Julens POV podcast

Dette afsnit indeholder de sidste otte kapitler.

Med de første 23 dage af december var der vendt op og ned på dagligdagen for de to nabobyer ved Langesø. Noget der lignede et oprør i et af de varme lande – iscenesat i den ellers så fredelige, danske kultur.

https://www.janhaveeriksen.dk/pov-podcast-isvinteren-affaeren-i-hipsted-og-folkerup/

https://www.janhaveeriksen.dk/julens-pov-podcast-2-del/

Iscenesat? Det er vel ikke helt retfærdigt. I hvert fald ikke i begyndelsen, hvor den alternative donutsælger, Christina Fridild med forretning i Folkerup, men med hus, søn og hjerte i Hipsted, troede, at hun bare sagde sin mening i et debatindlæg i Folkebladet.

 

Det blev gnisten, der tændte lunten. Alt fra sociale medier til de landsdækkende aviser, tv- og radiostationer stak næsen i landsbyfejden, der blev til et nationalt drama. Mens vinterkulden – den værste i årtier – frøs alt til is, blussede hadet mellem eliten i Hipsted og menigmand i Folkerup. Andefarmen blev lukket og flyttet til Polen. De unge stoppede deres blokade. Og nu burde alt ånde fred igen.

P.g.a. tekniske problemer under optagelsen er lyden lidt ulden. Det beklager vi.

Facebook kommentarer