I ugerne efter sejren i Globen er Fly on the Wings of Love i færd med at indtage histlisterne i Norden, Benelux-landene, Tyskland, Schweiz og Østrig.
Brødrene Olsens pladeselskab har inviteret et par medier med på en promotion-tur til Bruxelles. De to brødre kommer fra Holland, de skal videre til England.
Først optræder de i et radioshow, senere kører vi på motorvejen i retning af, ja, Waterloo til et obskurt hus, der både indvendig og udvendig ligner noget fra en David Lynch-film. Undervejs modtager brødrenes assistent opringninger, der skaber vild begejstring. Det nye album er røget helt i top på den norske hitliste. Singlen Fly on the Wings of Love ligger nummer 9 på den tyske singleliste.
”Nu er pensionen sgu hjemme, Olsen,” udbryder Jørgen Olsen.
Det er ikke løgn. Hvor meget de har tjent, ved kun de selv. Men enhver kan regne ud, at vi taler adskillige millioner. Men mon dog ikke der er et stykke vej op til de syv milliarder danske kroner, de fire medlemmer af ABBA tilsammen er værd. Skal man tro det amerikanske finansmagasin Forbes.
Under turen til Bruxelles viser det sig lidt overraskende, at Melodi Grand Prix måske er mere kendt i musikbranchen, end jeg troede. Mens Jørgen og jeg drikker et glas vin i hotellobbyen, dukker rocklegenden Alice Cooper pludselig op sammen med sin manager.
Jørgen hilser på ham. Alice har aldrig hørt om Eurovison Song Contest eller The Olsen Brothers, men det har manageren, der ligefrem har set et sammendrag af Globen-showet og roser Fly on the Wings of Love.
”Jeg talte med Ozzy om Eurovision forleden,” fortæller han.
Jeg forklarer Alice, at ESC var springbræt for ABBA.
“I love that band. It was one of Johns favorite bands,” når han at sige, inden han og manageren forsvinder. Hvilken John? Jeg vælger at tro, at han mente sin gamle svirebror fra Rainbow Bar i Los Angeles, John Lennon.
Ligesom jeg vælger at tro, at manageren og Ozzys samtale ikke handlede om, hvorvidt Ozzy havde planer om at stille op. Det skal nævnes, at guitaristen fra Black Sabbath, Tony Iommi, i 2013 leverede en grandprix-sang Lonely Planet til armenske Dorians.
Kort efter turen til Bruxelles spørger Brødrene Olsens manager, om jeg har lyst til at skrive en biografi om Jørgen og Noller. Forlaget Borgen er interesseret.
I 2. del af denne fortælling var jeg lidt kålhøgen over at have forudset Brødrene Olsens sejr i Globen. Efter 2001-grandprixet i Herning skrev jeg, at Rollo & Kings Der står et billede af dig på mit bord var helt uden chancer i Parken. Den endte som bekendt som nr. 2… Efter estiske Tanel Padars og arubanske Dave Bentons, lad os kalde det mystiske sejr med Everybody.
Meget betegnende for Brødrene Olsens travlhed den sommer, hvor hele Nordeuropa sang med på sangen om kærlighedens vinger, mødes vi i Malmø for at tale første gang om bogen, der ender med at blive skrevet på fem uger. Det bliver indledningen til uendelig mange samtaler om musik, musik, musik. Blandt andet om R.E.M., som de senere fortolkede på DR.
Noller har besluttet at skrive et kapitel om sit liv med misbrug gennem godt og vel 25 år. Han lægger ikke skjul på, at begejstringen over at have vundet og først nu i den forholdsvis sene alder leve drengedrømmen ud også har en bagside. Af og til bliver han meget træt.
Jeg skulle senere komme til at beskæftige mig indgående med samme emne som medforfatter til hans bog Det er muligt – rundt om et misbrug. Ikke mange ved det – der er en grund til, at det hedder Anonyme Alkoholikere – men siden han blev ædru i 1997, har Noller gjort et kæmpe arbejde til støtte for andre misbrugere og ædru alkoholikere og narkomaner i Danmark og internationalt. Og for sagen som sådan. Et kæmpe arbejde.
Som hvis Agnetha Fältskog ringede
Under grandprixet i Sverige har jeg bemærket, at den svenske avis Aftonbladet har sat sig totalt på eventen som en slags sponsorer. Eller mediepartner, som det hedder. Der er ligefrem oprettet en redaktion i en bygning udenfor Globen, der principielt er reklamefri under konkurrencen. Ligesom DR er SVT et ikke-kommercielt medie. I nattetimerne efter Olsen-Brødrenes sejr har jeg talt med en kollega fra Aftonbladet, der har beskrevet avisens forhold til Melodifestivalen som “hvis han var teenager igen, og Agnetha Fältskog havde ringet”. Jeg kan lide det.
Jeg foreslår mine chefredaktører, at BT skal være Danmarks Melodi Grand Prix-avis i 2001. “Believe the hype,” som man sagde i Manchester i 80’erne. Hvis jeg skal være helt ærlig, varmede jeg mig også ved tanken om ansigtsudtrykkene hos kollegerne på sportsredaktionen, når de opdagede, at de ikke længere arbejdede på Danmarks Sportsavis. men på Danmarks Sports og Melodi Grand Prix-avis.
Det lykkedes mig faktisk at møde Terry Wogan meget kort året efter, under grandprixet i Estland. Tror jeg spurgte, om han havde fortrudt sine bemærkninger. Han svarede noget i stil med, at han allerede havde sagt nok. Og spurgte, hvor man kunne få en decent gin & tonic i den kedsommelige sportshal.
Det ender med, at vi får opgaven at levere tekst til det trykte program, der skal produceres til Det internationale Melodi Grand Prix og skriver stolpe op og ned om alt, der smager af Melodi Grand Prix i ni-ti måneder.
Jeg ville gerne kunne fortælle en masse underholdende anekdoter om dét. Men den episode, jeg husker bedst, stammer fra, da jeg skal mødes med det reklamebureau, der skal stå for produktion af det program, vi skal producere sammen med DR.
Klokken er ti om formiddagen, og jeg bliver budt en guldøl i bureauets fine kontor. De er ikke så vant til hverken tabloidjournalister eller Melodi Grand Prix og mener, at det nok er sådan, den slags begynder dagen. Det ender med kaffe.
Og så var der forresten også den ældre skuespiller, der ringede en sen aften og spurgte, om vi ville være med til at sponsere en ny generation sengekant-film. De var flere nede på baren, der mente, at det ville være den naturlige forlængelse af det med grandprixet. Han blev henvist til chefredaktionen.
Hvor får man en decent gin & tonic?
Allerede kort efter proklamerer den daværende administrerende direktør i Parken Sport og Entertainment, at firmaet vil investere 110 mio. kr. i et tag, der vil kunne rulles henover Parken, som jo også ender med stå som arrangør. Det tag får en del omtale. Faktisk er der hele 8.000 til stede, da det som en prøve første gang rulles henover Parken.
Noller, Jørgen og jeg har et par gange muntret os over, at deres sejr resulterede i to nye tage: Don Øs tag over Parken og det eternittag, jeg købte for de penge, jeg tjente på deres biografi.
I 2. del af denne fortælling var jeg lidt kålhøgen over at have forudset Brødrene Olsens sejr i Globen. Efter 2001-grandprixet i Herning skrev jeg, at Rollo & Kings Der står et billede af dig på mit bord var helt uden chancer i Parken. Den endte som bekendt som nr. 2… Efter estiske Tanel Padars og arubanske Dave Bentons, lad os kalde det mystiske sejr med Everybody.
Parken-showet er senere gået over i historien som grandprix’et, hvor den legendariske britiske kommentator Terry Wogan kom med nogle temmelig nedladende bemærkninger om værtsparret Natasja Crone og Søren Pilmark under BBC’s transmission af festen. Det gjorde vi et stort nummer ud af på avisen, og det endte med en officiel undskyldning fra BBC. Det lykkedes mig faktisk at møde Terry Wogan meget kort året efter under grandprixet i Estland. Tror jeg spurgte, om han havde fortrudt sine bemærkninger.
Han svarede noget i stil med, at han allerede havde sagt nok. Og spurgte, hvor man kunne få en decent gin & tonic i den kedsommelige sportshal.
Set i efterrationaliseringernes altid nådige lys tror jeg, Fly on the Wings of Love blandt meget andet var en +50-generations senior-influenceres oprør mod den omsiggribende digitaliseringsbølge, og som mange så det, forfladigelse af popmusikken post-Britney. Et comeback of value, som man ville sige, hvis den gamle melodikonkurrence var en børs. Måske endda et af de sidste oprør, inden digitaliseringen for alvor overtog alt og skiftende +50-generationer for længst har omfavnet alt fra Spotify, Facebook, NemID og tv på app til netbank, og bruger det lige så ubesværet som de helt unge.
Man kan også bare sige som Kim Larsen gjorde, da han mødte Jørgen og Noller til et støttearrangement kort efter Globen.
De Olsen-brødre som er blevet drillet – og jeg har selv været med til at drille dem – og lad os så bruge ordet igen: “halvfallerede”. Og så gjorde de det bare: Kom til ære og værdighed. Og det fortjente de. For de har livet igennem været i musikkens tjeneste, og de har været tro over for den – aldrig korrupte, men en ærlig stræben – uanset hvem der stod og lo i krogene.
– Kim Larsen
”Tillykke med det drenge. For en gangs skyld har I lavet et godt popnummer.”
3. december 2000, kort efter Kim Larsen havde læst brødrenes biografi Et stjerneskud – to liv i tilbageblik (har han fortalt mig), udtalte han i Jyllands-Posten:
“De Olsen-brødre som er blevet drillet – og jeg har selv været med til at drille dem – og lad os så bruge ordet igen: “halvfallerede”. Og så gjorde de det bare: Kom til ære og værdighed. Og det fortjente de. For de har livet igennem været i musikkens tjeneste, og de har været tro over for den – aldrig korrupte, men en ærlig stræben – uanset hvem der stod og lo i krogene. Jo, det var fint. Det var godt. Og så var det i øvrigt en god melodi.”
I dag er Jørgen og Noller for længst trådt ind i rækken af Melodi Grand Prix-ikoner. Et møde med Cliff Richard forud for grandprixet i 2002 har ført til et nært venskab med Sir Cliff, den første europæiske rockstjerne. Bortset fra at Fly on the Wings of Love ændrede Jørgen og Nollers liv, blev den startskuddet til en af de største mediebegivenheder nogensinde i Danmark og en medfølgende renæssance for folkefesten Melodi Grand Prix i Danmark, der har varet i 20 år. Godt hjulpet undervejs, selvfølgelig, af Emmelie de Forests sejr med Only Teardrops i 2014 i Det internationale Melodi Grand Prix i Malmø.
Hvem har æren? Ingen og alle. Udover indlysende at pege på de to brødre fra Virum, skal en meget stor del af æren tildeles den daværende DR-chef Morten Carlsson, der er nævnt nogle gange i dette tilbageblik. Og pladeselskabet CMC, der troede på det umulige comeback. Arrangørerne af Parken grandprixet med Jørgen Ramskov i spidsen og følgende DR-arrangører.
Men personligt er jeg tilbøjelig til at tilskrive Brødrene Olsens managers assistent den største ære. Det var, som nævnt i del 1, trods alt hendes nynnen, der fik dem til at stille op med Smuk som et stjerneskud.
“Det er fandme en god historie, som bør fortælles,” sagde jeg til Carlsson. Igen og igen. Og igen. “Vent lidt,” sagde han hver gang. Et års tid senere modtog bl. a. jeg og en kollega fra norske Dagbladet en kopi af en intern EBU-rapport, der dokumenterede, at Cypern, Grækenland, Kroatien, Rusland, Makedonien, Malta og Rumænien havde stemt sammen i Tallinn
PS:
“Renæssance …, der har varet i 20 år,” står det. Det er ingen hemmelighed, at Malene Mortensens sidsteplads i Estland 2002 skabte en del uro og efterrationalisering i DR. Det er skrevet før, og jeg gentager det gerne. At Malene Mortensen kun fik syv stemmer skyldtes ikke kun, at hendes sang og performance var off i forhold til, hvad Europa var i humør til.
En sen nattetime i maj 2003 sad Morten Carlsson og jeg i baren på et hotel i Tallinn. De fleste andre journalister og DR-folk var enten gået i seng eller opholdt sig i den ekstremt larmende Euro Club ved siden af. Carlssons rumænske kollega kom hen til bordet med et stykke A4-papir. Papiret var fyldt med optegnelser og tal. Det lignende et ‘ sweepstake’ før en fodboldkamp.
Manden var i færd med at aftale indbyrdes stemmefordeling mellem de deltagende lande. De, der ønskede at medvirke. Ren korruption. Rumænien giver Makedonien så og så mange point. Og omvendt. Dengang i 2002 blev grandprixet stadig kun delvis dækket af telefonafstemninger. Resten var op til lokale juryer = de magtfulde tv-chefer.
Det rumæanske forsøg på stemmesamarbejde blev blankt afvist af en vred dansk delegationsleder.
Næste dag fik Malene Mortensen syv stemmer. Heraf fire fra Israel. Det er en kendsgerning. Ingen ved, hvordan Malene var endt med en retfærdig stemmeafgivning, men dog næppe meget bedre.
“Det er fandme en god historie, som bør fortælles,” sagde jeg til Carlsson. Igen og igen. Og igen. “Vent lidt,” sagde han hver gang. Et års tid senere modtog bl. a. jeg og en kollega fra norske Dagbladet en kopi af en intern EBU-rapport, der dokumenterede, at Cypern, Grækenland, Kroatien, Rusland, Makedonien, Malta og Rumænien havde stemt sammen i Tallinn.
Rapporten bakkedes op af udtalelser fra franske og svenske delegationsmedlemer, der havde haft samme oplevelse som Carlsson. I dag gør EBU alt for at undgå korruption.
Det har været en lang og smuk aften- og majnat i Gamla Stan i Stockholm. Smuk som … ja. Klokken nærmer sig fire, da fotografen og jeg kommer tilbage til hotellet på Dobelnsgatan i Norrmalm. Jeg kan ikke nære mig. Går ind i hotellets computerrum i stueetagen.
Det er en kompliceret affære at logge sig ind i cyberspace på den medbragte arbejds-pc. Hvilket i øvrigt forudsætter, at den virker. Det er som vinden blæser. Man har altid været dygtige til at spare penge på min gamle arbejdsplads.
Så er det meget mere simpelt med hotellets stationære EDB-apparat. I denne sene nattestund er jeg definitivt mest til lette løsninger. Logger mig ind på et af de engelske bettingsites. Jo. Et enkelt bettingfirma giver stadig pengene 56 gange igen, hvis Brødrene Olsen vinder lørdagens internationale Melodi Grand Prix med deres Fly on the Wings of Love. Godt nok er deres odds faldet fra over 100 til 56 på bare fire dage. Andre er faldet helt ned under 10.
Igen overvejer jeg at sætte feriepengene – 7 – 8.000 kr. – der netop er indgået på kontoen, på den umulige sejr. Men nej. Fornuftens stemme eller, hvad det nu er, der trænger igennem den årle morgentåge, stopper mig. Familien skal trods alt på ferie et par måneder senere.
Havde jeg bare kigget en anelse den anden vej, ville jeg 24 timer senere have været en lille halv million kroner rigere. For det beløb ville familien kunne holde en hel del ferie.
Sånt är livet.
Det bedst producerede nummer
Tidligere på eftermiddagen samme fredag har et par kolleger og jeg overværet en generalprøve, hvor de 24 deltagere har fremført hver sin sang. Generalprøven er der dels for sangernes skyld, dels til hjælp for tv-holdet. Efter Charlotte Nilssons forudsigelige sejr i 1999 med den til det kriminelt grænsende ABBA-begejstrede pastiche Take Me to Your Heaven har der været en del snak og skriverier om, at 2000 vil blive året, der fører gamle tante Melodi Grand Prix ind i det nye årtusinde med en moderne, digital elektronisk baseret lyd.
Hele elleve lande stiller op med numre inspireret af moderne tendenser på dance-scenen.
Lyttet til i 2020 – jeg har genhørt alle 24 numre, og det var noget af en prøvelse – er det ironisk, at Stig Kreutzfeldts signaturproduktion af Jørgen og Nollers sang var finalens med a-f-s-t-a-n-d bedst producerede indspilning med flittig brug af hans lille studies mange digitale muligheder. Herunder autotune and all i år to efter Chers Believe.
Jørgen Olsen er tydeligt rørt over at stå på scenen, selv her, hvor det jo bare er en prøve. Der er en særlig energi og ægthed over de to ældre mænd i sorte jakkesæt. Intet andet i dette menageri, der blandt andet omfatter en israelsk støtteaktion for Syrien og fire mindreårige georgiske piger stadset ud som lolitaer, virker ægte
Under generalprøven i Globen fredag aften sker der et eller andet magisk, da Jørgen og Noller Olsen og de fire korsangere synger Fly on the Wings of Love. Jørgen Olsen er tydeligt rørt over at stå på scenen, selv her, hvor det jo bare er en prøve. Der er en særlig energi og ægthed over de to ældre mænd i sorte jakkesæt. Intet andet i dette menageri, der blandt andet omfatter en israelsk støtteaktion for Syrien og fire mindreårige georgiske piger stadset ud som lolitaer, virker ægte.
Det rykker kraftigt i popgenet, da det senere ikoniske brag lyder 2:20 inde i Fly on the Wings of Love og nogle mennesker helt fremme i salen rejser sig og jubler vildt.
Tilbage på hotelværelset – med afstikkere til computerrummet hver gang den medbragte computer sætter ud – afslutter jeg en optaktsartikel.
En redaktør ringer og spørger, om ikke jeg burde skrive noget om de danske chancer? “Avisen bliver primært læst af danskere,” siger han tørt. Så jeg skriver selvfølgelig en tilføjelse:
”Et par diskrete, ydmyge poppedrenge fra Danmark. Vinder de? Stemningen hos bookmakere og branchefolk er til et nej. Jeg tror på deres chance. For det første er sympatien for de to danskere enorm. Det er en hamrende god melodi. Jeg har fulgt prøver og generalprøven i aftes. Der sker simpelthen et eller andet magisk i Globen, når Olsen og korpigerne begynder på omkvædet i ‘Fly On The Wings Of Love’. I Cirkusbygningen var det nok til en suveræn sejr. Kan magien nå ud gennem de europæiske TV-skærme, kan miraklet ske igen. Med en absolut topplacering.”
Ud på aftenen drikker vi, en flok danske journalister og fotografer, et par mellanöl på en fancy bar i Gamla Stan. Ingen af os gider ikke det der gammeldags med at rende rundt og forsøge at spænde ben for konkurrenten/erne. Vi har fri.
Jeg har altid holdt meget af legenden om de tre danske sportsjournalister, der var med landsholdet vist nok i Finland. På et tidspunkt efter kampen ringer Aktuelts Knud Lundberg til den jourhavende på en af de andre aviser. ”Din kollega er faldet (med den usagte forlængelse ’om af druk’). Her er et referat af kampen, som I kan trykke i stedet.”
That’s the spirit. Kollegialitet. Gode, gamle Lundberg.
Du er på forsiden i morgen
På et tidspunkt ringer min Nokia.
“Du er på forsiden i morgen,” lyder det fra en kollega på aftenvagt.
Chokeret erfarer jeg, at der næste dag vil stå “Miraklet kan ske” på forsiden af avisen. Med et stort citat fra mig.
“Din røv hænger i klaskehøjde,” griner en fotograf, da jeg fortæller det videre. Ja, det tør antydes. Jeg kan høre redaktionen runge af latter, hvis Fly on the Wings of Love ender i bunden.
Lidt senere ringer DR Eventchef Morten Carlsson med den fine titel Head of Delegation og spørger, hvad jeg synes om generalprøven. Jeg fortæller han, at jeg blev så begejstret, at avisen citerer mig for det på forsiden dagen efter. Jeg er godt og grundigt på vej til at blive grin.
“Fedt,” siger han bare, uden at lytte til mit klynk.
“Hvis det fylder avisens forside i morgen, kan det nå at påvirke seerne i de andre lande.”
Vi satser på engelsktalende lande og lande, der normalt ikke stemmer på os. For eksempel Tyskland, som aldrig giver de danske sange stemmer. Da vi normalt får gode stemmetal i Norge, Sverige, Finland og Island, er der ud fra en kynisk betragtning ingen grund til at satse på dem. Letland, Malta, Tyskland og Spanien er interessante lande, hvorimod Frankrig ikke kan påvirkes. Det ville være spild af tid”
For at forstå den tankegang skal tiden skrues to dage tilbage, til onsdag aften. Carlsson og jeg er mødtes i Globens restaurant. Han forklarer, at der er et nyt element i spil i dette års konkurrence. For første gang er det overladt til seerne at stemme. De sædvanlige ekspertjuryer er afskaffet. Det gælder om at påvirke holdninger hos seerne gennem kommentatorerne.
Det handler om lobbyisme. Om bookmakere, der dengang sidst i 90’erne for alvor er begyndt at spille på Melodi Grand Prix.
“Alene det, at de (kommentatorerne, red.) siger et par ord om Olsen Brødrene, når de præsenterer sangen, kan være med til at påvirke seerne. Vi prøver desuden at påvirke bookmakerne, især Ladbrooks. Bookmakernes odds på de enkelte kunstnere kan påvirke seerne, når de læser i avisen, at flere og flere tror på det danske bidrag. Vi har allerede tidligt ringet rundt til de vigtigste bookmakere og tilbudt dem videoer og CDer med Olsen Brødrene,” siger han også, og tilføjer:
”Vi kan påvirke de internationale bookmakeres odds ved at sætte 10.000 kr. på det rigtige tidspunkt på Olsen Brødrene. Det vil sige lige inden de lukker for budene,« siger Morten Carlsson.
Han understreger, at det hverken er DR eller Brødrene Olsen, men derimod nogle venner, der er så venlige at spille på dansk sejr.
“Vi satser på engelsktalende lande og lande, der normalt ikke stemmer på os. For eksempel Tyskland, som aldrig giver de danske sange stemmer. Da vi normalt får gode stemmetal i Norge, Sverige, Finland og Island er der ud fra en kynisk betragtning ingen grund til at satse på dem. Letland, Malta, Tyskland og Spanien er interessante lande, hvorimod Frankrig ikke kan påvirkes. Det ville være spild af tid,” siger Morten Carlsson.
Fed melodi. God performance
Fotografen og jeg møder frem i Globen tidligt lørdag aften. Inde i presserummet taler jeg med en schweizisk radio-dj, som jeg har mødt under en reception for Brødrene Olsen om onsdagen.
“Jeg hører, at du mener, at The Olsen Brothers kan vinde,” siger han med et stort grin. Han har læst det i fanforum og fortæller, at Fly on the Wings of Love tippes i top 5 hos en schweizisk bookmaker.
De danske journalister og fotografer sidder sammen i et hjørne af presserummet med udsigt til en stor tv-skærm. Jeg har ladet min computer blive på hotellet. Den er gået helt død. Brødrene Olsen klarer den godt, er vi enige om. Fed melodi. God performance.
Omkring kl. 22.45 begynder de to værter at præsentere stemmetal. 12 til Danmark fra Israel. 10 fra Holland. 12 fra Storbritannien (som man for Guds skyld ikke må kalde England under Melodi Grand Prix), 8 fra Estland, 7 fra Frankrig. Så meget for eventchefens ord om franskmændene.
Jeg taler med en redaktør hjemme i Danmark. Trods avisens optimistiske forside er der ikke rigtig nogen plan for en dansk sejr. Selvom dasset unægtelig begynder at brænde. Eller jo, få minutter senere beslutter nogen højt oppe i systemet, at vi kører, hvis Jørgen og Noller vinder. Jeg låner en computer af en sød kollega, der alligevel først har deadline tre døgn senere.
Personligt spiser jeg konspirationsteorier med frugt og granola til morgenmad, men her er kun at sige: der VAR ingen begejstring at vise under de andre numre. Heller ikke under den nævnte generalprøve. I dag har både fans og tv-producenterne lært, at festen i salen er en vigtig del af præsentationen af showet
Det vælter ind med point. Da der kommer 12 fra Rusland fornemmer alle, at Danmark vil vinde. 10 fra Schweiz. Tak DJ-kollega. 12 fra Tyskland. 10 fra Spanien. 12 fra Letland. 12 fra Malta. 12 fra Irland og fra Norge, Island, Finland og Sverige. Alt sammen som eventchefen havde håbet.
Efter mere eller mindre korporligt at have fjernet en tysk fan fra en af Globens computere, når jeg at sende en reportage med 34 slåfejl, der når at komme med i søndagsavisen. Brødrene Olsens triumf.
Som det kan ses på klippet fra Globen viser kameraerne igen og igen et hav af tændte lightere og mobiltelefoner, mens Brødrene Olsen synger. Man ser Jørgen Olsens åbenlyse glæde over den stemning, han og broderen tænder i arenaen – faktisk allerede inden, Nollers trommespil på DAT-båndet sætter nummeret igang. Man fornemmer også en lille spids af et særligt mønster mellem brødrene: Jørgen bliver følelsesladet. Noller signalerer: “Jørgen, vi er på. Get a grip”.
Kort efter den 14. maj 2000 opstår en af de utallige Melodi Grand Prix-konspirationsteorier i Eurovision-fankulten: Svensk tv hjalp Danmark til sejr ved at vise publikums begejstring. For der blev ikke panoreret ud over publikum under andre bidrag. Kun det danske.
Personligt spiser jeg konspirationsteorier med frugt og granola til morgenmad, men her er kun at sige: der VAR ingen begejstring at vise under de andre numre. Heller ikke under den nævnte generalprøve. I dag har både fans og tv-producenterne lært, at festen i salen er en vigtig del af præsentationen af showet.
JUBILÆUM // MUSIK – I år er det 20 år siden det, som ingen havde troet på, skete i Stockholm – Brødrene Olsen vandt Det internationale Melodi Grand Prix med ‘Fly on the Wings of Love’. POV’s musikredaktør Jan Eriksen dækkede dengang Jørgen og Noller Olsens utrolige rejse fra en optræden for laveste tarif til fire måneder senere at kunne forlange mere end 100.000 for en optræden. I dag har de solgt otte mio. plader verden over.
Jan Eriksen skulle senere komme til at skrive to bøger sammen med brødrene. I dette første afsnit ud af tre fortæller han sin personlige inside-beretning om miraklet i Stockholm. Serien er samtidig en hyldest til Niels ‘Noller’ Olsen, der er stoppet med at optræde efter, han er blevet ramt af kræft i hjernen.
Den 8. januar 2000 optrådte Brødrene Olsen, som de havde gjort så ofte før, på Christianhavns Færgecafe. På et tidspunkt, hvor deres karriere som duo længe havde befundet sig på et lavpunkt, var cafeen stadig så venlige at booke dem med jævnlige mellemrum. Det skulle blive sidste gang, de optrådte for tariffen. Godt og vel 8.000 kr.
Fem måneder senere kunne de forlange op til 150.000 kr. for en optræden. For en periode i hvert fald.
Hvor mange plader, Brødrene Olsen havde solgt i løbet af deres dengang 30 år lange karriere, ved jeg ikke. Nu 20 år efter ved vi, at de har solgt 3,2 mio. album. De har solgt 1,5 mio. singler. Udover det samlede antal solgte album og singler medvirker de på ca. 2,9 mio. opsamlingsalbum. I alt 7,7 mio. enheder.
Indtil Niels “Noller” Olsen for nylig måtte stoppe på grund af sin sygdom havde han og Jørgen stadig så mange arrangementer, de orkede. Op til hundrede om året. Fremover optræder Jørgen Olsen solo.
Modsat ABBA’s sejr med Waterloo i 1974 kom Brødrene Olsens sejr i Melodi Grand Prix 2000 ikke til at forandre musikscenen internationalt, men det er en kendsgerning, at de er de vindere af den forkætrede musikkonkurrence, der har fået mest ud af sejren – næst efter Björn, Benny, Agnetha og Anni-Frid.
‘Det er jo bare mit tøj’
Min debut som grandprix-journalist var foregået d. 18. februar under et pressemøde, hvor jeg blandt andet spurgte deltagerne, hvor deres tøj stammede fra. Sådan gjorde de i ugebladene, havde jeg bemærket. Noller Olsen svarede smilende noget i stil med ’det er jo bare mit tøj’
Havde nogen fortalt mig, at det ville gå sådan, da jeg satte mig ved et bord i foyeren i Cirkusbygningen d. 19. februar 2000, havde jeg måske sagt noget i stil med, ”ja, hæ-hæ, og snart kan vi se film og tv på vores telefoner.”
Jeg havde aldrig tidligere prøvet at dække Melodi Grand Prix. Havde fået buddet et par måneder tidligere og skyndt mig at sige ja. Havde altid elsket at hade Melodi Grand Prix og set det hver gang. Jeg holdt meget af dets kitsch-værdi. Der bor en meget stor Rasmus Modsat i mig, der holder af at beskæftige mig med det, andre ser ned på. Dengang stand-up, revy, reality-tv. Menneskene bag er hverken mere og slet ikke mindre interessante end dem, der optræder på Det Kongelige og Louisiana, siger min erfaring mig.
I øvrigt er flere af især Søren Bundgaards (musik) og Keld Heicks (tekst) fælles grandprix-bidrag glimrende popsange.
Op gennem 1990’erne blev det internationale show en fest med min datters hjemmelavede stemmesedler. Husker stadig, da hun som treårig var den eneste, der formåede at holde sig vågen, da det gik så skidt for Tommy Seebach i Irland. Takket være sønnen Rasmus’ mellemkomst er Under stjernerne på himlen senere kommet til sin ret.
Min debut som grandprix-journalist foregik d. 18. februar 2000 under et pressemøde, hvor jeg blandt andet spurgte deltagerne, hvorfra deres tøj stammede. Sådan gjorde de i ugebladene, havde jeg bemærket. Noller Olsen svarede smilende noget i stil med, “det er jo bare mit tøj”.
De fleste regnede vist med, at Sanne Gottlieb ville vinde dansk Melodi Grand Prix 2000 med Mette Mathiesens og Lise Cabbles Uden dig. Evt. med Gry Johansens Sig du vil ha’ mig som outsider. Selv tænkte jeg, at hun måske kunne få et retro-klap på skuldrene af tv-seerne. Og det var også, hvad jeg sagde til en lokalradio, der ville have et bud. Jeg var ret stolt af at blive spurgt. Indtil det gik op for mig, at hun havde taget fejl af mig og en anden kollega.
Det var ikke faldet mig ind, at danskernes skulderklap kunne gå til Brødrene Olsen. Men de fik 58 ud af 60 mulige stemmer fra de danske tv-seere og dermed deres første Melodi Grand Prix-sejr.
Tilfældigheder, valg eller en højere magt?
Som journalist på arbejde måtte man dengang overvære showet på tv i et tilstødende lokale. Brødrene Olsen har senere ofte talt om, at det føltes, som om der var en særlig energi og magi inde i salen, hvor de begge havde debuteret tre tiår tidligere i en opsætning af musicalen Hair.
Jeg har flere gange tilføjet, at det tror da pokker, at der opstod magi, når to af Cirkus Schumanns gamle elefanter sådan pludselig materialiserede sig ud af glemslen og gik på scenen i den gamle cirkusbygning. Jeg er vist den eneste, der synes, at det er sjovt.
Egentlig består Smuk som et stjerneskud af to melodier, som Jørgen Olsen havde arbejdet med gennem et stykke tid. I forvejen havde brødrene for første gang i 19 år et nyt album på vej.
Efter DR havde inviteret Noller og Jørgen til at medvirke i grandprixet, mødtes de med manager Steen Wittrock på dennes kontor, hvor de sang og spillede nogle nye sange. Hvilken skulle de vælge? Man kan diskutere, om den slags skyldes tilfældigheder, resultatet af nogle valg, man selv har truffet, eller om en højere magt har haft indflydelse. Jeg nøjes med at konstatere, at da de tre hørte Wittrocks assistent nynne omkvædet på Smuk som et stjerneskud, valgte de den.
For den dengang 50-årige Jørgen Olsen og hans 46-årige bror var det knald eller fald. Siden et kæmpe gennembrud i 1972 som Danmarks første teenagestjerner med albummet Olsen og singlen Angelina var Olsen Brødrenes karriere gået op og ned. Mest det sidste. De havde tidligere deltaget flere gange, blandt andet med San Fransisco i Melodi Grand Prix uden at vinde. Jørgen en enkelt gang som solist.
Træt af jobbet
I 1999/2000 var Jørgen Olsen ind til benet træt af lærerjobbet og ønskede brændende et comeback som musiker og komponist – og den anerkendelse, der måske ville følge med en grandprix-sejr. Han følte – med rette – at de mange popmelodier, han havde skrevet, fortjente respekt og et nyt publikum.
Han havde endda en særlig historie med Cirkusbygningen, hvor hans og Cay Flemmings alternative opsætning i 1995 af Hamlet fik en ublid behandling af anmelderne.
Efter mere end 20 års misbrug af alkohol og stoffer havde Noller Olsen fundet en ro i livet og jobbet som musikchef i Farum Kommune. Også han drømte om anerkendelse, men var dybest set skeptisk. Ville en sejr påvirke hans sindsro?
Men ikke kun Brødrene Olsen havde kniven for struben. DR’s eventchef, nu afdøde Morten Carlsson havde fået klar besked af den daværende tv-direktør Bjørn Erichsen. Det er nu eller aldrig. Siden den om ikke gyldne, så i hvert fald meget farverige Mylle-æra i 80’erne, hvor Melodi Grand Prixet havde afløst Dansktoppen som affyringsrampe for dansksproget pop, var det efter Aud Wilkens flotte femteplads i 1995 med Fra Mols til Skagen gået nedad for grandprixet.
I og med at danske Kølig Kaj havde fået en dårlig placering i 1997, deltog DR ikke i 1998. Sådan var reglerne. Der var mest stemning i DR-ledensen for at lukke ned for Melodi Grand Prix det følgende år, men daværende DR-redaktør Morten Carlsson overtalte ledelsen med sit forslag om at gennemføre det på lavbudget som en del af programmet Musikbutikken. Det skulle senere vise sig, at vinderen Denne gang med Trine Jepsen og Michael Teschl fik en fin 8. plads i Israel.
DR-ledelsen savnede en profil og en succes til det forhadte tv-show. Som minimum en placering i 2000 som nr. 10 eller derover i den internationale konkurrence i Stockholm. Ellers ville man gøre som i 1966: melde DR ud af Eurovision Song Contest. Det vidste Brødrene Olsen. Hvilket ikke gjorde presset mindre hverken på dem eller de involverede DR-folk.
Det skal siges, at Erichsen senere har sagt til mig, at han ikke husker at have været helt så kategorisk.
Redaktøren ringede
Dagen efter brødrenes sejr i Cirkusbygningen gik jeg en tur med min hund Gustav. Mens vi vandrende rundt ved Bagsværd Sø ringede en redaktør på min Nokia. Om ikke jeg kunne tage ud til Jørgen og Noller og lave et dagen derpå-interview med dem?
I øvrigt havde nogen ringet og fortalt, at Noller vist havde haft et alkoholproblem. Det sidste lod jeg, som om jeg ikke hørte. Beklager chef. Satans tinnitus. Som journalist på et medie, hvor fokus på stærke personhistorier og riots in the streets, som J.K. Simmons’ redaktør siger i den første Spider-Man film, er livets salt, lærer man hurtigt at operere med sit eget personlige kodeks. Nødvendigt, hvis man skal undgå at kaste op, hver gang man passerer et spejl. Det er der ikke noget specielt heroisk i. Det er bare sådan, det er. At jeg havde mine anelser efter en længere snak med Noller i Cirkusbygningen er noget andet.
Når jeg i dag søger min egen forklaring på, hvad der førte Jørgen og Noller fra Færgecaféen til Nordeuropas største scener, er besøget hjemme hos Jørgen Olsen i hans og familiens rækkehus i Virum den søndag d. 20.2.2000 i den blå time en væsentlig brik.
Tværtimod er megen af den musik, der står tilbage gennem decennierne skrevet af komponister og tekstforfattere, der har befundet sig i et mentalt grænseland. Ofte godt hjulpet på vej af stærkere stimulanser end Jørgens Olsens Nescafé. Mange kunstnere har været/er nogle dumme, egomaniske svin med begrænsede sociale kompetencer
Jeg har aldrig været ret god til at skrible interviews, mens de foregår. Foretrækker optager. Kan ikke læse kragetæerne bagefter og i øvrigt heller ikke huske alle ord. Men den eftermiddag måtte det foregå på den måde. Alligevel skrev interviewet sig selv, da jeg kom hjem til computeren og det hvæsende modem.
Jeg talte med to sympatiske, reflekterede og jordnære spillemænd med hvert med sit blakkede liv i bagagen. Uforstilte. Der var noget her, der virkede ægte. Noget der virkede rigtigt.
Nu er store menneskelige kvaliteter hos kunstnere jo ikke ensbetydende med kunstnerisk kvalitet.
Tværtimod er megen af den musik, der står tilbage gennem decennierne skrevet af komponister og tekstforfattere, der har befundet sig i et mentalt grænseland. Ofte godt hjulpet på vej af stærkere stimulanser end Jørgens Olsens Nescafé. Mange kunstnere har været/er nogle dumme, egomaniske svin med begrænsede sociale kompetencer.
Men jeg forlod jeg rækkehuset med en fornemmelse af noget, der kan have og fik lige så stor betydning som musikken i sig selv. En god fortælling.
Klar til at rykke efter tvelwe points
Men en ting er fortælling. Noget andet er, at der lå en plan for markedsføringen af Brødrene Olsen i Europa, hvis og såfremt. Jeg kender ikke i detaljer de overvejelser, der blev gjort på pladeselskabskontorerne.
Jeg har på fornemmelsen, at ikke alle i baglandet helt troede på, at Jørgen og Nollers rejse til Stockholm skulle blive mere end en lille ferie. Men der var en plan. Et nyt album med vindersangen var indspillet. Jeg har på fornemmelsen, at planen til en vis grad var inspireret af legendariske Stikkan Anderssons ditto, da det i 1974 lykkedes at få den svenske jury til at stemme Waterloo ind på førstepladsen i den svenske Musikfestivalen. Nemlig at rykke med det samme i de lande, der måtte give ABBA twelve points i den internationale finale.
Stikkan havde set, hvad gode Melodi Grand Prix-placeringer sidst i 60’erne til France Gall, Sandie Shaw, Lulu og Cliff Richard havde gjort for deres karrierer.
En dag mellem sejren i Cirkusbygningen og Brødrene Olsens rejse til Stockholm to en halv måned senere besøgte jeg manager Wittrock i hans kontor i Store Kongensgade. Her var han øvrigt nabo til sin gamle ven og kollega Linie 3’s manager Niels Wenkens. Steen og jeg drak – med hans udtryk – en glad kop kaffe, talte om branchen før og nu. Nok især før. Det var enormt hyggeligt.
Jeg forlod kontoret med mindst én Otto Brandenburg-historie, jeg ikke kendte – og eksemplarer af en stribe af brødrenes album. Det første Olsen lytter jeg stadig til. Jørgen Olsens vemodige sange orkestreret i London af selveste Peter Knight (Walker Brothers og Moody Blues) med strygere, blæsere og meget tidstypiske fløjter er et utrolig raffineret album. En svensk anmelder brugte formuleringen “Det danske Simon & Garfunkel”. Der er også inspiration fra The Beatles, Crosby, Stills, Nash and Young og America – dem med A Horse with No Name.
Selveste Björn Ulveaes fra ABBA har kaldt Brødrene Olsen de nye Everly Brothers. Meget større bliver det vel ikke. Brødrenes gode ven Sir Cliff har kaldt Fly on the Wings of Love den sidste gode Melodi Grand Prix-sang. Da jeg interviewede Ulvaeus i anledning af musicalen Mamma Mias danske premiere, sagde han, at han så Fly on the Wings of Love som popmusikkens redning, da han så den vinde i Globen
Spørgsmålet er, om der på tidspunktet overhovedet var udkommet et dansk album med en så flot, international lyd. Nogle vil måske svare ’ja’ og henvise til Ache, Sebastian og Savage Rose.
Sol over Virum
Man kan diskutere Brødrene Olsens karrierevalg henad vejen. De har udsendt en del ret så uinteressante sange. Jeg har ofte sagt til dem, at jeg synes, de burde gøre deres sange den tjeneste at optræde med et band.
Men for mig vil den særlige klang, når de synger tostemmigt sammen, altid være noget helt specielt. Efterhånden, som jeg lærte brødrene og deres baggrund at kende, har jeg givet lyden navnet ’Sol over Virum’. Det er en sindsstemning. En særlig varme. Den inviterer mig ind i et rum, eller rettere ud på min gamle terasse, hvor evig sol skinner på kaffekoppen og lykkeligt legende børn – og gamle Gustav.
Selveste Björn Ulveaes fra ABBA har kaldt Brødrene Olsen de nye Everly Brothers. Meget større bliver det vel ikke. Brødrenes gode ven Sir Cliff har kaldt Fly on the Wings of Love den sidste gode Melodi Grand Prix-sang.
Da jeg interviewede Ulvaeus i anledning af musicalen Mamma Mia!s danske premiere, sagde han, at han nærmest så Fly on the Wings of Love som popmusikkens redning, da han så den vinde i Globen foran alt muligt rubbish.
Læs andet afsnit om ‘miraklet i Stockholm’ torsdag.
Jan Eriksen dækkede Melodi Grand Prix for dagbladet BT.
