Marianne van Toornburg: Fra Sweethearts og Nancy Sinatra til en lang solokarriere

Marianne van Toornburg: Fra Sweethearts og Nancy Sinatra til en lang solokarriere

Allerede som 18-årig kunne Marianne van Toornburg læse i pressen, at hun var med i det nye ABBA. For bandet, Sidewalk, som hun var medlem af, var opdaget af ABBAs tidligere manager Stikkan Andersson. Ambitionerne var store.

”Dengang tænkte jeg, nu er det bare helikoptere og champagne fra nu af,” siger Marianne van Toornburg i denne podcast.

Det blev dog ikke til det helt store. Senere blev hun korsanger for Marquis de Sade, Miss B. Haven, Dodos and the Dodos og Master Fatmans Freedom Figthers – og med til at starte Sweethearts sammen med Pernille Højmark. Senere husmoderafløser i Venter på far og Jodeladies – og medlem af The Nancy Sinatra og Lee Hazelwood Show og Dreamtones.

Nu er hun aktuel med albummet ”Simpelt”.

Denne podcast er historien om at fastholde sine drømme, om at komme videre, når det er træls, synge dansktopsange som et “oprør”, synge Nancy Sinatra og Lee Hazelwood om musikpolitik i den musikbranche om at tilhøre generationen mellem rødstrømperne og #MeToo.

Om:
– arbejds- og eksistensvilkår i musikbranchen i dag, hvor mange spiller gratis på scenerne.
– om dengang hende, der kunne ”Træk en gammel sweater på”, blev medlem af Sweethearts, fordi de andre ikke kunne synge ”Rør ved mig”.
– At dumpe mere eller mindre tilfældigt ind i dansk musikpolitik, bl.a. fordi bossen nægtede at bruge computer og uddelegerede ansvar til telefondamen.
– at dyrke melankoli og tristesse i rette doser
– og så er der er en kæmpe cadeau til Lise Cabble og Miss B. Haven, som van Toornburg sang kor for i en periode.

Sætliste:
Marianne van Toornburg: Sand
Sweethearts: Rør ved mig
Nancy Sinatra & Lee Hazelwood: Summer Wine
Dream Tones: Like a Love Song
Marianne van Toornburg: Mit hår var næsten lige så lyst som hendes
Marianne van Toornburg: De gule markiser
Marianne van Toornburg: Anonyme melankolikere
Marianne van Toornburg: Den kinesiske æske
Marianne van Toornburg: Simpelt

50 år med Tom Waits: Det slemme, det smukke, det grimme og det gode

50 år med Tom Waits: Det slemme, det smukke, det grimme og det gode

Tom Waits tilhører den gruppe af artister, der ikke kan beskrives med en genre, medmindre man kalder genren Tom Waits.

Den store amerikanske sangbog, swingmusikken, singersongwriter-stilen, rock’n’roll, blues, cirkus, comedy, beatgenerationens forfattere, cabaret, folkmusik, roots og americana, Brecht og Weil, jazz og jazz’n’poetry. Det hele flød sammen i musik. Det er som Stolt siger:

“En humor, som dog har en bund af alvor. Det er en af de ting, som han er enormt dygtig til. Skismaet mellem det slemme og det smukke og grimme og det gode.”

I denne podcast hylder vi en kunstner, der helt CV Jørgensen’sk muligvis har pensioneret sig selv, men som indtil da nærmest blev indbegrebet af integritet.

Podcasten har noble gæstebesøg af Frank Sinatra, Humphrey Bogart, Rita Hayworth, Francis Ford Coppola, Bob Dylan, Jim Jarmusch, Nick Cave, Iggy Pop, Neil Young, Lee Marvin, Rickie Lee Jones, Williams S. Borroughs, Jack Kerouac, Dr. John, Captain Beefheart, Frank Zappa, Bruce Springsteen og ikke mindst Waits’ kone Kathleen Brennan.

Musikken:
Downtown Train
San Diego Seranade
Invitation to the Blues
Swordfishtrombone
Walking Spanish
I’ll Shoot The Moon
Picture in a Frame
Bad as Me
Jersey Girl.

Johan Olsen fra Magtens Korridorer: Sange med frihedstrangen som grundstof

Johan Olsen fra Magtens Korridorer: Sange med frihedstrangen som grundstof

Det er svært at forestille sig Magtens Korridorer uden Johan Olsen som sanger. Mange vil nok sige umuligt. Ikke desto mindre har han indimellem spurgt sit band, hvad de egentlig vil med ham. Han er ikke udpræget tilfreds med lyden af sin egen stemme. Men de vil fornuftigt nok ikke af med ham.

Om dette og meget andet taler jeg med Johan Olsen i denne podcast i anledning af Magtens Korridorers nye album ”Club Promise”, der udkommer den 16. april. På fem numre medvirker Zed Simon, der især er kendt for sin lyd på Kents plader, som producer. Her kan du høre bidder af fire af de nye numre. Hvoraf Jan er faldet tungt for det meget smukke ”Månelys i rav”.

I denne podcast taler vi om Magtens Korridorer, der begyndte som en småsatirisk kommentar til punkrock. De blev kendte for sangen ”Hestevise”, der var tænkt som en slags selvudleverende sang om idiotiske drenge, der ikke havde held med pigerne. Den var det mildt sagt ikke alle, der fangede.
Siden har Magtens Korridorer udsendt otte album, inkl. ”Club Promise”.

I denne podcast kan du høre:
– hvad Johan lærte som sanger i et Gasolin’ kopiband sammen Niklas Schneidermann fra Magtens Korridorer.
– at Johan kun har skrevet to ord til ”Lorte parforhold”.
– om Johans (og mit) forhold til Nordhavn og Nørrebro S-togsstationer.
– at Magtens Korridorer holder fast i deres pladeselskab, ”fordi vi får gratis øl til møderne”.
– om udlængslen, trangen, som alle kender, til at flygte fra rudekuverterne.
– refleksioner over det værtshusmiljø og byen København, der fylder så meget i hans tekster, at det er blevet en del af Magtens Korridorer udtryk. Det er næppe tilfældigt, at en af Johans gamle venner kalder ham ’Ølromantikeren’.
– om ”Milan Alle”, som er inspireret af en kvinde, Johan lærte at kende som bartender på Café Halvvejen i Krystalgade, og som han aldrig bliver træt af synge.
– om følelsen, der grundstoffet i Johans sangskrivning: ”Den største følelse jeg kender, er alle de drømme, vi går rundt med som unge, som vi ser knuses på vej gennem livet”.
– øjeblikket da Johan fik tårer i øjnene efter indspilningen af det nye nummer ”Månelys i rav”, hvor producer Zed Simon kæmpede med nogle personlige problemer.
– den mulige forklaring på, at Johan ofte kontaktes af præster, der hører religiøsitet i hans tekster.

Mediano Music Album: Revolver – da The Beatles blev kunst

Mediano Music Album: Revolver – da The Beatles blev kunst

I 1966 befandt The Beatles sig midt i en proces mellem det ’gamle’ og det ’nye’ Beatles, der skabte templaten for så forskellige genrer som psychedelia, hard rock, dual guitar og den elektroniske musik. Efter selv at have hentet inspiration blandt andet i soul og blues.
Per var 12 et halvt, da han købte Revolver og husker stadig den december eftermiddag i 1964, da Jørgen Mylius præsenterede ”Beatles for Sale” i radioprogrammet ’Efter skoletid’.
I podcasten taler han om det Beatles, der var begyndt at fordybe sig i studiearbejdet frem for koncerterne, hvor de kun spillede gamle numre.
Om inspirationen fra klassisk musik og LSD, om de nye analoge studiemuligheder, loop, båndsløjfer, flersporsindspilninger. Hvad det var, Beatles i samarbejde med producer George Martin kunne med deres arrangementer og kompositioner, som ingen havde gjort før.
George Martins søn, Giles, har remixet tre Beatles’-album. Senest ”Abbey Road”. Det er de ikke blevet dårligere af, for at sige det på jysk. Så Giles, lytter du med her: kast dig meget gerne over ”Revolver”.
… og lad os bare sige det, som det er: det er muligvis et stort hit. Men hverken Per eller Jan bryder sig specielt meget om ”Yellow Submarine”.

Musikken:

Yellow Submarine
Rain
Paperback Writer
Taxman
And Your Bird Can Sing
Elanor Rigby
Here, There and Everywhere
Tomorrow Never Knows
Got to Get You into My Life

Jan Rørdam: Om den smukke akustiske lyd og skyld, skam og ensomhed

Jan Rørdam: Om den smukke akustiske lyd og skyld, skam og ensomhed

2 x Jan taler om baggrunden, hvordan sangene blev til i ensomheden ved den svenske sø med udgangspunkt i et livsdokument, Rørdam havde med i kufferten.
Sange fra Skjällandsjö udkommer d. 30. april.
I denne podcast kan du høre:
– Om et møde på Café Victor i begyndelsen af 80erne, der fik afgørende betydning for Jan Rørdam.
– Lyden af Thomas Windings stemme.
– Historien om Albertes klassiske album, nu ”Lyse nætter”, som Jan, Alberte og Aske Bentzon skrev og producerede til.
– Historien om titelsangen, der er blevet en nyklassiker under Corona-nedlukningen, og altid giver Rørdam i en lille klump i halsen, når han spiller den.
– ’Halfdan’, som Jan indspillede med Michael Bundesen.
– Jan Rørdams soloalbum, bl.a. “This”, der udkom samtidig med en mindeværdig vandretur på Caminoen i Spanien.
– En barndom der var præget af de traumer begge forældre tog med fra oplevelser under Anden Verdenskrig.
– Dagene i ødegården Skällandsö, der førte til det nye album med sange med refleksioner over et liv med skilsmisser og skyldfølelser, der ikke helt blev som Jan havde håbet. Men som han afklaret synger, ”vi er alle sammen elskede”.

Soloalbum efter 40 år – korsanger Lei Moe helt fremme i lyset

Soloalbum efter 40 år – korsanger Lei Moe helt fremme i lyset

Hvad gør man, når Corona betyder, at ens chef, Bob Dylan må aflyse sin turne i Japan? Man medvirker da bare på danske Lei Moes nye album Lei Moe.

Historien om, hvordan guitaristen Bob Britt – der også har spillet sammen med bl.a. John Fogerty og Leon Russell – endte med at lægge sit cool, tilbagelænede guitarspil på Moes ’Won’t Let Go’ kan du høre i denne podcast. Også guitarkongen Knud Møller, Allan Mortensen og skuespilleren Troels Lyby medvirker på den nye plade, der hylder rødderne i soul, funk og bluesrock.

Mange husker sikkert Lei som korsanger, som regel sammen søsteren Lupe, på hele 14 forskellige Melodi Grand Prix-sange – og som deltagere otte gange i Det internationale Melodi Grand-prix. Bl.a. den aften i Stockholm for 21 år siden, da Brdr. Olsen vandt.

– Sandsynligheden for at have set eller hørt Lei Moe er stor. Hun medvirker på næsten 1.700 danske indspilninger. Om det er Danmarksrekord vides ikke, men det ligner.

– Historien om Lei Moe, der har rødder i Danmark og på Samoa og Hawaii langt ude i Stillehavet, begynder i en af Los Angeles’ snavsede forstæder. Men da en fætter blev skudt, flyttede Leis mor med sine tre børn straight outta Compton og hjem til Danmark, hvor Lei, Lupe og bror Lanni dannede Skunk Funk.

– Det er historien om at vægte familien over alt andet.

– Det er også historien om at sige nej på de rette tidspunkter, når en international producer vil have sangerinden til at stønne som Donna Summer.

– Samtidig historien om at slippe frygten for ordet nej. En frygt musiker og producer Morten Wittrock har hjulpet hende af med. For det er i høj grad hans ære, at 66-årige Lei nu springer ud med en plade på et tidspunkt, hvor hun egentlig troede, at hun var gået på pension.

– PS: Nej, det er ikke Lei, der er mor til Joey Moe. Men han kalder hende Mor 2.

’Lei Moe’ udkommer den 12. marts.

Du kan høre podcasten her: