik og fundamentalisme.
Lana Del Rey – en af de mest betydningsfulde og mest personlige popartister lige nu
Produktive Lana Del Rey udsender sit andet album i år, Blue Banisters. Efter storværket Norman Fucking Rockwell (2019), hvor hun formåede at balancere de mange americana-referencer med karakteren Lana og privatpersonen Elizabeth Woolridge Grant uden, at det blev uinteressant, for privat eller kitschet, er hun meget personlig på det nye album. Læs min anmeldelse her.
Brandi Carlile: Med vidunderlig, smertelig menneskelighed
Brandi Carlile hører ikke til blandt de mest kendte musikere på denne side af Atlanten. I USA er hun derimod måske det mest betydningsfulde navn på den såkaldte alternative country-scene – til dels kommercielt, men først og fremmest kunstnerisk, som iværksætter og aktivist. Carliles store gennembrud kom med albummet The Story (2007), der bl.a. blev fulgt op af The Firewatcher’s Daughter i 2015. In These Silent Days er noget så sjældent som et album med en indre organisk, tematisk sammenhæng mellem alle ti numre på kryds og tværs.
Lorde, Eilish og Musgraves: Kvindelig frigørelse på tre forskellige måder
Tre af 10’ernes markante kvindelige popartister har den seneste tid udsendt nye album. Jeg har lyttet til Kacey Musgraves’, Lordes og Billie Eilish’s nye plader, der hver på sin måde handler om frigørelse – i form skilsmisse, en tur ud i solen, og demontering af rollen som Gen Z-gudinde. Musgraves synger smukt, men savner kant, Lorde underholder lovlig udramatisk og Billie Eilish er produceret så det lyder, som sad hun ved siden af lytteren. “Indimellem de mange referencer opstår en elastisk spændstighed i udtrykket, som gør, at man lever med, at musikken indimellem er så stillestående, at det nærmer sig det søvndyssende. Som i den nærmest gribende “Hailey’s Comet”, hvor kontakten mellem lytter og stemmen er vakuum-tæt,” skriver Eriksen bl.a. om det nye Eilish-album.
Beton-ekstase i Parken: Genåbnings gospel med Minds of 99
Lørdag aften 11.9.21 spillede The Minds of 99 til den største stadionrock koncert i verden siden marts 2020. Det blev lige præcis den genåbningsfest, der var lagt op. Det blev aftenen, hvor halvandet år med folkepest blev afløst af folkefest. “Så koncerten denne aften blev lige præcis det, som omstændighederne omkring den havde lagt op til. En fejring med publikum, band og sange som en fælles organisme, en genåbningsgospel. Intet var småt denne aften med Giants of 99 på scenen.”
Lars H.U.G. livealbum: “Som jeg altid har drømt om at høre ham”
Det er ikke så tit, Lars H.U.G indspiller ny musik. Men nu er han aktuel med et tredobbelt live-album, der godt nok ikke indeholder ny musik, men som sin pris (1.000 kr.) til trods har sin berettigelse. Jeg har altid drømt om at høre en Lars H.U.G.-koncert med perfekt lyd. “”Waterfall”, ”Natsværmer”, ”Backwards” og “Blidt over dig” og et paradenummer som “Elsker dig for evigt” lyder indlysende godt på det nye livealbum,” skriver han i sin anmeldelse.
Nyt album fra Kira Skov: Ligefrem magisk og overraskende frisk
Under den verdensomspændende coronanedlukning har de fleste kunstnere måtte tænke alternativt. Således også Kira Skov, hvis nye album er fremragende.
Jan Have
Eriksen
Stikord om mig
- Far til to
- Journalist
- Forfatter
- Foredragsholder
Læs mere
Følg mig