Kris Kristofferson (1936-2024): Han var ikke djævlen, men han stjal en del af hans sange

Kris Kristofferson (1936-2024): Han var ikke djævlen, men han stjal en del af hans sange

‘Me and Bobby McGee’ – som også er kendt med hans daværende kæreste, Janis Joplin. ‘For the Good Times’, ‘Once More with Feeling’, ‘Sunday Morning Coming Down’ – i øvrigt oversat og indspillet i en fremragende version af John Mogensen, ‘Søndag morgen’. ‘Forever Moment’, som er en af de sange, der bedst, både følsomt og kynisk, beskriver forelskelsens iboende flygtighed og storhed på én gang. For nu at nævne fem.

Med ‘Me and Bobby McGee’ og linjen ‘Freedom’s just another word for nothing left to lose‘ har Kris Kristofferson for længst indskrevet sig på en af runetavlerne i de store sangskriveres Valhalla. Som f.eks. fredstegnet og Jimi Hendrix’ brændende guitar indrammer den ikoniske linje, hvad 1968 på godt og ondt handlede om.

Et sted i den heftige strøm af mindeord på nettet om Kristofferson har en eller anden skrevet, at ”Kristofferson was the real deal“. Mere rammende kan det vist ikke siges.

I de bedste af en stribe af sine sange var Kris Kristofferson ‘the real deal‘. På den ene side er disse sange fortællinger, små film, på anden side tager han livtag med dybe, eksistentielle emner som tro, ensomhed, dødsdrift, vrede, selvdestruktivitet, håb og kærlighed – og nåja, der er også de mere lethjertede fabler om livet som outlaw countrysanger og barfly.

En bøn om en hånd at holde i

Som Bono siger i bogen Bono: In Conversation with Michka Assayas: “Først den dag, jeg kan skrive en sang som ‘Help Me Make It Through the Night’ er jeg udlært”.

For den, der mere end en gang har mødt sig selv i mørket, virker sangens bøn om noget så enkelt og samtidig stort som en hånd at holde i, lige stærk hver gang.

Sunday Morgen Coming Down er på overfladen en drikke- eller måske nærmere tømmermandssang med smarte oneliners som “The beer I had for breakfast wasn’t bad, so I had one more for dessert“. Nedenunder sangens stærke filmiske billeder handler det om åndelig tomhed. Om at feste med djævlen, og om at ønske sig langt væk fra den vanedannende fest, indtil man har drukket så mange øl til dessert, at man har glemt hvorfor.

I may not be the devil, but I sure drank a lot of his beers, and stole a lot of his songs,“ som Kristofferson sagde, da han optrådte på Roskilde Festivalen i 2013.

 

Kristoffersen og helikopteren

Kristoffersons far var generalmajor i det amerikanske flyvevåben, og som mange andre soldaterbørn fulgte Kris i faderens fodspor. Han var selv uddannet både helikopterpilot og ranger. Kris Kristofferson blev tilbudt at undervise i engelsk på militærakademiet West Point, men valgte i 1965 i stedet at forlade militæret for at hellige sig musikken.

Som så mange andre var han blevet inficeret med den bacille, der bestod af lige dele begejstring for Bob Dylan og lede ved Vietnamkrigen.

Det med helikopteren skulle vise sig at komme ham til gode, da han opsøgte Johnny Cash i en helikopter og landede foran ham for at præsenterede sig selv og sin musik.

”Jeg er glad for, at Johnnys pistol ikke var ladt den dag. Ellers havde han sikkert skudt helikopteren ned,” sagde Kristofferson grinende, da jeg interviewede ham i 2008.

Senere skulle Kris og Johnny blive nære venner og optræde sammen i The Highwaymen. Kris fik sin pladekontrakt og med sine fire første album Kristofferson (genudsendt som Me and Bobby McGee ), The Silver Tongued Devil and I, Border Lord og Jesus Was a Capricorn skulle han få enorm indflydelse på musikere som Townes Van Zandt, Rodney Crowell og Steve Earle.

Da jeg i det nævnte interview spurgte Kristofferson, om han kunne huske en livsforandrende oplevelse, svarede han: ”Filmatiseringen af John Steinbecks Vredens Druer, som jeg så som dreng. Den påvirkede mig enormt. En af de sange, jeg er mest stolt af, ‘Here Comes That Rainbow Again’ er direkte påvirket af den film. Den er ikke en af mine mest kendte sange, men jeg holder meget af den.”

Inspireret af Steinbeck som Springsteen på Nebraska?

“Ja, han er en af mine store helte. Ligesom Bob. Han er den største. Det var ham, der gjorde mit job respektabelt.”

 

Skuespilleren Kris Kristofferson

Udover karrieren som musiker optrådte Kris Kristofferson i et hav af film. Måske mest kendt som Rubber Duck i Convoy.

“Unge mennesker husker mig sjovt nok især for filmen Convoy. Jeg forsøgte at dreje den over i en mere politisk retning – det handlede om at stå sammen, solidaritet, men det lykkedes vist desværre kun delvis. Som uddannet soldat og søn af en mand, der kæmpede i Korea og 2. Verdenskrig, synes jeg, at jeg har ret til at udtale mig. Jeg har set, hvilken smerte krig forårsager. De, der sender soldater til Irak, er enten uvidende eller ligeglade,” sagde Kris Kristofferson.

Nye generationer, der forbinder filmen A Star is Born med Bradley Cooper og Lady Gaga, ved det måske ikke, men i 1970’erne udødeliggjorde Kristofferson og Barbra Streisand samme historie i en grad, så det nærmest virkede, som om manuskriptet var skrevet til den dengang unge countrysanger.

 

Skal du ha’ et par på kassen?

Da jeg telefoninterviewede Kris Kristofferson fortalte han, at han primært indspillede de mange film for at få råd til at turnere med sit band. Jeg tog modet til mig og spurgte om den igangværende soloturné med akustisk guitar – med lejlighedsvis besøg på scenen af diverse familiemedlemmer – blandt meget andet var et forsøg på at demontere myten om ham der cowboyen på vej til den næste whiskey og barslagsmål?

“Hva’, skal du have et par på kassen,” grinte han.

“Nej, jeg forstår, hvad du mener. Det er ikke bevidst. Men hvis det virker sådan, vil jeg være meget glad. I sidste ende er ingen af os større end Gud. Det glemte jeg ofte, dengang jeg drak,” tilføjede han.

De seneste år af Kris Kristoffersons aktive karriere, hvor jeg var så heldig at se ham live tre gange, rejste han rundt i verden med sin guitar og diverse familiemedlemmer som en form for værdig ambassadør for sine sange. Der var ikke meget sangstemme tilbage, faktisk ingen til sidst, men han havde stadig stil, fortællelyst og sangene kunne tåle den skrantende stemmepragt.

Den nyeste album, udgivet i Kris Kristoffersons navn – i hvert fald på Spotify – er Out of Line (Live), indspillet sammen med Kristoffersons anden kone, Rita Coolidge. Det er en udmærket liveindspilning, hvor man fornemmer den store sangskrivers store talent og mange inspirationskilder.

Still going Strong – Rockveteranen Henning Stærk er tilbage efter 14 års albumpause

Still going Strong – Rockveteranen Henning Stærk er tilbage efter 14 års albumpause

Også han har holdt en længere pause – en album pause. Faktisk har han ikke udgivet en plade siden 2009. Han har overvundet gigtproblemer, men er nu fit for fight og aktuel med “Big Boss Man”, opkaldt efter et af de numre, der var med til at give Elvis Presley et comeback i 1968.
Flere numre på den nye plade er inspireret af Cash’s “American Recordings”-plader. Bl.a. en flot version af Tina Dickows “Someone You Love”.

Henning og Jan taler om Stærks sanglærer Elvis Presley, der lærte ham at synge i barndomshjemmet i Holstebro. Om den første koncert, hvor Stærk sang iført en nyindkøbt Stones-trøje (rullekravebluse). Og om drømmen om at undslippe Holstebro, der resulterede i ”flugten” til Aarhus, hvor han til sin overraskelse bestod første år på jurastudiet, indtil der blev fuldt fokus på musikken.

De taler om de første pionerdage med pigtrådsmusik, og miljøet i Aarhus, hvor musikere som Lars Hybel, Lars Muhl, Per Frost, Georg Olesen, Lis Sørensen og Hans Erik Lerchenfeldt spillede og jammede sammen på byens scener.

Inden Stærk for alvor blev solist i 1982, var der årene med Jackie Boo Flight, Spillemændene og Gnags, der havde brug for en en “anden-trommeslager” model Allman Brothers.

Gennem de sidste 40 år har Stærk etableret sig som en af landets bedste fortolkere af den klassiske, autentiske rockmusik, country og soul. Og han har arbejdet sammen med producere som Mike Vernon (som bl.a. producerede en legendariske John Mayall & The Bluesbreakers plade med Eric Clapton i 1966) og Joe Hardy (ZZ Top).

Det har ført til hits som signatur americana-sangen, Poul Krebs ”Sweatheart” og Niels Maatofts ”Tender Care – Tender Touch” og fortolkninger af bl.a ”Fire”, ”Switchboard Susan”, ”Hard to Handle” og ”Heart of Gold”.

Der er nørdesnak om bl.a. Johnny Cash (som Stærk har mødt en enkelt gang), Hank Williams, Maetoft, Micky Jupp, Kris Kristofferson, John Prine og Elvis gamle samarbejdspartnere, gospelkoret The Jordanaires, som medvirker på flere Stærk-numre på “Dreams to Remember”, der blev en kæmpe kommerciel succes.

”Det var en overraskelse, at det blev et gennembrud. Det var et resultat af mange tilfældigheder, en af dem, at The Jordanaires kom til at synge kor, som var et stort historisk vingesus for mig. Fordi jeg er gammel Elvis-fan. Da vi hørte det kor, de lagde på, kunne vi bare høre, hold kæft hvor lyder det svinefedt, det her,” siger Henning Stærk blandt meget andet.

 

Lyt til podcasten her:

Stream episode Still going Strong – Rockveteranen Henning Stærk er tilbage efter 14 års albumpause by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud

61 år med Lasse Helner: Over the hill – and still got the thrill

61 år med Lasse Helner: Over the hill – and still got the thrill

Det er blevet til en podcast, hvor Lasse og jeg taler om den 62 år lange karriere – og det fyger med anekdoter fra musikeren, der stadig føler, at han har masser at bidrage med på musikscenen.

“Jeg har altid haft et svagt hjerte for publikum på Tivoli og makedspladserne. Mennesker, der ikke nødvendigvis har så meget forstand på musik, men fornemmer noget, der berører dem. Det behøver ikke være plat. Publikum fornemmer meget tydeligt, om man lyver.”

Her møder du hilsner til The Who, Trille, Jan Toftlund, Sebastian, Ole Fick, Peter Abrahamsen, Kim Larsen, Poul Bruun, Folkeklubben, Dr. John, Wili Jönsson, Alex og Ane Riel, John Lennon, Oluf Palme, Kris Kristofferson, Nelson Mandela, Kennedy-brødrene John og Robert og mange andre.

Lyt med her og hør, hvordan det gik til, da:

… da Lasse mødte Mathilde.
… Mathilde fik hevet Daniel Lanois ud af kløerne på U2 og Peter Gabriel, så hendes mand kunne arbejde sammen med ham i New Orleans.
… Pete Townsend og Keith Moon spillede sammen med Helners band The Baronets
… et forsvundet bånd under indspilningerne af U2’s ‘Actung Baby’ i Berlin blev til gavn for Lasse Helner.
… Helner var en del den frodige danske folkscene i 70erne omkring pladeselskabet Exlibris
… det senere blev big business på det store selskab CBS med fester ‘hele tiden’.
… ægteparret Peter og Nina Færgemann forlod en fordømmende familie og rejste til Fyn, hvor de købte ’ruinen’ Ryslinge Kro og skabte den om til Fyns Hotel California – og senere sammen med bl.a. Lasse Helner skabte Midtfynsfestivalen.
… da Lasse Helner med en enkelt nats frist måtte sætte musik til et brev fra Jan Monrad for at skrive en sang om Fyn.
… det kunne sikres en større udveksling og gensidig respekt mellem generationerne på den danske musikscene, inspireret af den amerikanske musikscener.
… da Helner indspillede i Sun Studios med Elvis Presleys gamle musikerhold fra American Sounds Studios. Endda på Kongens fødselsdag.
… den nat, det var fuldmåne i New Orleans
… da Helner fik god tid til at indspille sit nye album. Og der var tid til at reflektere over karrieren og et liv, hvor det lykkedes ham at komme ud af et stort alkoholmisbrug.

Lyt med her: