Magi i Luften – med Poul Halberg

Magi i Luften – med Poul Halberg

Tidligere i år fyldte Poul Halberg 60. Det fejrer han med en ny single med sit orkester Halberg & Friends, ’Godaften & Farvel’. Og der er mere på vej.

Lyt her til Mediano Musics Jan Eriksen samtale med Halberg om en karriere, der begyndte med fascination af guitarister som Jimi Hendrix, Eric Clapton og Jimmy Page. Poul Halberg fik sin første guitar som seksårig, senere gav fritidsjobbet som avisbud ham råd til en forstærker.

Så kom 1970erne med jazzrock, Halberg Larsen, Ray Dee Ohh, et to årtier langt samarbejde med Lis Sørensen og lejlighedsvis tilbagevenden til bluesrocken. Dertil kommer en masse andet arbejde som producer og blandt andet som komponist på tv-serien ’Lilyhammer’ – indtil Steven van Zandt selv fik tid til at skrive.

halberg.jpg

Og nå ja, Halberg har spillet på samme hold som Frank Arnesen, Michael Laudrup og Preben Elkjær – med sin guitar.

Den udgave af Mediano Music er produceret i samarbejde med DJBFA – Komponister og sangskrivere. Organisationen, der har flere end 1.600 medlemmer er den største brancheorganisation af danske rettighedshavere indenfor musikken.

Du kan høre afsnittet her:

Værter: Jan Eriksen
Producer: Peter Rubæk