Bob Dylan, C.V. Jørgensen og Michael Krogsgaard – Dylan-eksperten springer ud som musiker

Bob Dylan, C.V. Jørgensen og Michael Krogsgaard – Dylan-eksperten springer ud som musiker

Denne POVcast består af fire kapitler eller sekvenser, alle med læge, professor og musiker Michael Krogsgaard i hovedrollen. Det er historiefortælling med visse elementer af nørderi.

69-årige Michael Krogsgaard er aktuel med albummet ”Ready For Fun”. Gennem de sidste godt og vel 40 år har han vekslet mellem sit arbejde som læge og arbejdet som Bob Dylan dokumentarist med tre bogudgivelser på sit CV. I dag regnes han for en af de førende Dylan-eksperter i verden. Hvilket siger en del. Der er mange dylanologer derude.

Helt eksklusivt har han over en tiårig periode haft mulighed for at begrave sig i tusindvis af Bob-arkivalier i en nedlagt bunker nær Woodstock. Det blev bl.a. muligt, da Dylan og hans forretningsfører blev vred på Mariah Careys daværende mand, Tommy Mottola. Hør mere om dette og meget andet Dylan i podcasten.

Derfor tager podcasten udgangspunkt i Bob Dylans andet album, ”The Freewheeling Bob Dylan”. D. 27. maj er det præcis 60 år siden, pladen med det ikoniske cover med Dylan og hans daværende kæreste Suze Rutolo udkom – bl.a. med sange som ”A Hard Rain’s A-Gonna Fall” og ”Blowing in the Wind”.

Jan Eriksen og Michael Krogsgaard taler desuden om sidstnævntes seks år i 70’erne som ejer af pladeselskabet Hookfarm (Krogsgaard på danlish), som bl.a. udgav de første to, ikoniske C.V. Jørgensen-album, ”En stynet strejfer” og ”T-shirts, terylenebukser og gummisko” – og bl.a. også plader med Buki Yamas og Buffalo.

Det handler om samarbejdet med Carsten Jørgensen, som han hed, indtil han og Krogsgaard fandt på et mellemnavn. I podcasten taler de bl.a. om de første demooptagelser og videooptagelser med de to Lyngby-drenge, som de to optog i Krogsgaards barndomshjem ved Fortunen ved Dyrehaven. Disse optagelser eksisterer selvfølgelig stadig, og er sammen med et tidligt livealbum klar, hvis CV skulle få lyst til at dokumentere sin karriere.

Endelig handler det om sangene på Krogsgaards nye bluesrock album, og det handler om at springe ud som solist i en alder af 69.

På pladen synger han om partnervold, alderdom, Alzheimer, traficking, krigstraumer, sex og savn. Som i nummeret ”Miss You”, som er en dedikation til den nu afdøde musikjournalist og ven Jan Sneum.

Dette og meget mere i denne podcast.

Stream episode Bob Dylan, C.V. Jørgensen og Michael Krogsgaard – Dylan-eksperten springer ud som musiker by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud

Nikolaj og Piloterne er tilbage efter 13 års pause: Det eneste jeg ville, var at skrive en sang til

Nikolaj og Piloterne er tilbage efter 13 års pause: Det eneste jeg ville, var at skrive en sang til

.Altid har han holdt fanen højt, selvom, eller måske fordi, det indimellem har lydt som om, han var den sidste musiker i Danmark med et sikkert greb som arven fra classic rock.

Nikolaj Christensen var teenager, da han mistede sin mor. Efterfølgende måtte han til dels selv finde en vej gennem livet. Og den vej blev musikken.

”Jeg var med min far inde og tale med en vejleder på et HF-kursus, og sprugte: Er der musik? Ja, der er en times musik om ugen. Der var jeg bare sådan: forget it. Jeg har aldrig set mig tilbage.”

Fremefter var det som som at sidde “på en raket nu”- og han kom som noget ret usædvanligt til at opleve to gennembrud.

”Jeg var jo åben over for nye eventyr, totalt modig, hidsig og let antændelig. Jeg var en lille lort, jeg vejede under 60 og hvis der nogen, der sagde noget, så slog jeg til.”

Men omkring 2010 satte en mere eller mindre kronisk angst og pludselig døvhed midlertidigt Nikolaj ud på sidelinjen.

Men nu har piloten genfundet sin plads i cockpittet – og i den hvide stol i POVs podcaststudie, hvor Jan Eriksen interviewede ham.

Som altid med Nikolaj Christensen blev det til en ærlig og selvironisk snak. Om klassisk rock, inspiration, om fejl, om det brændstof, der har drevet ham, kompromisløsheden – og kompromiserne – om det, der gik godt, og de fede øjeblikke på scenen. Om fortrydelser.

Lyt med og hør mere, om:

… da Nikolaj fandt sit første band i Politikens Kom Frit Frem – og hvordan musikanmelderen Torben Bille hjalp ham videre.

… inspirationen fra John Mellencamp, Bruce Springsteen, John Hiatt, The Rolling Stones, Arne Würgler – og svenske Cornelis Wreswijk.

… dengang, trommeslageren i Nikolaj og Piloterne, Flemming Rothaus boede sammen med Guns’N’Roses – og inspirationen fra dem og Aerosmith

… dengang af Nikolajs kærester arbejdede som babysitter for Keith Richards og hans kone.

… da en rejse med to kvinder i Italien blev til en af de mange, mange sange om forsmået kærlighed.

… at “mangle sin hjerne – jeg har aldrig været særlig udspekuleret eller velovervejet. Det eneste jeg ville, var at skrive en sang til”.

Lyt til podcasten her:

Stream episode Nikolaj og Piloterne er tilbage efter 13 års pause: Det eneste jeg ville, var at skrive en sang til by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud

Steen Jørgensen og Marina Botes – rockmusik møder klassisk: Vores musik må meget gerne være åben

Steen Jørgensen og Marina Botes – rockmusik møder klassisk: Vores musik må meget gerne være åben

10. februar udkom så pladen, hvor de med egne ord undersøger ”felterne mellem klassisk musik, elektronisk musik, rock og danske tekster”.

Jan Eriksen inviterede dem i POVs studie til en samtale om samarbejdet. Hvordan opstod musikken i det intime rum i deres hjem ved den klassisk uddannede Marina Botes klaver? Hvordan er albummet opstået – musikalsk og tekstligt, hvordan er deres samarbejde – og hvor kommer den musikalske inspiration fra. Og hvordan er det at synge på dansk på et helt album?

”Jo, det er lidt grænseoverskridende at synge på dansk, men jeg har haft lyst til det i mange år. Det skulle løsrive sig fra det, jeg ellers har lavet i mange år, Sort Sol og andre projekter, og blive fuldført med Marina,” siger Steen Jørgensen i podcasten, og tilføjer om den turne, der følger op på albummet:

“Jeg har heldigvis altid nerver på, men det er gode nerver. Der skal helst være nerver på.”

“Vi ville undersøge, hvordan det ville gå, hvis vi byggede bro mellem vores respektive verdener,” siger Marina Botes.

Nummeret “Dråberne” peger på et af albummets temaer, tiden – og hvordan vi bruger den, og måske ikke bruger den:

”Nummeret er et stille, diskret opgør med, at tingene går så stærkt. Det er virkelig rart at give sig selv lov til at gå i ring. At man kan forsvinde og miste tidsfornemmelsen. Det ligger også indlejret i teksten, for når sommerregnen falder går man ofte i ring indenfor. Eller går udenfor og dufter til den.”

“Maskemand” handler om de masker, vi iklæder os, ofte mange i løbet af dagen. Og for den sags skyld også masken, Steen Jørgensen selv iklæder sig, når han stiller sig op på scenen som midtpunkt i Sort Sol, som solist eller nu med Marina Botes.

”Det er jo også et rollespil at stå på scenen. Masken er også en måde at overleve på. At man kan træde ind i en rolle og have noget for sig selv. Og jeg mener også, at man har ret til det,” siger Steen Jørgensen.

I podcasten kommer Steen, Marina og Jan Eriksen en tur omkring et ørkenlignende område i Sydafrika, der eftersigende ser ud, som da jordkloden var beboet af dinosaurer, og Rudolf Tegners skulptur Herakles og Hydraen ved Kronborg og tegneren og grafikeren Palle Nielsen.

Desuden lidt nørdesnak om bl.a. ”uafrystelige” Leonard Cohen, The Beatles “Eleanor Rigby” og såkaldt barok pop, Richard Strauss’ ”Vier Lezte Lieder”, Moody Blues og Roxy Music.

Lyt til podcasten her:

Stream episode Steen Jørgensen og Marina Botes – rockmusik møder klassisk: Vores musik må meget gerne være åben by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud

Infernal fylder 25: From Paris to Berlin – og stadig i bevægelse

Infernal fylder 25: From Paris to Berlin – og stadig i bevægelse

Infernal var og er et af Danmarks første electroniske danceacts med kommerciel succes, ”da vi først fik hovederne ud af vores undergrundsmåse,” som Rafn også siger.

De er still standing med stoltheden i behold, optræder stadig til festivaler og fester landet over, og plejer med succes imaget som feststartere.

I podcasten taler Lina og Paw om 25 års jubilæet, som de markerer med ”Hormesis” – et anderledes, ambitiøst musikalsk konceptalbum. Noget andet end det, man normalt har hørt fra duoen. Til dels inspireret af filmen ”Tron Legacy” fra 1982.

På albummet ser Infernal ind i fremtiden og ser tilbage til den første spæde musikalske forelskelse i Underworld, Prodigy og Chemical Brothers, dengang Paw og hans venner indspillede musik i et skoskab i en kælder. Og til dengang det begyndte med ”gimmick dance”, sækkepiber og S/M outfit på Club In i Nørregade. Det var dengang, ”vi var for hårde til Crazy Daisy og DR og TV-2”.

Infernals helt store succes

Vi kommer selvfølgelig omkring Infernals helt store succes, singlen ”From Paris to Berlin”, der førte en stribe andre hits med sig i store dele af Europa. Efter gruppen var kylet ud af pladeselskabet EMI – som må have ærgret sig senere.

”Vi havde bare brug for at vise de andre, at de havde hovedet oppe i røven, at vi var den fedeste artist de kunne få. Den følelse af at blive overset og underkendt den sidder stadig lidt i kroppen på os,” siger Lina Rafn.

Altid ærlige Lina og Paw fortæller lige ud og der er plads til selvransagelse og selvkritik. Eller som Lina siger:

”Jeg lød for pompøs, for overkorrekt, for skoleengelsk agtig, jeg kan ikke holde ud at høre de tidlige sange. Det er for karikeret. Min tekstskrivning i dag er et parløb med at gøre det mere troværdigt, komme ud af det at lyde som en musicalsangerinde – hen til et menneske.”

Folk tror jeg er homo

Lyt til podcasten og hør nærmere om :

– da Infernal bevidst søgte det homoseksuelle publikum i deres disco ”Electric Cabaret”-periode, men til sidst måtte bevæge sig videre musikalsk og æstetisk.

”Der er folk, der tror, at jeg er homo. Det har jeg ikke noget imod, jeg havde det fint med det – men det blev kørt meget langt ud og til sidst var det for meget,” siger Paw Lagermann.

– historien om, hvordan en skitse, oprindelig skrevet af Tommy Seebach endte på et Infernal album – efter at have været en tur omkring Kylie Minogue- Forhandlingerne med Seebachs sønner var hårde.

– samarbejdspartneren, der kom til at skrive ”Horemis” i stedet for ”Hormesis”.

– deres hyldestnummer til Kenneth Bager, der i sin tid gav dem deres første kontrakt.

 

50 år med The Dark Side of the Moon: Den musikalske dinosaur, der ikke vil gå væk

50 år med The Dark Side of the Moon: Den musikalske dinosaur, der ikke vil gå væk

“Gilmour er bluesguitarist. Det er nogle relativt enkle figurer, men der er noget med anstrøget. Noget af det, man ofte glemmer, når man taler guitarsoli, er at man er ilde stedt, uanset hvad man laver, uden rytmik. Han er en fantastisk rytmeguitarist, og det hører man også, når han spiller soloer,” siger Thomas Ulrik Larsen.

“The Dark Side of the Moon” er det første Pink Floyd album med Roger Waters som eneforfatter til teksterne, og det første, hvor de enkelte numre hænger sammen i suiteform. Med andre ord er det Pink Floyds første konceptalbum.

For første gang taler Waters direkte til sine lyttere uden flyvske metaforer. Det handler om alt det, der truer med at påføre det moderne menneskes ”Brain Damage” – penge, dødsangst, fobier, identitetskriser, nationalisme samt samfundets manipulation af vores tanker og holdninger.

Kæmpen Dark Side of the Moon

I dag står “The Dark Side of the Moon” med Thomas Ulrik Larsens ord som:

”Den langsommelige kæmpe, der ikke vil gå væk. Det der med, at det trisser afsted fra start til slut. Der er et enkelt nummer, nemlig “Money”, hvor de kommer op i omdrejninger. Det er den langsommelige dinosaurus, som har været her siden tidernes morgen, og vi hører den stadigvæk. Det har noget at gøre med dens langtidsholdbarhed, at den har fået denne her status.”

Og selvfølgelig kommer podcasten omkring ”The Gig in the Sky”, der har givet sangerinden Clare Torry en evigt lysende plads i rockarkiverne med sin udtryksfulde sang – som nogen har kaldt “en dødskantate”.

Ifølge Thomas Ulrik Larsen kan det nu ligeså godt handle om sex.

The Great orgasm in the sky

“Det siges, at “The Great Gig in the Sky” blev brugt som lydspor til de såkaldte liveshows i Amsterdam, hvor man kan se par dyrke sex,” siger han.

NB – POV Mediano Musics aftale med rettighedsorganisationen KODA, som vi selvsagt respekterer, at vi kun spille uddrag af de enkelte numre. Desuden forekommer de enkelte numre ikke i samme rækkefølge som på albummet. Så meget desto mere grund til sætte albummet på grammofonen, CD-afspilleren eller finde det på pc, iPhone e.lign., når du er færdig med podcasten.

I podcasten taler Thomas Ulrik Larsen og Jan Eriksen bl.a. om:
– det stiftende medlem af Pink Floyd, Syd Barrett – er det rigtigt, som myten siger, at Waters tekster direkte handler om Barretts psykiske sygdom?
– sammenhængen mellem “The Dark Side of the Moon” og tidligere Floyd-album, specielt “Meddle”.
– udviklingen fra psykedelisk band til en del af den voksende engelske bølge, progressiv rock, også kendt som prog rock. Eller var Pink Floyd overhovedet et prog rock band?
– hvad det var for noget med Wrights joystick?
– et eller rettere flere bud på, hvorfor albummet har opnået sin status som et af de vigtigste rockalbum nogensinde.

Historien om Krølle Eriks forunderlige comeback: Fra blues- og gadesang til Slade

Historien om Krølle Eriks forunderlige comeback: Fra blues- og gadesang til Slade

”It’s Never Too Late To Be a Rockstar” er titlen på et kommende album med Slade-legenden Don Powells nye danske band, Don & The Dreamers. Udover Don Powell består bandet af de danske musikere Henrik Littauer, Helge Solberg, Knud Møller og Krølle Erik.

Han stiftede bandet, efter han blev gået af guitaristen Dave Hill, der ellers var hans samarbejdspartner i resterne af glamkonge-bandet Slade. Det nye band Don & The Dreamers har bl.a. udsendt en ny version af Slade-klassikeren ”Far, Far Away” og standarder som “Something Else” (med Michelle Birkballe i duet) og “Honey Don’t”. Denne POVcast rummer den forunderlige historie om bandets 75-årige sanger Krølle Erik, aka Erik Andersen, der ligesom i teksten til “Far, Far Away” har prøvet op- og nedture. En periode var han så langt ude i sit misbrug, at han flere gange var tæt på at dø – nu har han sammen med Don Powells band fået kontrakt med engelsk pladeselskab og management – og snart skal de til pladereception i London. Og så ligger de i øvrigt på en engelsk hitliste. Ordet mirakel trænger sig på.

“Jeg har aldrig i mit liv prøvet at ligge på en hitliste. Det er jo for vildt,” siger Krølle Erik med et grin. Podcasten er en form for dansk rock-version af filmen ”Forrest Gump”, hvor Tom Hanks figur dukker op i diverse historiske sammenhænge. Her er det så med nedslag i dansk rockhistorie.

Krølle Erik ved en korsvej

Som andre bluesmusikere har Krølle Erik stået ved en korsvej. Først valgte han at gå med djævelen, men fik senere muligheden for at gå englenes vej. Dem har der været nogle stykker af – bl.a. Kim Larsen og Franz Beckerlee og andre i datidens christianshavnermiljø – og ikke mindst en alternativ behandler ved navn Elsebeth.

”Ved siden af, at Franz producerede et album gratis for mig (hør mere om det i podcasten, red.), var han en kæmpe støtte for mig med at hjælpe mig ud af mit misbrug – der skal sendes en stor hilsen til ham,” siger Krølle Erik i podcasten.

”Jeg var nærmest fuldtidsalkoholiker. Drak nærmest hele døgnet rundt. Sad på en bænk. Har været hele turen igennem. Været til afrusning fire gange på den psykiatriske skadestue på Kommunehospitalet. Det er altså ikke sjovt,” fortæller han også.

I dette link kan du læse Krølle Eriks artikel om sit liv som misbruger og kuren, der bragte ham ud af misbruget. I år er det 25 år siden, han blev ædru:

https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/kroelle-eriks-alkoholhistorie

En historie om at række hånden ud

Meget kort fortalt handler det om, hvordan man med store doser af vitaminer og andre næringsstoffer kan undgå abstinenser, når man bliver ædru.

”Jeg vil gerne fortælle min historie, fordi jeg synes, det er en vigtig historie at fortælle, at det nytter altså – at vi alle kan gøre en forskel i vores hverdag for dem, der har det svært. Som jeg havde det i en periode. Det er et budskab, der ikke kan siges for tit.”

Lyt til podcasten her:

Krølle Erik: Kim Larsen og Beckerlee reddede mit liv (pov.international)

I podcasten fortæller Krølle Erik bl.a. om dengang han:

kom ind i det dengang store danske folkemusikmiljø, fordi Thøger Olesen kasserede ham og en kammerat i Tivolis Vise Vers Hus.

  • var fast element i Elith Nørholms ”Sommerferiebussen”.

  • optrådte for Dronningen med orkestret Supermas Balder.

  • sagde nej til at medvirke på et af 70ernes vigtigste danske rockalbum – ”sangene lød for mærkelige”.

  • han og hhv. Mik Schack og Peter Ingemann etablerede de ikoniske musikscener, Musikcaféen og Saltlageret – og blev rygende uvenner med en dansk festivalarrangør.

  • var med til at få lovliggjort gademusikken på Strøget.

  • fik ideerne til støttealbummene “Atomkraft Nej Tak” og Greenpeace-pladen.

  • fik et mindre hit med “Live i Vognporten”, men hurtigt mærkede at det går op og ned i showbizz. – blev en del af musikmiljøet på Christianshavn.

  • fik hjælp af den alternative behandler Elisabeth Mallung, da han dybt alkoholiseret og forgældet var tæt på at ramme bunden.

– har viet en del af sit liv til udbrede kendskabet til alternative behandlingsformer.