Lydlandskabet med Jan og Tanja #6: Aflyste festivaler, Eurovision – og alle de gode nyheder

Lydlandskabet med Jan og Tanja #6: Aflyste festivaler, Eurovision – og alle de gode nyheder

Tanja er en af de få danskere, der faktisk har nået at deltage i en festival i år, by:Larm i Norge, hvor hun oplevede en mindre åbenbaring – Kamara.

Jeg skulle have været på Tønder Festival senere i år. Det havde jeg glædet sig til – blandt meget andet havde han set frem til at opleve folk-country legenden John Prine, som desværre døde d. 7. april som følge af Corona-smitte. Et par mindeord om Prine.

Men ikke kun festivalerne er aflyst. Heller ikke Det internationale Melodi Grand Prix finder en vinder i år. En kendsgerning, der ikke ligefrem har ødelagt Tanjas nattesøvn. Men jeg har et bud på en klar vinder – en meget anderledes grandprix-sang, der får både producer-Thomas og Tanja til at miste mælet. Et kort øjeblik.

Og så er der ord om SPOT festivalen, Karrierekanonen, det særlige kærlighedsforhold mellem ABBA og Australien, musikkopiering og diverse nyheder. Og der er musik med Bathsheba, Sonja Hald og Lime Cordiale.

Værter: Tanja Brinks Toubro og Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov

Nu er pensionen sgu hjemme, Olsen: Fortællingen om Miraklet i Stockholm 20 år efter – 3:3

Nu er pensionen sgu hjemme, Olsen: Fortællingen om Miraklet i Stockholm 20 år efter – 3:3

Fra POV.International

I ugerne efter sejren i Globen er Fly on the Wings of Love i færd med at indtage histlisterne i Norden, Benelux-landene, Tyskland, Schweiz og Østrig.

Brødrene Olsens pladeselskab har inviteret et par medier med på en promotion-tur til Bruxelles. De to brødre kommer fra Holland, de skal videre til England.

Først optræder de i et radioshow, senere kører vi på motorvejen i retning af, ja, Waterloo til et obskurt hus, der både indvendig og udvendig ligner noget fra en David Lynch-film. Undervejs modtager brødrenes assistent opringninger, der skaber vild begejstring. Det nye album er røget helt i top på den norske hitliste. Singlen Fly on the Wings of Love ligger nummer 9 på den tyske singleliste.

”Nu er pensionen sgu hjemme, Olsen,” udbryder Jørgen Olsen.

Det er ikke løgn. Hvor meget de har tjent, ved kun de selv. Men enhver kan regne ud, at vi taler adskillige millioner. Men mon dog ikke der er et stykke vej op til de syv milliarder danske kroner, de fire medlemmer af ABBA tilsammen er værd. Skal man tro det amerikanske finansmagasin Forbes.

Under turen til Bruxelles viser det sig lidt overraskende, at Melodi Grand Prix måske er mere kendt i musikbranchen, end jeg troede. Mens Jørgen og jeg drikker et glas vin i hotellobbyen, dukker rocklegenden Alice Cooper pludselig op sammen med sin manager.

Jørgen hilser på ham. Alice har aldrig hørt om Eurovison Song Contest eller The Olsen Brothers, men det har manageren, der ligefrem har set et sammendrag af Globen-showet og roser Fly on the Wings of Love.

”Jeg talte med Ozzy om Eurovision forleden,” fortæller han.

Jeg forklarer Alice, at ESC var springbræt for ABBA.

“I love that band. It was one of Johns favorite bands,” når han at sige, inden han og manageren forsvinder. Hvilken John? Jeg vælger at tro, at han mente sin gamle svirebror fra Rainbow Bar i Los Angeles, John Lennon.

Ligesom jeg vælger at tro, at manageren og Ozzys samtale ikke handlede om, hvorvidt Ozzy havde planer om at stille op. Det skal nævnes, at guitaristen fra Black Sabbath, Tony Iommi, i 2013 leverede en grandprix-sang Lonely Planet til armenske Dorians.

Kort efter turen til Bruxelles spørger Brødrene Olsens manager, om jeg har lyst til at skrive en biografi om Jørgen og Noller. Forlaget Borgen er interesseret.

I 2. del af denne fortælling var jeg lidt kålhøgen over at have forudset Brødrene Olsens sejr i Globen. Efter 2001-grandprixet i Herning skrev jeg, at Rollo & Kings Der står et billede af dig på mit bord var helt uden chancer i Parken. Den endte som bekendt som nr. 2… Efter estiske Tanel Padars og arubanske Dave Bentons, lad os kalde det mystiske sejr med Everybody.

Meget betegnende for Brødrene Olsens travlhed den sommer, hvor hele Nordeuropa sang med på sangen om kærlighedens vinger, mødes vi i Malmø for at tale første gang om bogen, der ender med at blive skrevet på fem uger. Det bliver indledningen til uendelig mange samtaler om musik, musik, musik. Blandt andet om R.E.M., som de senere fortolkede på DR.

Noller har besluttet at skrive et kapitel om sit liv med misbrug gennem godt og vel 25 år. Han lægger ikke skjul på, at begejstringen over at have vundet og først nu i den forholdsvis sene alder leve drengedrømmen ud også har en bagside. Af og til bliver han meget træt.

Jeg skulle senere komme til at beskæftige mig indgående med samme emne som medforfatter til hans bog Det er muligt – rundt om et misbrug. Ikke mange ved det – der er en grund til, at det hedder Anonyme Alkoholikere – men siden han blev ædru i 1997, har Noller gjort et kæmpe arbejde til støtte for andre misbrugere og ædru alkoholikere og narkomaner i Danmark og internationalt. Og for sagen som sådan. Et kæmpe arbejde.

Som hvis Agnetha Fältskog ringede

Under grandprixet i Sverige har jeg bemærket, at den svenske avis Aftonbladet har sat sig totalt på eventen som en slags sponsorer. Eller mediepartner, som det hedder. Der er ligefrem oprettet en redaktion i en bygning udenfor Globen, der principielt er reklamefri under konkurrencen. Ligesom DR er SVT et ikke-kommercielt medie. I nattetimerne efter Olsen-Brødrenes sejr har jeg talt med en kollega fra Aftonbladet, der har beskrevet avisens forhold til Melodifestivalen som “hvis han var teenager igen, og Agnetha Fältskog havde ringet”. Jeg kan lide det.

Jeg foreslår mine chefredaktører, at BT skal være Danmarks Melodi Grand Prix-avis i 2001. “Believe the hype,” som man sagde i Manchester i 80’erne. Hvis jeg skal være helt ærlig, varmede jeg mig også ved tanken om ansigtsudtrykkene hos kollegerne på sportsredaktionen, når de opdagede, at de ikke længere arbejdede på Danmarks Sportsavis. men på Danmarks Sports og Melodi Grand Prix-avis.

Det lykkedes mig faktisk at møde Terry Wogan meget kort året efter, under grandprixet i Estland. Tror jeg spurgte, om han havde fortrudt sine bemærkninger. Han svarede noget i stil med, at han allerede havde sagt nok. Og spurgte, hvor man kunne få en decent gin & tonic i den kedsommelige sportshal.

Det ender med, at vi får opgaven at levere tekst til det trykte program, der skal produceres til Det internationale Melodi Grand Prix og skriver stolpe op og ned om alt, der smager af Melodi Grand Prix i ni-ti måneder.

Jeg ville gerne kunne fortælle en masse underholdende anekdoter om dét. Men den episode, jeg husker bedst, stammer fra, da jeg skal mødes med det reklamebureau, der skal stå for produktion af det program, vi skal producere sammen med DR.

Klokken er ti om formiddagen, og jeg bliver budt en guldøl i bureauets fine kontor. De er ikke så vant til hverken tabloidjournalister eller Melodi Grand Prix og mener, at det nok er sådan, den slags begynder dagen. Det ender med kaffe.

Og så var der forresten også den ældre skuespiller, der ringede en sen aften og spurgte, om vi ville være med til at sponsere en ny generation sengekant-film. De var flere nede på baren, der mente, at det ville være den naturlige forlængelse af det med grandprixet. Han blev henvist til chefredaktionen.

Hvor får man en decent gin & tonic?

Allerede kort efter proklamerer den daværende administrerende direktør i Parken Sport og Entertainment, at firmaet vil investere 110 mio. kr. i et tag, der vil kunne rulles henover Parken, som jo også ender med stå som arrangør. Det tag får en del omtale. Faktisk er der hele 8.000 til stede, da det som en prøve første gang rulles henover Parken.

Noller, Jørgen og jeg har et par gange muntret os over, at deres sejr resulterede i to nye tage: Don Øs tag over Parken og det eternittag, jeg købte for de penge, jeg tjente på deres biografi.

I 2. del af denne fortælling var jeg lidt kålhøgen over at have forudset Brødrene Olsens sejr i Globen. Efter 2001-grandprixet i Herning skrev jeg, at Rollo & Kings Der står et billede af dig på mit bord var helt uden chancer i Parken. Den endte som bekendt som nr. 2… Efter estiske Tanel Padars og arubanske Dave Bentons, lad os kalde det mystiske sejr med Everybody.

Parken-showet er senere gået over i historien som grandprix’et, hvor den legendariske britiske kommentator Terry Wogan kom med nogle temmelig nedladende bemærkninger om værtsparret Natasja Crone og Søren Pilmark under BBC’s transmission af festen. Det gjorde vi et stort nummer ud af på avisen, og det endte med en officiel undskyldning fra BBC. Det lykkedes mig faktisk at møde Terry Wogan meget kort året efter under grandprixet i Estland. Tror jeg spurgte, om han havde fortrudt sine bemærkninger.

Han svarede noget i stil med, at han allerede havde sagt nok. Og spurgte, hvor man kunne få en decent gin & tonic i den kedsommelige sportshal.

Set i efterrationaliseringernes altid nådige lys tror jeg, Fly on the Wings of Love blandt meget andet var en +50-generations senior-influenceres oprør mod den omsiggribende digitaliseringsbølge, og som mange så det, forfladigelse af popmusikken post-Britney. Et comeback of value, som man ville sige, hvis den gamle melodikonkurrence var en børs. Måske endda et af de sidste oprør, inden digitaliseringen for alvor overtog alt og skiftende +50-generationer for længst har omfavnet alt fra Spotify, Facebook, NemID og tv på app til netbank, og bruger det lige så ubesværet som de helt unge.

Man kan også bare sige som Kim Larsen gjorde, da han mødte Jørgen og Noller til et støttearrangement kort efter Globen.

De Olsen-brødre som er blevet drillet – og jeg har selv været med til at drille dem – og lad os så bruge ordet igen: “halvfallerede”. Og så gjorde de det bare: Kom til ære og værdighed. Og det fortjente de. For de har livet igennem været i musikkens tjeneste, og de har været tro over for den – aldrig korrupte, men en ærlig stræben – uanset hvem der stod og lo i krogene.
– Kim Larsen

”Tillykke med det drenge. For en gangs skyld har I lavet et godt popnummer.”

3. december 2000, kort efter Kim Larsen havde læst brødrenes biografi Et stjerneskud – to liv i tilbageblik (har han fortalt mig), udtalte han i Jyllands-Posten:

“De Olsen-brødre som er blevet drillet – og jeg har selv været med til at drille dem – og lad os så bruge ordet igen: “halvfallerede”. Og så gjorde de det bare: Kom til ære og værdighed. Og det fortjente de. For de har livet igennem været i musikkens tjeneste, og de har været tro over for den – aldrig korrupte, men en ærlig stræben – uanset hvem der stod og lo i krogene. Jo, det var fint. Det var godt. Og så var det i øvrigt en god melodi.”

I dag er Jørgen og Noller for længst trådt ind i rækken af Melodi Grand Prix-ikoner. Et møde med Cliff Richard forud for grandprixet i 2002 har ført til et nært venskab med Sir Cliff, den første europæiske rockstjerne. Bortset fra at Fly on the Wings of Love ændrede Jørgen og Nollers liv, blev den startskuddet til en af de største mediebegivenheder nogensinde i Danmark og en medfølgende renæssance for folkefesten Melodi Grand Prix i Danmark, der har varet i 20 år. Godt hjulpet undervejs, selvfølgelig, af Emmelie de Forests sejr med Only Teardrops i 2014 i Det internationale Melodi Grand Prix i Malmø.

Hvem har æren? Ingen og alle. Udover indlysende at pege på de to brødre fra Virum, skal en meget stor del af æren tildeles den daværende DR-chef Morten Carlsson, der er nævnt nogle gange i dette tilbageblik. Og pladeselskabet CMC, der troede på det umulige comeback. Arrangørerne af Parken grandprixet med Jørgen Ramskov i spidsen og følgende DR-arrangører.

Men personligt er jeg tilbøjelig til at tilskrive Brødrene Olsens managers assistent den største ære. Det var, som nævnt i del 1, trods alt hendes nynnen, der fik dem til at stille op med Smuk som et stjerneskud.

“Det er fandme en god historie, som bør fortælles,” sagde jeg til Carlsson. Igen og igen. Og igen. “Vent lidt,” sagde han hver gang. Et års tid senere modtog bl. a. jeg og en kollega fra norske Dagbladet en kopi af en intern EBU-rapport, der dokumenterede, at Cypern, Grækenland, Kroatien, Rusland, Makedonien, Malta og Rumænien havde stemt sammen i Tallinn

PS:

“Renæssance …, der har varet i 20 år,” står det. Det er ingen hemmelighed, at Malene Mortensens sidsteplads i Estland 2002 skabte en del uro og efterrationalisering i DR. Det er skrevet før, og jeg gentager det gerne. At Malene Mortensen kun fik syv stemmer skyldtes ikke kun, at hendes sang og performance var off i forhold til, hvad Europa var i humør til.

En sen nattetime i maj 2003 sad Morten Carlsson og jeg i baren på et hotel i Tallinn. De fleste andre journalister og DR-folk var enten gået i seng eller opholdt sig i den ekstremt larmende Euro Club ved siden af. Carlssons rumænske kollega kom hen til bordet med et stykke A4-papir. Papiret var fyldt med optegnelser og tal. Det lignende et ‘ sweepstake’ før en fodboldkamp.

Manden var i færd med at aftale indbyrdes stemmefordeling mellem de deltagende lande. De, der ønskede at medvirke. Ren korruption. Rumænien giver Makedonien så og så mange point. Og omvendt. Dengang i 2002 blev grandprixet stadig kun delvis dækket af telefonafstemninger. Resten var op til lokale juryer = de magtfulde tv-chefer.

Det rumæanske forsøg på stemmesamarbejde blev blankt afvist af en vred dansk delegationsleder.

Næste dag fik Malene Mortensen syv stemmer. Heraf fire fra Israel. Det er en kendsgerning. Ingen ved, hvordan Malene var endt med en retfærdig stemmeafgivning, men dog næppe meget bedre.

“Det er fandme en god historie, som bør fortælles,” sagde jeg til Carlsson. Igen og igen. Og igen. “Vent lidt,” sagde han hver gang. Et års tid senere modtog bl. a. jeg og en kollega fra norske Dagbladet en kopi af en intern EBU-rapport, der dokumenterede, at Cypern, Grækenland, Kroatien, Rusland, Makedonien, Malta og Rumænien havde stemt sammen i Tallinn.

Rapporten bakkedes op af udtalelser fra franske og svenske delegationsmedlemer, der havde haft samme oplevelse som Carlsson. I dag gør EBU alt for at undgå korruption.


Magi og lobbyisme: Fortællingen om miraklet i Stockholm 20 år efter – 2:2

Magi og lobbyisme: Fortællingen om miraklet i Stockholm 20 år efter – 2:2

Det har været en lang og smuk aften- og majnat i Gamla Stan i Stockholm. Smuk som … ja. Klokken nærmer sig fire, da fotografen og jeg kommer tilbage til hotellet på Dobelnsgatan i Norrmalm. Jeg kan ikke nære mig. Går ind i hotellets computerrum i stueetagen.

Det er en kompliceret affære at logge sig ind i cyberspace på den medbragte arbejds-pc. Hvilket i øvrigt forudsætter, at den virker. Det er som vinden blæser. Man har altid været dygtige til at spare penge på min gamle arbejdsplads.

Så er det meget mere simpelt med hotellets stationære EDB-apparat. I denne sene nattestund er jeg definitivt mest til lette løsninger. Logger mig ind på et af de engelske bettingsites. Jo. Et enkelt bettingfirma giver stadig pengene 56 gange igen, hvis Brødrene Olsen vinder lørdagens internationale Melodi Grand Prix med deres Fly on the Wings of Love. Godt nok er deres odds faldet fra over 100 til 56 på bare fire dage. Andre er faldet helt ned under 10.

Igen overvejer jeg at sætte feriepengene – 7 – 8.000 kr. – der netop er indgået på kontoen, på den umulige sejr. Men nej. Fornuftens stemme eller, hvad det nu er, der trænger igennem den årle morgentåge, stopper mig. Familien skal trods alt på ferie et par måneder senere.

Havde jeg bare kigget en anelse den anden vej, ville jeg 24 timer senere have været en lille halv million kroner rigere. For det beløb ville familien kunne holde en hel del ferie.

Sånt är livet.

Det bedst producerede nummer

Tidligere på eftermiddagen samme fredag har et par kolleger og jeg overværet en generalprøve, hvor de 24 deltagere har fremført hver sin sang. Generalprøven er der dels for sangernes skyld, dels til hjælp for tv-holdet. Efter Charlotte Nilssons forudsigelige sejr i 1999 med den til det kriminelt grænsende ABBA-begejstrede pastiche Take Me to Your Heaven har der været en del snak og skriverier om, at 2000 vil blive året, der fører gamle tante Melodi Grand Prix ind i det nye årtusinde med en moderne, digital elektronisk baseret lyd.

Hele elleve lande stiller op med numre inspireret af moderne tendenser på dance-scenen.

Lyttet til i 2020 – jeg har genhørt alle 24 numre, og det var noget af en prøvelse – er det ironisk, at Stig Kreutzfeldts signaturproduktion af Jørgen og Nollers sang var finalens med a-f-s-t-a-n-d bedst producerede indspilning med flittig brug af hans lille studies mange digitale muligheder. Herunder autotune and all i år to efter Chers Believe.

Jørgen Olsen er tydeligt rørt over at stå på scenen, selv her, hvor det jo bare er en prøve. Der er en særlig energi og ægthed over de to ældre mænd i sorte jakkesæt. Intet andet i dette menageri, der blandt andet omfatter en israelsk støtteaktion for Syrien og fire mindreårige georgiske piger stadset ud som lolitaer, virker ægte

Under generalprøven i Globen fredag aften sker der et eller andet magisk, da Jørgen og Noller Olsen og de fire korsangere synger Fly on the Wings of Love. Jørgen Olsen er tydeligt rørt over at stå på scenen, selv her, hvor det jo bare er en prøve. Der er en særlig energi og ægthed over de to ældre mænd i sorte jakkesæt. Intet andet i dette menageri, der blandt andet omfatter en israelsk støtteaktion for Syrien og fire mindreårige georgiske piger stadset ud som lolitaer, virker ægte.

Det rykker kraftigt i popgenet, da det senere ikoniske brag lyder 2:20 inde i Fly on the Wings of Love og nogle mennesker helt fremme i salen rejser sig og jubler vildt.

Tilbage på hotelværelset – med afstikkere til computerrummet hver gang den medbragte computer sætter ud – afslutter jeg en optaktsartikel.

En redaktør ringer og spørger, om ikke jeg burde skrive noget om de danske chancer? “Avisen bliver primært læst af danskere,” siger han tørt. Så jeg skriver selvfølgelig en tilføjelse:

”Et par diskrete, ydmyge poppedrenge fra Danmark. Vinder de? Stemningen hos bookmakere og branchefolk er til et nej. Jeg tror på deres chance. For det første er sympatien for de to danskere enorm. Det er en hamrende god melodi. Jeg har fulgt prøver og generalprøven i aftes. Der sker simpelthen et eller andet magisk i Globen, når Olsen og korpigerne begynder på omkvædet i ‘Fly On The Wings Of Love’. I Cirkusbygningen var det nok til en suveræn sejr. Kan magien nå ud gennem de europæiske TV-skærme, kan miraklet ske igen. Med en absolut topplacering.”

Ud på aftenen drikker vi, en flok danske journalister og fotografer, et par mellanöl på en fancy bar i Gamla Stan. Ingen af os gider ikke det der gammeldags med at rende rundt og forsøge at spænde ben for konkurrenten/erne. Vi har fri.

Jeg har altid holdt meget af legenden om de tre danske sportsjournalister, der var med landsholdet vist nok i Finland. På et tidspunkt efter kampen ringer Aktuelts Knud Lundberg til den jourhavende på en af de andre aviser. ”Din kollega er faldet (med den usagte forlængelse ’om af druk’). Her er et referat af kampen, som I kan trykke i stedet.”

That’s the spirit. Kollegialitet. Gode, gamle Lundberg.

Du er på forsiden i morgen

På et tidspunkt ringer min Nokia.

“Du er på forsiden i morgen,” lyder det fra en kollega på aftenvagt.

Chokeret erfarer jeg, at der næste dag vil stå “Miraklet kan ske” på forsiden af avisen. Med et stort citat fra mig.

“Din røv hænger i klaskehøjde,” griner en fotograf, da jeg fortæller det videre. Ja, det tør antydes. Jeg kan høre redaktionen runge af latter, hvis Fly on the Wings of Love ender i bunden.

Lidt senere ringer DR Eventchef Morten Carlsson med den fine titel Head of Delegation og spørger, hvad jeg synes om generalprøven. Jeg fortæller han, at jeg blev så begejstret, at avisen citerer mig for det på forsiden dagen efter. Jeg er godt og grundigt på vej til at blive grin.

“Fedt,” siger han bare, uden at lytte til mit klynk.

“Hvis det fylder avisens forside i morgen, kan det nå at påvirke seerne i de andre lande.”

Vi satser på engelsktalende lande og lande, der normalt ikke stemmer på os. For eksempel Tyskland, som aldrig giver de danske sange stemmer. Da vi normalt får gode stemmetal i Norge, Sverige, Finland og Island, er der ud fra en kynisk betragtning ingen grund til at satse på dem. Letland, Malta, Tyskland og Spanien er interessante lande, hvorimod Frankrig ikke kan påvirkes. Det ville være spild af tid”

For at forstå den tankegang skal tiden skrues to dage tilbage, til onsdag aften. Carlsson og jeg er mødtes i Globens restaurant. Han forklarer, at der er et nyt element i spil i dette års konkurrence. For første gang er det overladt til seerne at stemme. De sædvanlige ekspertjuryer er afskaffet. Det gælder om at påvirke holdninger hos seerne gennem kommentatorerne.

Det handler om lobbyisme. Om bookmakere, der dengang sidst i 90’erne for alvor er begyndt at spille på Melodi Grand Prix.

“Alene det, at de (kommentatorerne, red.) siger et par ord om Olsen Brødrene, når de præsenterer sangen, kan være med til at påvirke seerne. Vi prøver desuden at påvirke bookmakerne, især Ladbrooks. Bookmakernes odds på de enkelte kunstnere kan påvirke seerne, når de læser i avisen, at flere og flere tror på det danske bidrag. Vi har allerede tidligt ringet rundt til de vigtigste bookmakere og tilbudt dem videoer og CDer med Olsen Brødrene,” siger han også, og tilføjer:

”Vi kan påvirke de internationale bookmakeres odds ved at sætte 10.000 kr. på det rigtige tidspunkt på Olsen Brødrene. Det vil sige lige inden de lukker for budene,« siger Morten Carlsson.

Han understreger, at det hverken er DR eller Brødrene Olsen, men derimod nogle venner, der er så venlige at spille på dansk sejr.

“Vi satser på engelsktalende lande og lande, der normalt ikke stemmer på os. For eksempel Tyskland, som aldrig giver de danske sange stemmer. Da vi normalt får gode stemmetal i Norge, Sverige, Finland og Island er der ud fra en kynisk betragtning ingen grund til at satse på dem. Letland, Malta, Tyskland og Spanien er interessante lande, hvorimod Frankrig ikke kan påvirkes. Det ville være spild af tid,” siger Morten Carlsson.

Fed melodi. God performance

Fotografen og jeg møder frem i Globen tidligt lørdag aften. Inde i presserummet taler jeg med en schweizisk radio-dj, som jeg har mødt under en reception for Brødrene Olsen om onsdagen.

“Jeg hører, at du mener, at The Olsen Brothers kan vinde,” siger han med et stort grin. Han har læst det i fanforum og fortæller, at Fly on the Wings of Love tippes i top 5 hos en schweizisk bookmaker.

De danske journalister og fotografer sidder sammen i et hjørne af presserummet med udsigt til en stor tv-skærm. Jeg har ladet min computer blive på hotellet. Den er gået helt død. Brødrene Olsen klarer den godt, er vi enige om. Fed melodi. God performance.

Omkring kl. 22.45 begynder de to værter at præsentere stemmetal. 12 til Danmark fra Israel. 10 fra Holland. 12 fra Storbritannien (som man for Guds skyld ikke må kalde England under Melodi Grand Prix), 8 fra Estland, 7 fra Frankrig. Så meget for eventchefens ord om franskmændene.

Jeg taler med en redaktør hjemme i Danmark. Trods avisens optimistiske forside er der ikke rigtig nogen plan for en dansk sejr. Selvom dasset unægtelig begynder at brænde. Eller jo, få minutter senere beslutter nogen højt oppe i systemet, at vi kører, hvis Jørgen og Noller vinder. Jeg låner en computer af en sød kollega, der alligevel først har deadline tre døgn senere.

Personligt spiser jeg konspirationsteorier med frugt og granola til morgenmad, men her er kun at sige: der VAR ingen begejstring at vise under de andre numre. Heller ikke under den nævnte generalprøve. I dag har både fans og tv-producenterne lært, at festen i salen er en vigtig del af præsentationen af showet

Det vælter ind med point. Da der kommer 12 fra Rusland fornemmer alle, at Danmark vil vinde. 10 fra Schweiz. Tak DJ-kollega. 12 fra Tyskland. 10 fra Spanien. 12 fra Letland. 12 fra Malta. 12 fra Irland og fra Norge, Island, Finland og Sverige. Alt sammen som eventchefen havde håbet.

Efter mere eller mindre korporligt at have fjernet en tysk fan fra en af Globens computere, når jeg at sende en reportage med 34 slåfejl, der når at komme med i søndagsavisen. Brødrene Olsens triumf.

Som det kan ses på klippet fra Globen viser kameraerne igen og igen et hav af tændte lightere og mobiltelefoner, mens Brødrene Olsen synger. Man ser Jørgen Olsens åbenlyse glæde over den stemning, han og broderen tænder i arenaen – faktisk allerede inden, Nollers trommespil på DAT-båndet sætter nummeret igang. Man fornemmer også en lille spids af et særligt mønster mellem brødrene: Jørgen bliver følelsesladet. Noller signalerer: “Jørgen, vi er på. Get a grip”.

Kort efter den 14. maj 2000 opstår en af de utallige Melodi Grand Prix-konspirationsteorier i Eurovision-fankulten: Svensk tv hjalp Danmark til sejr ved at vise publikums begejstring. For der blev ikke panoreret ud over publikum under andre bidrag. Kun det danske.

Personligt spiser jeg konspirationsteorier med frugt og granola til morgenmad, men her er kun at sige: der VAR ingen begejstring at vise under de andre numre. Heller ikke under den nævnte generalprøve. I dag har både fans og tv-producenterne lært, at festen i salen er en vigtig del af præsentationen af showet.

Foto: Bent Midstrup