Bøger af Jan Have eriksen

Hamlet og helvede

Krimi

Efter romanerne ’Smuk som et nakkeskud’ og ’Alt det som ingen ser’ er jeg klar med krimien ’Hamlet og Helvede’. Den er allerede udkommet som lydbog, kommer senere som e-bog. Og du kan bestille bogen HER

Hamlet og Helvede koster 159 kr. – plus forsendelse.

Som i ’Alt det som ingen ser’ er omdrejningspunktet kvartetten, Banjit Thomsen, Carl Frederiksen, Kasper Severinsen og VPK, der i denne sag alle gør tjeneste på politistationen i Helsingør.

En sen aften findes et maltrakteret lig i havnen i Helsingør. En sort mand har fået skåret sine kinder op i et makabert smil. Kort efter findes liget af en helt ung, hvid kvinde ved siden af Holger Danske-statuen under Kronborg – og senere en baby.

Efterforskningsholdet fra Helsingør Politi erfarer, at der tilsyneladende er en forbindelse mellem mordene og en succesfuld dansk forretningsmand og hans familie med bolig på et stort gods på Lolland. Samtidig opdager de en forbindelse mellem den myrdede mand og en forsvunden idealistisk, malisk flygtning.

Sagen bliver hurtigt døbt ’Hamlet-mordene’ af verdenspressen. Efterhånden som politifolkene kommer længere i jagten på den forsvundne flygtning og samtidig kommer tæt på en makaber underholdningsorganisation opdager de, at det måske ikke er tilfældigt, at de tre myrdede er fundet ved Kronborg. Politiassistent Banjit Thomsens fortid som litteraturstuderende viser sig at få betydning for opklaringen.

Men hvad er motivet til mordene? Og hvem bliver de næste? Står der en international organisation bag?

‘Hamlet og helvede’ berører så forskellige emner som integration, fodboldpassion, selvtægt, generationskløfter, fascisme og den nye terrortrussel.

Anmeldelser

Fra POV.Internationals anmeldelse:

Der er ikke så meget andet at sige: Hamlet og Helvede er en vaskeægte knaldroman. Der er fart over feltet, mord på stribe, fåmælte politifolk, et politisk-kriminelt netværk, en megaloman bagmand med en bizar forkærlighed for sadistisk leg med andre.

Skrevet om Hamlet og Helvede på Mofibo:

Christina Hansen:

En sjælden krimi. Uforudsigelig, overraskende, meningsfyldt.

Susanne Schweitz:

Skøn oplæser og så er jeg vild med det humoristisk anstrøg bogen igennem.

Erik Kirkegaard:

Lad være med at starte på denne bog hvis du skal noget andet, en af de bedste i meget lang tid læst af den bedste oplæser.

40 år med Pretty Maids

Jan Eriksens nyeste biografi, oktober 2021

’40 år med Pretty Maids’ er den ærlige historie om den legendariske heavyrockgruppe fra Horsens og Vejle. Det er de to grundlæggere, Ronnie Atkins’ og Ken Hammers beretning om den store optur i 80erne, der kulminerede med turneer med Black Sabbath og Deep Purple og pladeindspilninger i USA. Det er en historie om gennembrud især i Tyskland, Frankrig og Japan, forrygende anekdoter om sex, drugs and rock’n’roll og livet i overhalingsbanen på landevejene.

Det er møder med hardrockens allerstørste navne. Historien om, hvordan successen med deres helt store hit ’Please Don’t Leave Me’ afløses af en nedtur i 00erne og en periode i 10erne, hvor albummet ’Pandemonium’ giver dem et stort comeback, indtil livstruende sygdom og pandemi spænder ben. Historier, drømme, anekdoter og skænderier fra både koncerter og den svære hverdag.

Anne, Sanne og Lis

Historien om en dansk musikrevolution

I udgangspunktet var denne bog tænkt som en hyldest. I forvejen havde jeg enorm respekt for Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen – sammen og hver for sig. Det var trods alt bare cirka to år, de nåede at optræde sammen i Anne Linnet Band. Respekten er kun blevet større af at researche tungt til denne bog, der udkommer lidt senere i år. Meget større faktisk. Anledningen, tror jeg, giver sig selv.

Historien begynder i 50erne i Brabrand og Aabyhøj, Aarhus og Nansensgade, Kbh K. og slutter foreløbig i 2019.

Jeg tør godt sige, at det er et af de sjoveste og mest interessante projekter, jeg har arbejdet med.

For the record: de medvirker ikke. Det gør mange andre til gengæld. Baglandet har sagt ‘god vind’. 

Biografi

LIV - om at lære at leve

En ukuelig optimisme og et uovertruffet livsmod møder læseren i denne gribende fortælling om Jill Liv Nielsens liv.

Trods en opvækst med seksuelle overgreb og en dybt alkoholiseret, voldelig far, beskriver den i dag 42-årige psykoterapeut, hvordan det er muligt at vende den sociale arv ryggen og byde livet velkomment.

I 2001 vandt Jill Liv Nielsen under stor mediebevågenhed den første udgave af realitytv-programmet ’Big Brother’. De 104 dage i BB-huset skulle vise sig at blive et vendepunkt.

Roman

Alt det som ingen ser (2017)

Rasmus vågner i en seng i Moskva sammen med en skamferet russisk kvinde. På samme tid er dansk-thailandske Banjit på vej til sin første dag som praktikant på politistationen i Helsingør. Få timer senere bliver hun hovedkuls kastet ud i et opklaringsarbejde i forbindelse med fireårige Mathildes mystiske forsvinden fra en campingvogn på den sjællandske nordkyst. Politiets mistanke retter sig hurtigt mod en enkeltperson, der ser ud til også at stå bag bortførelsen af en anden dansk pige et par år tidligere … og det varer ikke længe, før sporene krydses.

Gennemsnitligt anmeldt til 3,5 hjerter på Mofibo.

Niels Frid-Nielsen skrev i sin anmeldelse: Eriksen skildrer en syg sexindustri, der blandet med whisky, sjusser og coke trives som ål i mudder i dagens Danmark. Han har skrevet en hæsblæsende og tankevækkende krimi om alt det, vi lukker øjnene for.

Roman

Smuk som et nakkeskud (2014)

DR‘s underholdningschef Henrik Klein findes myrdet i DR-byen en sen aften. Manden bag store tv-succeser som X Factor og Melodi Grand Prix er likvideret med et skud i nakken.

Chefen for Københavns Politis drabsafdeling går straks i gang med opklaringsarbejdet. Dagen efter findes Kleins datter myrdet på en mindre københavnsk tv-station. Få timer senere findes endnu et lig i et hus, der ejes af moderen til en tidligere X Factor-deltager. Alt tyder på en sammenhæng mellem mordene.

Biografi

Det ER muligt (2006)

Niels ”Noller” Olsen er den ene halvdel af Brødrene Olsen, og livet i showbusiness har haft sin pris – i ‘Det er muligt’ fortæller han åbent om kampen for at komme ud af mange års misbrug.

Det ER muligt er nøgtern og ærlig beretning om et destruktivt misbrug af både alkohol og stoffer. En personlig historie, der viser, at det er muligt at finde tilbage til sit gamle stoffri jeg, men Niels Olsen lægger ikke skjul på, at det resten af livet kræver en aktiv indsats at stå imod misbrugets dæmoner. Vel ude på den anden side af misbrugshelvedet indser han, hvor stor negativ påvirkning hans livsstil har haft på familien. Hans bror, hans kone og to af deres børn fortæller i bogen om livet som medmisbrugere. En ven fra AA-fællesskabet og tidligere leder af Majorgårdens familieafdeling, Lone Gregers, samt vennen Jacob Haugaard bidrager med deres erfaringer. Niels fandt livsglæden igen – og ikke mindst en afgørende erkendelse af, hvad der gør livet værd at leve.

Bogen har solgt flere end 12.000 eksemplarer. Er blandt andet kaldt en nødvendig bog for misbrugere og deres familier på hope.dk.

Biografi

Brødrene Olsen. Et stjerneskud. To liv i tilbageblik. (2000)

Historien om Brødrene Olsen fra starten hvor to små drenge i Odense første gang stifter bekendtskab med musikken, over ungdomsårene med stjernestatus, til de mange år med arbejde, inden de vandt det Internationale Melodi Grand Prix i 2000. Fik fire fire stjerner af Politiken. Torben Bille kaldte den på sin blog blev en af de bedste bøger på dansk om musikbranchen set med popmusikeres øjne.

 

Essaysamling

Kanonføde. Unge soldater i voksnes krige (1993)

 

Tekster om livet som helt ung soldat i alverdens krige. Blandt andet med tekst om en ung danske soldat, der medvirkede i Balkan-krigen i de tidlige 90’ere.

 

Jan Have
Eriksen

Stikord om mig

  • Far til to
  • Journalist
  • Forfatter
  • Foredragsholder