Hvem lå mon nr. 1 på 2020-listen over de bedst sælgende rockgrupper i verden … det gjorde The Beatles. Vi taler her om fysisk salg, vinyler og cd’er – 1,4 mio. i alt, ifølge Forbes. 51 år efter deres brud fylder The Beatles stadig en masse. Men måske fordi det forekommer at være en selvfølgelighed, taler man ikke så ofte om beatlerne som sangere. Det råder vi bod på i denne podcast.
“Jeg er ikke Pavarotti,” sagde Ringo Starr en gang. Men de tre andre var hver især markante sangere, faktisk er det svært, om ikke umuligt at forestille sig The Beatles’ sange uden lige præcis John, Paul og George hver for sig eller sammen tostemmigt og trestemmigt. De sang som en drøm, når de sang sammen.
“De færreste mænd kan synge et A uden at gå i falset, det kunne Paul,” som Per Wium siger i podcasten.
Man kan ligefrem argumentere for, at det, der måske især adskilte de tidlige The Beatles fra andre pop- og beatgrupper, netop var deres sofistikerede vokaler. Rutinen efter mange hundrede job i Hamborg og hjemme i England.
Selvfølgelig stærkt inspireret af forbilleder som Elvis Presley, Buddy Holly, Little Richard, Carl Perkins, The Everly Brothers, de tidlige soulsangere som The Marvelettes – dem med “Please, Mr. Postman”.
Efter to podcast med Per Wium er Mediano Music POVcast, som det hedder nu, er vi tilbage med en tredje, hvor Per som altid veloplagt fortæller om de fab fires arbejde som sangere. Og selvfølgelig er der eksempler:
ANNA (GO TO HIM)
LONG TALL SALLY
DON’T BOTHER ME
HONEY DON’T
TICKET TO RIDE
THIS BOY
HELP
NOWHERE MAN
THINK FOR YOURSELF
BECAUSE
I 1966 befandt The Beatles sig midt i en proces mellem det ’gamle’ og det ’nye’ Beatles, der skabte templaten for så forskellige genrer som psychedelia, hard rock, dual guitar og den elektroniske musik. Efter selv at have hentet inspiration blandt andet i soul og blues.
Per var 12 et halvt, da han købte Revolver og husker stadig den december eftermiddag i 1964, da Jørgen Mylius præsenterede ”Beatles for Sale” i radioprogrammet ’Efter skoletid’.
I podcasten taler han om det Beatles, der var begyndt at fordybe sig i studiearbejdet frem for koncerterne, hvor de kun spillede gamle numre.
Om inspirationen fra klassisk musik og LSD, om de nye analoge studiemuligheder, loop, båndsløjfer, flersporsindspilninger. Hvad det var, Beatles i samarbejde med producer George Martin kunne med deres arrangementer og kompositioner, som ingen havde gjort før.
George Martins søn, Giles, har remixet tre Beatles’-album. Senest ”Abbey Road”. Det er de ikke blevet dårligere af, for at sige det på jysk. Så Giles, lytter du med her: kast dig meget gerne over ”Revolver”.
… og lad os bare sige det, som det er: det er muligvis et stort hit. Men hverken Per eller Jan bryder sig specielt meget om ”Yellow Submarine”.
Musikken:
Yellow Submarine
Rain
Paperback Writer
Taxman
And Your Bird Can Sing
Elanor Rigby
Here, There and Everywhere
Tomorrow Never Knows
Got to Get You into My Life
I år det 60 år siden en nordengelsk rock’n’roll-gruppe fandt på at kalde sig The Beatles. Lige nu er det 50 år siden, gruppen udgav sit sidste album ‘Let it Be’.
I løbet af de mellemliggende ti år kom John, Paul, George og Ringo til ikke bare at revolutionere musikscenen i sig selv – de står i dag som enkelt værk om nogen som soundtracket til 60’ernes forandringer i levevis og tankemåde.
At The Beatles stadig er relevante i dag er der mange beviser på – for eksempel symboliseret i det faktum, at det niende rigeste firma i verden i 2020 (omsætning 1.500 mia. kr.) lod sig inspirere af The Beatles og tog navn efter deres pladeselskab Apple Records.
Mediano Musics Jan Eriksen har besøgt Beatles-eksperten Per Wium i dennes kolonihave. Det blev en samtale i forårssolen om de sidste to år, The Beatles eksisterede.
Om de to sidste album ‘Abbey Road’ og ‘Let it Be’, der blev indspillet i omvendt rækkefølge. Om musikken, sangene, om de fire beatlers roller, om et band, der i løbet af en kort koncert på et tag i London beviste, at de stadig var et fedt band udenfor studiet.
Om splittelse, uenigheder og det endelige brud. Og den kærlighed til musikken, der holdt til det sidste. Om alt det, der skabte den sidste musik fra bandet, der kom for at blive.
Per Wium er musiker og musikjournalist. Hans speciale er The Beatles og deres musik. Han er forfatter til bøgerne ’Beatles for alle’ og ’Så hårene rejser sig’.
Vært: Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov
The Beatles – kort
1957
Marts – John Lennon danner skifflegruppen The Quarrymen
Juli – Paul McCartney bliver medlem af The Quarrymen
August – The Quarrymen optræder i The Carvern I Liverpool for første gang
1958
Februar – George Harrison bliver medlem af The Quarrymen
Juli – The Quarrymen optager deres første numre
1960
Gruppen, nu The Silver Beetles, består af John Lennon, Paul McCartney, George Harrison, Stuart Clifford og Pete Best.
August – gruppenavnet ændres til The Beatles
Efterår – optræder I Hamburg
1961
Juli – får fast engagement i The Cavern Club i Liverpool
1962
Januar – første album My Bonnie med sangeren Tony Sheridan udsendes.
Januar – Brian Epstein bliver manager.
August – Ringo bliver fast medlem, og The Beatles får sin endelige form.
1963
November – EP’en The Beatles og LP’en With the Beatles udsendes.
1964
Januar – første optræden på Ed Sullivan-show i USA.
Juni – The Beatles spiller i K.B. Hallen
Juli – LP’en A Hard Day’s Night udsendes.
1965
August – LP’en Help! Udsendes
December – LP’en Revolver udsendes
1966
August – LP’en Revolver udsendes
1967
Juni – LP’en Sgt. Pepper’s LOnely Hearts Club Band udsendes
November – LP’en Magical Mystery Tour udsendes
1968
Februar – marts – The Beatles rejser til Indien for at studere hos guruen Maharashi
Juni – LP’en Yellow Submarine udsendes
November – The Beatles (Det hvide dobbeltalbum) udsendes
1969
Januar – The Beatles’ sidste offentlige optræden på taget af Apple Records
September – John Lennon fortæller internt, at han stopper i The Beatles.
September – LP’en Abbey Road udsendes
1970
April – Paul McCartney forlader The Beatles. Gruppen opløses.
Den 4. februar 1968 lignende hvilken som helst anden søndag i en såkaldt Apple Scruff’s (hardcore Beatles-fan) liv. Næsten da. Eftersom en klam kuldebræmme havde indtaget London, havde portneren for en gangs skyld givet de unge Beatles-fans lov til at vente i varmen i korridoren mellem de yderste og inderste indgangsdøre i Abbey Road-studiet. Inde i studievarmen arbejdede de fire mænd, som fansene var på fornavn med, hårdt.
Ellers handlede det om at hænge ud med de andre fans, snakke om musikken. Læse blade og magasiner. Vente. Vente. Vente. Ud på aftenen skete der noget usædvanligt. Pludselig stod Paul McCartney i korridoren:
”Er der nogen af jer, der kan tage de høje toner?”.
Apple Scruffs fra dag ét
I 1966 var rygterne om Beatle-Mania og Swinging London for længst nået til Rio de Janeiro, hvor de blev hørt af dengang 15-årige Lizzie Bravo og veninden Denise. Desværre, forstod de to piger, havde The Beatles besluttet at stoppe med at turnere. Og når bjerget ikke sådan ville komme til Muhammed, måtte Muhammed jo komme til bjerget.
”Det var Denise’s ide, at så måtte vi jo rejse til London for at møde dem. Vi overbeviste vores forældre om at give os rejsen som 15 års fødselsdagsgave,” fortæller Lizzie Bravo, der senere kom til at arbejde et par år som au pair i London. Hun er for længst flyttet tilbage til Brasilien.
LIZZIE I FORSKELLIGE BEATLES-SITUATIONER.
Allerede fra dag ét blev Lizzie og Denise Apple Scruffs – en gruppe unge, der hængte ud foran diverse Beatles-lokaliteter i London såsom Apple Records’ kontorer i Saville Row, pladestudiet i Abbey Road, Pauls hjem tæt på Abbey Road, EMI’s kontorer.
Faktisk mødte hun The Beatles samme dag, d. 14. februar 1967, som hun og Denise var landet i Heathrow.
”Jeg mødte de fire, Brian Epstein og Mal Evans SAMME DAG, jeg ankom d. 14. februar 1967. Jeg talte med dem stort set hver dag. Fotograferede. De var meget nemme at tale med. Jeg lyttede til plader med vores Beatles-venner. Fandt artikler – gik til koncerter, som vi mente, at de måske ville dukke op til,” siger Lizzie Bravo, der af samme grund var med til DEN koncert i 1967, hvor Jimi Hendrix spillede Sgt. Pepper-albummet et par dage efter, det var udkommet.
”Det var FANTASTISK!,” siger Lizzie.
Tilbage til den aften d. 4. februar 1968, da Paul McCartney efterlyste piger, der kunne tage de høje toner. Lizzie og en engelsk pige, Gayleen Pearce, der begge havde gået til sangundervisning, skyndte sig at svare. Lizzie var sopran i skolekoret.
Da vi kom ind i studiet, viste Paul og John os teksten og den del, vi skulle synge med på. De spillede sangen igennem nogle gange, den ene på guitar, den anden på klaver. De modtog os meget varmt.
Udover Across the Universe blev Lady Madonna, Hey Bulldog, et spor til The Inner Light indspillet primo februar, inden de fire Beatles-medlemmer skulle rejse på inspirationsrejse til Indien. Selvom eller måske fordi der var et vist tidspres, var optagelserne gået i hårdknude. John Lennon var ikke vild med de første takes af hans Across the Universe.
Enter Lizzie og Gayleen.
En sjovere dag end normalt
”Da vi kom ind i studiet, viste Paul og John os teksten og den del, vi skulle synge med på. De spillede sangen igennem nogle gange, den ene på guitar, den anden på klaver. De modtog os meget varmt. De var jo vant til at se os udenfor hele tiden. Gayleen og jeg forblev rolige, nød bare at være sammen med dem, grine af vittighederne, drikke te, generelt have det sjovt.”
Jeg tænker, at du følte dig som en sommerfugl, da du forlod studiet?
”Ikke rigtig. Vi var meget unge. Vi anede ikke på det tidspunkt, hvad der var sket – optagelse med det største band, der nogensinde skulle blive. For os var bare en sjovere dag end normalt at være inde i studiet med dem i stedet for at stå udenfor og vente.”
Godt nok nåede indspilningen af Across the Universe med Gayleen og Lizzie aldrig med på Let it Be. Produceren Phil Spector tog sin berømte wall of sound med sig ind i studiet, da han producerede den endelige version. Men de to piger kan høres synge med på hele to plader.
Jeg mødte Paul under en lille pressekonference i Indianapolis, Indiana, hvor han annoncerede sine første koncerter i Brasilien. Han spurgte, hvor han kendte mig fra? Vi talte kort sammen. Desværre så jeg aldrig min elskede John igen.
Dels et velgørenhedsalbum Nothing’s Gonna Change our World, der blev udsendt i julen 1969 til støtte for World Life Fund, hvilket forklarer fuglefløjt og vingeslag i linket nedenfor. Denne version figurerer desuden på den engelske udgave af albummet The Beatles Rarities.
Hør Lizzie og Gayleen synge med The Beatles her:
Sinhorita Bravos eventyr i London sluttede i oktober 1969. Hun havde fået hjemve og som de fleste andre dengang fornemmede hun magien mellem The Fab Four langsomt fordufte.
Siden har hun haft en lang karriere som fotograf, blandt andet i New York, og som sanger, blandt andet som korsanger for brasilianske stjerner som Milton Nascimento og Joyce.
”Jeg blev inviteret til den koncert, George gav i Royal Albert Hall i 1992, hvor jeg talte kort med ham bagefter. (Harrisons sidste koncert overhovedet). Jeg hilste på Ringo under et Grammy-arrangement i New York. Og jeg mødte Paul under en lille pressekonference i Indianapolis, Indiana, hvor han annoncerede sine første koncerter i Brasilien. Han spurgte, hvor han kendte mig fra? Vi talte kort sammen. Desværre så jeg aldrig min elskede John igen.”
LIZZIE FOTOGRAFERET I 1990 MED SANGSKRIVER OG GUITARIST MILTON NASCIMENTO, SOM HUN SANG KOR FOR – SOM VOKSEN. DEN UNGE MAND TIL HØJRE ER DEN AFDØDE SKUESPILLER RIVER PHOENIX (BROR TIL JOAQUIN) OG HANS MOR HEART, EN GOD VENINDE AF LIZZIE.
Hvordan forklarer du venner og familie, at du synger kor på en Beatles-sang?
“Det gør jeg kun, hvis jeg bliver spurgt. Jeg er en KÆMPE fan af musikken i mit land og jeg har været heldig nok til at indspille plader og optræde med nogle af de største brasilianske kunstnere. Jeg er meget stolt af mit arbejde som korsanger.”
For øjeblikket arbejder Lizzie Bravo på at finde en international forlægger til en engelsk version af sin bog Do Rio a Abbey Road, der er udkommet i Brasilien og Paraguay.
“Jeg havde planlagt at rejse rundt og give foredrag (jeg har holdt mange over hele Brasilien og i Paraguay), der skulle promovere bogen, men jeg er i karantærne nu p.g.a. corona. Håber jeg snart kan komme ud igen.”
Jeg har mødt et par af de såkaldte ‘gate girls’, der i 70’erne dagligt stod foran Graceland og i øvrigt fulgte Elvis’ gøren og laden i Memphis. De bor nu på 43. år efter hans død tæt på Graceland bare for at være i nærheden. ‘Jeg har intet andet valg’, sagde en af dem til mig. Forstår du dem?
“Det gør jeg. Men for mit vedkommende var jeg begyndt at bekymre mig om mit liv var på vej til at gå i stå. Jeg havde ikke lyst til at være au pair resten af mit liv – og jeg savnede min familie og venner.”
Lizzie Bravo er mor til skuespilleren Marya, 48, der selvsagt blandt meget andet har medvirket i en Beatles-musical. Hun er igen mor til Morgana, der arbejder for Cirque du Soleil. Lizzie bliver 69 den 29. maj.
Hør George Harrisons hyldest til Lizzie, Gayleen og alle de andre Apple Scruffs:
![“River, Heart Phoenix, Milton Nascimento and Lizzie Bravo, July 7th, 1990. ‘’[…] They wanted to meet Milton, after hearing the beautiful song he had written for River (he saw “The Mosquito Coast” and was very impressed with the young actor’s...](https://66.media.tumblr.com/8cee12bd63112fc29f469bb207070005/tumblr_ofb578J90d1rl8yvho1_540.jpg)
