The Rolling Stones Special med Steffen Jungersen

The Rolling Stones Special med Steffen Jungersen

I vores Mediano Music Special sætter vi luppen over et enkelt eller flere albums fra en enkelt kunstner eller en overset periode fra en kunstner , der af den ene eller anden grund er blevet lidt overset af musik politiet, og nu er tiden så kommet til The Rolling Stones.

Det blev til en hyggelig snak om tiden i The Rolling Stones fra 1980’erne til nu, hvor mange mener, at de har lagt deres storhedstid bag sig. Det vil Dr. Rock aka Steffen Jungersen dog gerne slå et slag for, at de ikke nødvendigvis har.

Læn dig tilbage og gør dig parat til historier om Mick, Keith, Charlie og Ronnie… The Rolling Stones!

Vært: Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov

Du kan høre hele interviewet her:

Hør i dette afsnit blandt andet om:

  • Hvordan bandet var så tæt på at gå i opbrud, at Mick og Keith indspillede flere numre i hvert sit studie, da de ikke kunne være sammen.
  • Hvordan Keith Richards smed en ung producer ud på røv og albuer, da denne vovede at pille med mesterens guitar-track.
  • Om Charlie Watts fortid i et dansk jazzband.
  • Steffens bud på, hvad der er hemmeligheden bag den magisk ‘The Rolling Stones’-sound.
  • Og mange andre gode historier

Sådan finder du Mediano Music:

Læs mere om Mediano Music her.

Mediano Music er en ny podcast drevet af erfarne og begejstrede stemmer, men også er dette site, som du er landet på her.

Vi bygger mediet stille og roligt, som vi også gjorde, da Mediano blev skabt i 2016 som et medie, der dengang primært lavede sport på en speciel måde – til hovedet, med hovedet og drevet af passion, perspektiv og en ambition om at gå lidt dybere.

Søren Andersen om vejen fra Lillebælt til Deep Purple

Søren Andersen om vejen fra Lillebælt til Deep Purple

Det er muligt, at ikke alle musikelskere ved, hvem Søren Andersen er, men alle i musikbranchen ved, hvem han er. Foruden at være en af Danmarks allerbedste guitarister, der har spillet sammen med gud og hver mand, er han også medejer af Medley Studioes.

Mediano Music er i dette afsnit taget fra de vante rammer i Mediano Studiet til Vesterbro og Medley Studios, hvor vi havde sat Søren Andersen stævne.

Det er nok ikke alle, der ved, hvem Søren Andersen, men har man lyttet til dansk musik i de sidste 10-20 år er det næsten umuligt ikke at have stødt på noget, han har haft en finger med i, som studiemusiker, producer eller medejer af Medley Studios.

Det blev til en lang snak om en karriere, der startede som 16 årig og stadig kører for fuldudblæsning som producer og en kommende verdens turné med rocklegenden Glenn Hughes fra blandt andet Deep Purple.

  • Hør blandt andet, hvordan gangsterer måske eller måske ikke brændte hans første studie af.
  • Hvordan sangen Smoke On The Water kom til at spille en særlig rolle i hans liv.
  • Hvordan en støttekoncert var med til at skabe startkapital til købet af Medley Studios.
  • Hvordan han endte med at vikariere for Stig Pedersen på bas for D:A:D.
  • Hvordan Kim Larsen gav ham tilnavnet Søren Langhår.
  • Hvordan en aften med Tim Christensen og Kasper Eistrup næsten var endt med et dansk KISS coverband.
  • Og hvordan han endte på en verdens turné med Glenn Hughes.

 

Du kan høre hele interviewet her:

Chief 1 – Historier fra en lang karriere fortalt af Chefen selv

Chief 1 – Historier fra en lang karriere fortalt af Chefen selv

Chief 1 har i sin lange karriere arbejdet sammen med kunstnere som Sanne Salomonsen og Kim Larsen og præget en række andre musikere og personligheder i musikkens verden.

I denne udsendelse fortæller Chief 1 om sin karriere, en rejse til USA med ‘Bamse’, der aldrig blev til noget, hans introduktion til Hip-Hop, hvordan har arbejdede sig ud af en depression og chefen når da også lige at give sit besyv med på situationen i den danske musikbranche anno 2019.

  • Hør, hvordan Lars Pedersen fra Tårnby endte som Chief 1 og hør mere om Chief 1’s nye soloprojekt.
  • Hør om Rockers by Choice, der nu skal på turné i Danmark.
  • Hør, hvordan hans bror sendte bånd hjem fra USA og var med til at præge lillebror hjemme i Danmark
  • Hør, hvordan dansen var lige så central som musikken
  • Hør, hvordan faderen spillede på Oksen i Kastrup med musikere som Jens Rugsted og mange af de musikere, der i mindst et årti var cremen af eftertragtede danske musikere
  • Hør hvordan Kim Larsen en dag fortalte Chief 1, at det var faderen, der var med til at få ham til at interessere sig for musik
  • Hør om Remée, Sound of Seduction og mange andre projekter, som han har haft fingrene i.

Chefen har travlt, men ikke så travlt, at han ikke havde tid til at bruge et par timer i studiet med os. Det er der kommet denne skønne podcast ud af.

Du kan høre hele interviewet her:

Chefen har travlt, men ikke så travlt, at han ikke havde tid til at bruge et par timer i studiet med os. Det er der kommet denne skønne podcast ud af.

Du kan høre hele interviewet her:

 

Metallica Album Special – Steffen Jungersen gennemgår to album

Metallica Album Special – Steffen Jungersen gennemgår to album

I vores Album Special kigger vi på enkelte eller som her to albums fra en enkelt kunstner, der har været med til at definere den enkelte kunstner og musikverden, og nu er tiden så kommet til Metallica.

Det blev til en hyggelig snak om de første spæde år i Metallicas karriere, hvor bandet tog et opgør med det mange ‘hårlaks-bands’ som Steffen kalder dem, og hvor blandt andet en producer i Danmark var med til at påvirke deres lyd.

Hør også, hvordan du kan vinde billetter til Metallicas koncert i Parken i København d. 11. Juli 2019.

Læn dig tilbage og gør dig parat til historier fra de vilde heavy tider i 1980’erne.

Vært: Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov

Du kan høre hele interviewet her:

Benjamin Koppel fortæller om Dronningen af Soul

Benjamin Koppel fortæller om Dronningen af Soul

I Mediano Musics tredje specialafsnit kigger vi på Dronningen af Soul, Aretha Franklin. Ikke bare som en frontfigur i soulmusikken, men også hendes vigtige rolle i kvinde- og borgerretighedsskampen i USA og hendes eftermæle på musik verden over.

I vores special afsnit tager vi os tid til at kigge på enkelt kunstners virke. Vi har tidligere sat luppen over Elvis Presley og Lemmy & Motörhead, og nu er tiden så kommet til Aretha.

Jan Eriksen har i dette afsnit besøg af Benjamin Koppel, der udover at være en jazzsaxofonist af international klasse, komponist, radiovært og forfatter også er en af personerne bag en række af kommende mindekoncerter til at fejre Aretha Franklins liv og musik.

I dette afsnit fortæller Benjamin Koppel ikke bare om sin kærlighed til Aretha Franklin. En kærlighed der startede, da han som helt lille begyndte at lytte til sine forældres pladesamling. Men også om, hvordan Arethas musik ændrede ikke bare amerikansk musik, men også dansk musik, blandt andet inspirerede hans fars, farbrors og fasters band, Savage Rose.

Tænd for afsnittet, læn dig tilbage, mens Aretha tager dig under armen og synger smukt for dig.

Sådan finder du Mediano Music:

Læs mere om Mediano Music her.

It’s now or never: Mediano Music er i luften

It’s now or never: Mediano Music er i luften

Godt nytår til alle!

Siger jeg med nyheden om, at Mediano Music på årets første dag går i luften med Stig Ulrichsens og min podcast om Elvis Presley. Fem timers nørderi om The King of Rock’n’roll. Her fotograferet i nytårshumør sammen med oberst Parker. Det perfekte soundtrack til skiphop fra Garmisch-Partenkirchen.

Her finder du ‘Elvis Presley – manden der skrev manualen’:

Lyt HER

Det har været enormt interessant og skide sjovt at producere det. Forhåbentlig lige så at lytte til. Vi er selv stolte.

Bemærk, at det mere eller mindre kører one take. Det er både kærligt og kritisk. Der er enkelte fejl – et par, så som at Jorden er rund, rettes på stedet… Der er fortalelser og lidt vel hurtige bemærkninger undervejs.

Det har vi helt bevidst ladet være – og står på mål for det.

For lige præcis sådan er det også i virkelighedens verden, når passionerede mennesker spiller bold op ad hinanden. Og det skulle gerne være det, der driver værket på Mediano Music: Engagement, glød og plads til dybde.

Meget mere vil følge. Og glem ikke at jeg et foredrag om Elvis på disken.

Læs mere HER