Lars Hjortshøj er stadig danmarksmester i punchlines. Men måske på tide med noget fornyelse?

Lars Hjortshøj er stadig danmarksmester i punchlines. Men måske på tide med noget fornyelse?

af | okt 6, 2019 | Anmeldelse

Fra POV International

For fjerde gang er komiker og skuespiller Lars Hjortshøj på turne med et soloshow, denne gang med titlen ”Plan B”. Eftersom der var en del, der kom for sent, da jeg så det i Mantziusgården i Birkerød, var der lidt kaos i salen i begyndelsen.

Muligvis derfor fik Hjortshøj aldrig sagt noget om den eventuelle præmis for sit show – og nu bagefter står det uklart, hvorfor de fem kvarters standup har titlen ”Plan B”? Det blafrer i luften.

Til gengæld står det lysende klart, at det i en eller anden udstrækning handler om at omfavne sin egen og – nedenunder den konstant flydende malstrøm af hårdtslående jokes – også andres manglende perfektion. Måske er det Plan B? At indse, at intet er perfekt og da slet ikke at runde 50 år, som Hjortshøj har gjort for nylig og derfor nu befinder sig i ’en lavine af alderdomstegn’.

Få i Danmark mestrer den balance mellem selvudlevering og krydret udadvendt standup, så man griner med ham og ad sig selv. Eller sin mand, far, onkel…

Som altid med Hjortshøj bruger han sig selv og den karakter, han gradvis har opbygget siden begyndelsen for godt og vel 30 år siden. Rendyrket yderligere i tv-serien Klovn og filmene.

En velhavende, mondæn, nu midaldrende mand med stor Mercedes og egen natklub, en strigle af en kone. En mand med en snavset tankegang og et arsenal af sexjokes i jakkeærmet. En meget, meget morsom og stadig vred mand.

Hvor meget, der er private Lars, og hvor meget, der er komikeren Hjortshøj, ved han kun selv. Og det er sådan set også ligegyldigt.

Som Hjortshøj siger indledningsvis, træffer voksne mennesker, ifølge en eller anden statistik, 35.000 valg om dagen. Google og YouTube har gjort det lidt lettere. Bare et par klik og man har bevæget sig fra sin egen dødsdom på netdoktor.dk til et kursus i at bruge voksenbleer.

Den panikalder-ramte mand

Det begynder med Hjortshøj selv. 50 plus med voksende genitalier og skrumpende lem. Halsen er forsvundet bag dobbelthager, han har fået bryster, som hans teenagesøns venner finder sexede. Han mister gradvis sit testosteron, bliver mere og mere kvindelig – og mister derfor også evnen til parallelparkering.

Hjortshøjs læge og de specialister, han bliver henvist til, er der ikke meget godt at sige om. Ovenikøbet lader de, som om de ikke kender ham, når han sidder i venteværelset. Pretentious, moi? Krukke-sporet kunne han godt have kørt lidt længere ud ad på Klovn-måden.

Hjortshøj må være danmarksmester i short form stand-up comedy og kontante punchlines. Kunsten at opbygge sine jokes mestrer han, som hans partner åbenbart mestrer kunsten at ligge stille i dobbeltsengen

Hjortshøj er ”som en af få danske komikere” gift med en jævnaldrende kvinde. Så der bliver også gået til den, når det gælder den midaldrende kvindes ”klimaforandringer”, dybe kløfter mellem slappe bryster – og teenagebørn. Hjortshøj har haft besøg af en hjemløs, der hellere ville sove på Nørreport end på sønnens værelse.

Den første del, hvor Hjortshøj demonterer den panikalder-ramte mand og efterlader ham liggende som en lettere patetisk samling degenererede kropsdele, er klart showets bedste og sjoveste.

Få i Danmark mestrer den balance mellem selvudlevering og krydret udadvendt stand-up, så man griner med ham og ad sig selv. Eller sin mand, far, onkel…

Hjortshøj må være danmarksmester i short form stand-up comedy og kontante punchlines. Kunsten at opbygge sine jokes mestrer han, som hans partner åbenbart mestrer kunsten at ligge stille i dobbeltsengen.

Lidt altmodisch

Den anden del af showet vender komikeren sin synsvinkel ud ad. Unge mænd med man-buns. Puha. Den eneste fordel ved teenagebørn: Man slipper for forældre-intra, -møder og -arrangementer. Piratbukser. New speak. Mere puha. Dværge er nu en gang dværge. Hvorfor sige andet?

For, lad os sige, 20 år siden jublede jeg, når Hjortshøj bragte den klassiske ’min kone vil skilles’-revyfigur up to date med et moderne sprog og stil.

Efter alle disse mange år kan den form for humor godt virke lidt altmodisch.

”Patter” vil nok altid rime på “latter”, men også efter 30 år på samme scene? Modsat Jonatan Spangs aktuelle show kan jeg godt have lidt svært ved at se perspektivet i Hjortshøj politiske ukorrekthed.

At bryde med sin formel

Flere og flere stiller sig op med blog og SoMe-fortællinger om deres kampe med diagnoser, eget eller andres misbrug, skrøbelighed. Folk, der er kommet skævt ind på livet uden mulighed for for alvor at sidde med ved det store middeldanske, økologiske frokostbord. Som verden er skruet sammen nu, har skriget om empati vel aldrig været større eller mere berettiget. Samtidig med at krænkelseskulturen vokser som en bakteriekultur i en kloak.

Det lyder som den perfekte udfordring for komikere, der lever af at spejle vores andres hykleri, grænseløse selviskhed, magelighed og hvad har vi.

For, lad os sige, 20 år siden jublede jeg, når Hjortshøj bragte den klassiske ’min kone vil skilles’ revyfigur up to date med et moderne sprog og stil. Efter alle disse mange år kan den form for humor godt virke lidt altmodisch.

Lars Hjortshøjs “Plan B” er cirka fem kvarters imponerende høj jokerate fra en af landets største teknikere på det felt. Indiskutabelt.

Men jeg husker, at Hjortshøj for et par show siden sprængte rammerne for dansk comedy med det ambitiøse og fænomenale show ”My Danish Collection”, hvor han spillede seks forskellige figurer. Dengang sagde han, at det var på tide at bryde med sin formel.

Jeg gad godt se mesteren prøve igen.

Lars Hjortshøj: “Plan B”, soloshow.
Turnerer lige nu i hele Danmark.

Fotos: PR

Klicheerne truer, men Thomas Warberg redder den hjem på sit “funny bone”

Klicheerne truer, men Thomas Warberg redder den hjem på sit “funny bone”

af | sep 30, 2019 | Anmeldelse

Fra POV.International

Anslaget i Perfektion, overskud & andre lorteord er en (måske sandfærdig) historie om dengang, Warberg skulle åbne den tv-transmitterede Danmarksindsamlingen, indtil Prins Joachim og Marie dukkede op. På scenen i Bremen benytter Warberg sin åbning til lige en gang for alle at markere, at han har balls og tør joke om Kongehuset. Eller rettere betjene sig af den klassiske antydningens kunst, hvor det er publikum i salen, der lægger vores egen evt. homofobi eller racisme ind i ligningen.

Det gøres med stor selvironi, som det plejer at være med Warberg. De royale jokes er Warbergs fyrige levering til trods bare ikke ret sjove som andet eller mere end omklædningsrumshumor. Skal man joke med royal seksualitet i 2019 i stand up-comedy, må der gerne være en eller anden form for perspektiv.

Efter en godt og vel 180 minutter i selskab med Warberg savnede jeg mere originalitet som i det seneste show fra 2016. Men det, han gør, gør han godt

I dette tilfælde er det tyndt, selvom det er der, perspektivet. Den overordnede ramme for Perfektion, overskud & andre lorteord er, ja, perfektion. Eller rettere er moralen, at drømmen om det perfekte liv er en illusion.

Det har man jo hørt – og for den sags skyld selv erfaret igen og igen. Ligesom vi, der har fulgt Warberg, efterhånden har opdaget, at han har tabt sig meget. “Kom nu videre,” tænkte jeg i begyndelsen. Men fordi Warberg opererer i sin egen niche, fanger han opmærksomheden. Man kan sige, at han, der har lidt skuespillerbaggrund, opfører sin komik, ofte grænsende til det affekterede. Det er helt ned til, at han indimellem med sit kropssprog tydeligt pauserer, markerer, at nu skal der grines, venner.

Sådan har komikere selvfølgelig altid gjort, det ligger i jobbet, men få danske komikere søsætter deres pointer så markant som Warberg. Og han gør det med en betydelig mindre manieret stil end i begyndelsen af karrieren, selvom der indimellem stadig sniger sig sådan noget Tony Robbins-agtig sælger ind. Som når han siger, ”vi er nødt til at snakke om”. Fri os for den slags SoMe-klicheer.

Mig-og-min-kæreste-morads

Til gengæld er joken fra Warbergs sexliv, der følger, meget, meget morsom. Nok især hvis man som Warberg ikke er liberalist.

Man må gå ud fra, at den første blog, Eva skrev, efter hun og Adam var blevet forvist fra Paradis, handlede om forskellen på mænd og kvinder. Det er svært at sige noget nyt dér. Når man alligevel griner og smiler med Warberg hele vejen igennem dette mig-og-min-kæreste-morads, skyldes det især, at manden simpelthen er grundsjov. Det skyldes især hans sublime fornemmelse for rummet. Opdyrket dengang, han var æsel, og formentlig senere i hans egen meget intime stand up-klub på Vesterbrogade i København.

På en måde har Warbergs komik en del til fælles med den klassiske, kontante danske revytradition, og ikke et ondt om det, tværtimod. Han spiller rigtig godt. Har et sikkert medfødt funny bone. Er især stærk i mange små situationsspil, kan man kalde det, i de løbende forløb.

Et par gange undervejs eksploderede manden med mikrofonen… Det klæder den ellers venlige mand at trykke sig selv ud af comfortzonen

Mod slutningen for eksempel i en passage om dengang, mormor døde, og Warbergs to spirituelt indstillede søstre mente, at hun havde givet dem et signal. I sig selv ikke vanvittigt sjovt, men igen gør Warbergs udtryk scenen sjov.

Igen i en passage om hans og kærestens nylige huskøb. Warberg spiller sig selv, kæreste, ejendomsmægler og tømmeren, der lige når at sige, ”du skal have gjort noget ved din sydvæg inden foråret”, så man bobler indvending. Nok især, hvis man selv har stået der. Min æh hvad? Og hvorfor?

Thomas Warbergs helt store styrke ligger i at gøre selv de mest banale, almene observationer sjove. Som nyslået husvært opdager man til sin gru, at det er slut med at ringe til viceværten. Man indretter gæsteværelse uden egentlig at have lyst til at have overnattende gæster. Køber et hav af kogebøger, som aldrig bliver brugt.

Et par gange undervejs eksploderede manden med mikrofonen. Som i en passage om hooligans, der synes de er seje, rebelske og anarkistiske, selvom de har brugt en halv time på at købe stadionbilletterne online. Skarp joke med tryk på, spillet med en damptromles finesse. Det klæder den ellers venlige mand at trykke sig selv ud af comfortzonen.

Efter en godt og vel 180 minutter i selskab med Warberg savnede jeg mere originalitet som i det seneste show fra 2016. Men det, han gør, gør han godt.

Thomas Warberg: Perfektion, overskud & andre lorteord
Turnerer over hele Danmark.