NEKROLOG – Aretha Franklin var indbegrebet af integritet og spirituel fordybelse, skriver Jan Eriksen, som mindes et liv der sluttede torsdag, da Franklin sov ind i sit hjem i Detroit omgivet af familie og venner. Hendes musikalitet og væsen berigede verden på en måde, så ordene R.E.S.P.E.C.T og R.I.P kun er fattige betegnelser.
(BRAGT PÅ POV.INTERNATIONAL)
Allerede som helt ung blev Aretha Franklin besmykket med titlen The Queen of Soul. Trods skiftende musikalske modeluner og forgreninger indenfor soulmusikken bibeholdt hun ubestridt titlen frem til sin død. Aretha var med til at definere lyden af soul, hun blev forbillede for to til tre generationer kvindelige kunstnere, ligesom hun blev et ikon i den bevægelse, der kulminerede, da USA for ti år siden valgte den første sorte præsident.
Efter længere tids kræftsygdom sov Aretha, torsdag ind i sit hjem i Detroit, tæt på stedet, hvor hendes liv begyndte for 76 år siden. Verden er blevet en pioner, en spirituel stemme og en ægte diva fattigere.
Aretha Franklin huskes måske bedst for de mange hit i perioden før 1970. Alene i 1967–69 udgav hun otte album og et hav af singler. På dette tidspunkt havde hun dog allerede været professionel i et tiår.
Selvom Aretha blev født i 1942 i rockmusikkens svar på Betlehem, Memphis, Tennessee, kom hun ikke til on location at være en del af processen, der smeltede gospel, country, blues og rhythm’n’blues sammen til rock’n’roll.
Hvis spirituel fordybelse, integritet, historisk indsigt og ægte fysisk og mental kærlighed nogensinde har haft en musikalsk fællesbetegnelse – så hedder den Aretha
Hun flyttede tidligt sammen med sin far, baptistpræsten Clarence La Vaughan, til Detroit, Michigan.
Allerede i de første år, hvor hun sang og spillede i sin fars kirke, blev Aretha Franklins musikalske evner påskønnet. I 1956 skete der to afgørende begivenheder i hendes liv. Hun udsendte albummet Songs of Faith, hvor hun første gang oplod sin guddommelige røst i sange, som hun selv havde indspillet i kirken.
At hun også havde indsigt i livets verdslige sysler blev bevist, da hun samme år i en alder af 14 fødte sit første barn.
Fire år senere underskrev Aretha en pladekontrakt med Columbia Records, selvom også det lokale Detroit-selskab Motown, der senere skulle blive synonymt med den nye soulmusik, havde øjnet hendes talent.
Ved sin fars fester mødte Aretha Duke Ellington og sangere som Nat King Cole og Sam Cooke.
”Ham havde jeg et teenage-crush på. Han var meget classy, meget classy. Han var en kirkens mand, så det ville være svært ikke at have klasse,” sagde Aretha for nylig til Rolling Stone om Cooke.
Der skete bare ikke ret meget med hendes karriere.
Muscle Shoals
I 1966 besluttede hun og hendes nye mand og manager, Ted White, at skifte til Atlantic Records. Produceren Jerry Wexler sendte straks Franklin til Florence Studios Musical Emporium-studierne (FAME) i Alabama. Med i studiet var to dengang ukendte sessionmusikere ved navn Eric Clapton og Duane Allman, bakket op af den legendariske Muscle Shoals Rhythm Section.
I marts 2016 besøgte jeg det oprindelige FAME-studie i, ja, Muscle Shoals, der forlængst er vokset sammen med nabobyen Florence.
Byen, der er opkaldt efter de muslingeskaller, man finder i store mængder langs Tennesseeflodens breder, er i dag synonym med et lydbillede, der opstod i slut-60’erne; på én gang sort og hvidt. Dyb, dyb rhythm’n’blues, soul, blues-feeling som bund i et skramlet rocksprog. Som senere skulle få netop Duane Allmans Allman Brothers som fornemme ambassadører.
Senest har lyden af Muscle Shoals haft en renæssance, skabt af new retro-navne som The Black Keys og Alabama Shakes.
Jeg blev vist rundt i studiet af Muscle Shoals Rhythm Section-musikeren David Hood, hvis bas blandt andet kan høres på Paul Simons In My Little Town, Rod Stewarts Sailing – og på det ligeud fremragende soul-album I Never Loved a Man the Way I Love You, som Aretha optog i det dengang nybyggede studie. Albummet huskes nok først og fremmest for klassikeren Respect.
”Mange siger, at Aretha fik sit gennembrud med den plade. Det kommer an på, hvordan man ser det. I mine øjne var hun allerede en stor stjerne. Jeg lyttede til hendes plader på radioen. Men det er rigtigt, at det blev et stort kommercielt gennembrud. Hun og hendes pladeselskab ønskede southern feeling i hendes musik på det tidspunkt,” fortalte Hood.
”Men uanset hvem de havde sat til at spille bas for Aretha, var hun blevet The Queen of Soul. Den stemme havde fortællinger, der ventede på at blive fortalt. Når hun trådte ind i studiet, var der en aura af storhed i lokalet,” sagde han også.
“Muscle Shoals var en milepæl i mit liv. Det var vendepunktet i min karriere. Ingen tvivl om det,” siger Aretha Franklin selv i Netflix-dokumentaren ”Muscle Shoals”.
Titelnummeret I Never Loved a Man the Way that I Love You og numre som Do Right Woman-Do Right Man, Chain of Fools, I Say a Little Prayer, (Sweet Sweet Baby), Since You Left Me og Think hittede.
Respect, der nåede at blive nummer ét både på rhythm’n’blues- og pophitlisterne, blev en af bropillerne i den bro, rockmusikken i de år byggede mellem det sorte og hvide USA.
The Queen of Soul
Der findes forskellige versioner af historien om, hvem der opfandt udtrykket The Queen of Soul. Uanset hvad er det hængt ved lige siden. Den enorme succes gjorde Franklin til musikalsk ambassadør for borgerrettighedsbevægelsen.
I 1968 gjorde borgmesteren i Detroit den 16. februar til Aretha Franklin Day.
Sange som Respect, Chain of Fools og Think blev hymner for kvinde- og borgerrettighedsbevægelserne. Selv har Franklin dog senere underspillet sin rolle.
“Det var Gloria Steinems rolle. Jeg tror ikke, jeg var katalysator for kvindebevægelsen. Beklager. Men hvis jeg var. Så meget desto bedre,” sagde hun i 2014 til Rolling Stone.
Aretha sang ved sin fars gode ven, Dr. Martin Luther King Jr.’s, begravelse i 1968.
Samme år sang hun nationalsangen ved det demokratiske nationale konvent i Chicago. Hun støttede i øvrigt samme parti hele sit liv. Før den nyvalgte præsident Barack Obamas indsættelsesfest i 2009 stod der ”Aretha” øverst på hans ønskeliste over sangere på scenen i Washington DC.
Selvfølgelig deltog hun i det for alle sorte amerikanere stærkt bevægende øjeblik.
Inspireret af Mahalia Jackson og sit bysbarn fra den tidligste barndom, Elvis Presley, vendte Aretha i begyndelsen af 70’erne tilbage til gospelmusikken. Albummet Amazing Grace er et de mest solgte gospelalbum nogensinde.
Succesen fortsatte, indtil soulmusikken begyndte at bevæge sig i en ny retning – disco.
Pludselig dominerede sangere som Chaka Khan, Gloria Gaynor og Donna Summer. Der var ikke plads til Aretha på det blinkende diskoteksgulv – hun ønskede heller ikke selv at finde sin plads. Ikke i begyndelsen.
Et enkelt filmsoundtrack, Sparkle, og filmen Blues Brothers, hvor hun synger Think sammen med Dan Akroyd og John Belushi, mindede om, at der kun var én Queen of Soul. På det tidspunkt var Aretha fanget i en gældsfælde, så hun sagde taknemmeligt ja, da pladeselskabet Arista tilbød en ny kontrakt.
Det første album Jump To It fra 1982 blev et pænt hit. Albummet fra 1985, Who’s Zooming Who?, blev endnu et stort vendepunkt i hendes karriere.
Hits som Freeway of Love og Another Night og samarbejdet med Eurythmics, Sisters are Doing it for Themselves, gjorde det til Arethas mest solgte album nogensinde.
Albummet der er indspillet i et gennemdigitaliseret, poleret og poppet lydbillede – man kan næsten skære sig på trommelyden og bruge keyboardlyden som dyne – vakte ikke den store glæde blandt Arethas hardcorefans
Men hun fik det, som hun ville.
I 2011 udgav Franklin sit første album på sit eget selskab, “A Woman Falling Out of Love”, som blev præsenteret ved nogle koncerter i Radio City Music Hall i New York, hvor, som en anmelder skrev, ”alle forlod salen med tårer i øjnene”, og som han tilføjede: ”Der ER kun én Queen of Soul”
”Aretha var vild med den lyd. Hun ville have et MTV-hit. Hun fik fire,” som produceren Narada Michael Walden sagde til mig, da jeg mødte ham i Los Angeles i 1989.
”Hun kunne have bedt statuen af George Washington om at producere. Hun vidste lige præcis, hvad hun ville have,” sagde han også.
Efter endnu et kæmpehit sammen med George Michael i I Knew You Were Waiting for Me var der, udover diverse hædersbevisninger, forholdsvis stille omkring Franklin frem mod årtusindeskiftet, hvor hun igen hittede med A Rose is Still a Rose.
I 2003 dannede hun sit eget pladeselskab. To år senere blev hun tildelt The President’s Medal of Honor. Den betragtede hun som højdepunktet i sin karriere, selvom ”18 grammyer også er gode at have stående,” som hun også har sagt til Rolling Stone.
I 2011 udgav Franklin sit første album på sit eget selskab, A Woman Falling Out of Love, som blev præsenteret ved nogle koncerter i Radio City Music Hall i New York, hvor, som en anmelder skrev, ”alle forlod salen med tårer i øjnene”, og som han tilføjede:
”Der ER kun én Queen of Soul”.
Respektindgydende integritet
I 2014 udsendte divaen over dem alle Aretha Franklin Sings The Great Diva Classics, som blev et pænt hit. Hvordan føles det at blive fortolket af The Aretha? Ordet til Adele, hvis Rolling in the Deep optræder på albummet:
”I’m not worthy. I’m not worthy. I’m not worthy. Do I have to repeat?,” som hun sagde under en koncert på sin seneste turné.
Hver mand og kvinde sin Aretha. Når jeg ser hende krænge sit hjerte udover Burt Bacharachs og Hal Davids Say a Little Prayer bliver jeg højstemt. Hver gang.
På et tidspunkt, hvor fronterne i borgerrettighedsbevægelsens var skarpe, fik hun en del kritik for at gå den hvide mands ærinde.
Det bedste middel mod modsætninger og konflikter er samarbejde og samtale, sagde hun. Med sin intuitivt spirituelle soul gør hun B&D’s elegante sang så funky som hvad som helst andet i denne verden.
Hvis spirituel fordybelse, integritet, historisk indsigt og ægte fysisk og mental kærlighed nogensinde har haft en musikalsk fællesbetegnelse – så hedder den Aretha.
Som Arethas søster Carolyn skriver i sin biografi: “She slips into a zone when she sings . . . and connects to the Holy Spirit”.
R.I.P og R.E.S.P.E.C.T.
Topbillede: Flickr
NEKROLOGEN BLEV FØRST BRAGT PÅ POV.INTERNATIONAL
