– Metalåret 1984 må nødvendigvis starte på Amager, hvor Metallica låner Artillery og Mercyful Fates fælles øvelokale. Her skriver bandet de sidste par numre til “Ride The Lightning”, som de indspiller i Sweet Silence-studiet i samme bygning.
– Michael Stützer beretter om besøget og om at være blandt de første til at høre de nye numre fra “Ride The Lightning”, der ifølge Steffen Jungersen betød et reelt vagtskifte i heavy metal.
– Metallica afholder dansk koncertpremiere i København, mens den danske metalundergrund summer livligt løs med bands som Wasted, Evil, Maltese Falcon og Witch Cross, der bliver det første heavy metal-band på Roskilde Festival.
– Jyske Pretty Maids udsender deres suveræne debutalbum “Red, Hot and Heavy”, der gør Steffen Jungersen til rendyrket fandreng.
Lyt til POVcasten om 1984 her
– Mercyful Fate følger fornemt op på mesterværket Melissa: Michael Denner fortæller om indspilningen af Don’t Break The Oath, turnélivet i Amerika, og om at kaste sig ind i en karateturnering med Motörheads hårdføre roadcrew.
– Den nye og hårdere metal bevæger sig fra NWOBHM-inspiration til noget hurtigere og allerhelvedes grummere: fra Anthrax i New York og Slayer i Los Angeles, over Bathory i Sverige, Celtic Frost i Schweiz og tyskerthrasherne Destruction, Sodom og Tormentor (snart Kreator), til Voivod i Quebec, Canada.
– Doro Pesch og Warlock udsender deres debutalbum, og metalscenen får en stærk og sympatisk frontkvinde.
– Twisted Sister kan bare ikke snuppe mere på hverken MTV eller alverdens koncertscener og skriger “NO! We Ain’t Gonna Take It”; Van Halen hitter med klassiker-keyboardriffet på “Jump”; og Scorpions giver os en ny, catchy heavyschlager, “Rock You Like A Hurricane”.
– Studieværten og Steffen Jungersen gennemgår årets udspil fra Saxon, Iron Maiden og især Judas Priest og Dio.
– Vi runder det mangfoldige metalår ‘84 af ved at lovprise David Coverdale og Whitesnake for “Slide It In”, inden studieværten og Jungersen går i jubelmodus over comebacket fra Deep Purple mark II, “Perfect Strangers”.
God lytning, og på gedigent genhør i metalåret 1985 snarest!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen.
De gamle og tunge drenge bed stadigvæk fra sig i 1983: Ozzy, Dio, Sabbath, Lizzy, Motörhead, Maiden, Priest og Accept. Sidstnævnte med en sand metal schlager-slagsang i “Balls To The Wall”. Studievært Jens “Jam” Rasmussen rocker året benhårdt igennem sammen med de tre top-kyndige studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter i 1983
– Hardcorepunken rykker i studieværten, der ser pogo, slamdans og stagediving udfolde sig til koncerten med engelske G.B.H. i København i marts 1983.
– Efterfølgende undrer studieværten sig: Hvorfor er der ingen bands, som kombinerer hardcorepunkens aggressive fart med metallens tyngde og gnistrende guitarer? Svaret følger pronto med årets debut album fra Metallica (Kill ‘Em All) og Slayer (Show No Mercy).
– Steffen Jungersen glæder sig over det fede metalliske rifferama på “Kill ‘Em All”, mens Michael Stützer hæfter sig ved den energi og friskhed, der præger albummet.
– Masser af interessante debutanter på den nye amerikanske metalscene anno 1983: Armored Saint, Exciter, Pantera, Savatage og Anthrax.
– Motley Crüe udvider fanbasen med Shout At The Devil; Twisted Sister mener det bogstaveligt med You Can’t Stop Rock’n’roll; Manowar spiller med metalmusklerne på Into Glory Ride.
Lyt til povcasten her:
– Nye album fra Saxon, Iron Maiden og Accept i 1983. Vi går i dybden med sidstnævnte, der laver en af de ultimative heavy metal-slagsange, “Balls To The Wall”.
– AC/DC producerer selv Flick of the Switch til kernefansene, mens ZZ Top laver moderne boogie-rock på mega-sællerten Eliminator.
– Motörhead får tilført feinschmecker-guitarsoli fra Brian Robertson på “Another Perfect Day”, mens Robertsons gamle band, Thin Lizzy, afrunder i dynamisk stil med deres sidste studiealbum Thunder and Lightning.
– Med Pyromania peaker Def Leppard som nr. 2 på den amerikanske hitliste, og giver et intimt show i København. Desværre er guitaristen Steve Clark i problemer i 1983.
– Dio anmoder os på det kraftigste om at komme op af stolen og skråle med på “Stand Up And Shout”, der åbner hans forrygende debutalbum Holy Diver.
– Ozzy kommer solidt videre efter det tragiske tab af Randy Rhoads året før. På Bark At The Moon var Rhoads erstattet af guitaristen Jake E. Lee, der gik rent ind hos Jungersen og Stützer.
– Black Sabbath forbløffer med Ian Gillan som frontmand på Born Again. Albummet skiller vandene. Jungersen og Stützer forklarer og samstemmer: Sabbath og Gillan skulle altså ikke have spillet “Smoke On the Water” den aften i Falkoner Teatret.
– Dansk heavy metal rykker med Pretty Maids og Witch Cross, som står på scenen til studieværtens metalkoncertdebut. Op på motorcyklen og afsted.
– Vi afrunder 1983 i den dunkle og absolut metallisk mesterlige afdeling: Mercyful Fates genredefinerende debutalbum, Melissa. Michael Denner fortæller om tilblivelsen og det telepatiske samarbejde med Hank Shermann, mens Steffen Jungersen står for metalliske superlativer de luxe.
God lytning og på tungt rockende genhør i metal-året 1984 om ca. 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Fra venstre: Jens Jam Rasmussen, Michael Denner, Michael Stützer og Steffen Jungersen. Foto: Jan Eriksen
1982 var også året, hvor Ozzy-guitaristen Randy Rhoads omkom ved en tragisk flyulykke, og hvor der udkom store og vigtige album fra blandt andre Iron Maiden, Judas Priest og The Scorpions.
Studievært Jens “Jam” Rasmussen gennemgår dette interessante heavy metal-år sammen med vores tre faste studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
1982 Nedslagspunkter
– “Mettallica” er sidste band på opsamlingspladen Metal Massacre. Det ekstra “t” er en stavefejl, og rettes til “Metallica” i de senere oplag.
– Metallicas forbilleder i Motörhead udgiver det album, bandet arbejdede på under Lars Ulrichs besøg i deres øvelokale året forinden: Iron Fist.
– Engelske Discharge udgiver det hidsige hardcore-album, Hear Nothing, See Nothing, Say Nothing, der inspirerer de fire unge skoleelever og bandkammerater i LA-bandet Slayer.
– Mercyful Fate tager til det metal-begejstrede Holland og indspiller deres debut-EP Mercyful Fate. Bandmedlemmet Michael Denner tager os med på turen, og Steffen Jungersen erindrer, da EP’en ramte ham lige i smasken.
– Venom udsender det diabolske og hæsblæsende album, Black Metal, der afføder navnet på den mørkeste, metalliske subgenre.
– Accept-nummeret “Fast as a Shark” sætter nye standarder for speedet metal, og tænder ild i brødrene Stützer i bandet Devils Symphony.
Lyt til podcasten her:
– Tank-sangen “Heavy Artillery” giver ideen til et nyt bandnavn hos brødrene Stützer i Taastrup.
– Sangeren Paul Christensen fra Vejle og guitaristen Kenneth Hansen fra Horsens er begge til Thin Lizzy-koncert i Århus i januar, og finder sammen i bandet Pretty Maids senere på året.
– De gamle Deep Purple-medlemmer er fortsat aktive rundt omkring – i Gary Moores band, Whitesnake, Rainbow og Gillan.
– De gamle venner i Uriah Heep er ude med en ny sanger, og hyrer den fyrede Ozzy-rytmegruppe, Lee Kerslake og Bob Daisley.
– Den helt store tragedie finder sted om morgenen den 19. marts 1982 i Florida, da guitarist Randy Rhoads omkommer i et flystyrt undervejs på turneen med Ozzy.
– Ozzy udgiver et dobbelt livealbum, udelukkende med Black Sabbath-sange, Speak of the Devil, den 22. november 1982. Black Sabbaths livealbum med den nu afgående Dio, Live Evil, følger en måneds tid efter.
– Led Zeppelin udsender det niende og sidste studiealbum, Coda, to år efter bandets opløsning.
– Amerikansk hard rock og gang i den: KISS hylder den højtlydende rock’n’roll i I Love it Loud; Twisted Sister debuterer med dedikeret rock’n’roll-attitude; Aerosmith rocker videre uden bandets vanlige guitarduo; og Van Halens leger løs på deres femte album, Diver Down.
– Metalkrigerne i Manowar debuterer med deres power metalliske slagsange på Battle Hymns.
– Lars Ulrich og James Hetfield har rekrutteret et par nye medlemmer til Metallica, Cliff Burton og Dave Mustaine, og skaber stor opmærksomhed med demoen “No Life ‘Til Leather”.
– Iron Maiden udgiver deres første album med Bruce Dickinson, ”The Number of the Beast”, der går rent ind hos metalfolket. Men var det så bedre end forgængeren “Killers”? Jungersen og Stützer går i dybden og måler de to album på decimaler.
– Judas Priest er tilbage i topform på Screaming for Vengeance. Jungersen og Stützer er igen i zen.
– Vi afrunder det tungt rockende 1982 med The Scorpions’ fremragende album Blackout, der også hyldes af Jungersen og Stützer, som ikke mindst stiller skarpt på guitarerne, inden røgen lægger sig.
God lytning, og på glædeligt genhør i det næste metal-år 1983 i snarlig fremtid.
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Fra venstre: Jens Jam Rasmussen, Michael Denner, Michael Stützer og Steffen Jungersen. Foto: Jan Eriksen
I begyndelsen af marts udkom Dizzy Mizz Lizzys ’Alter Echo’ – et anderledes rockværk, der med Tim Christensens ord er et farvel til fænomenet Dizzy Mizz Lizzy.
Nærmest i bogstavelig forstand var Jan Eriksen på vej i Mediano Musics studie med Søren Friis, Martin Nielsen og Tim Christensen, da Danmark blev lukket ned i marts.
Nu har han talt med Tim Christensen via Skype. Og nu med ordentlig studielyd.
I denne podcast taler de om…
– det rørende i at opleve danskere synge ‘Right Next to the Right One’ og ‘Love is a Matter of’ i gårde og på altaner her under Corona-krisen.
– at Tim Christensen egentlig ikke er ret vild med gruppenavnet Dizzy Mizz Lizzy.
– om at stå i 90’erne midt i bølgen af bands med Doc Martins og skovmandsskjorter.
– om ikke at kunne genkendes sin egen ungdom i ’Vi elsker 90’erne’.
– at få det rette skub af en fyr ved navn Sonny.
– passionen og musketerånden i Dizzy Mizz Lizzy.
– hvad der overbeviste Tim C om at se muligheder fremfor begrænsninger i Dizzy Mizz Lizzy efter det ellers definitive brud i 1998.
– den årlige juletradition på Hviids Vinstue.
– den langvarige proces bag ’Alter Echo’, som Tim C denne gang selv har produceret.
– kærligheden til Iron Maiden.
– … og så kommer vi nok til at se langt efter den Kiss-trio med Søren Andersen, Tim Christensen og Kasper Eistrup, som Andersen talte om i sin Mediano Music-podcast.