Også han har holdt en længere pause – en album pause. Faktisk har han ikke udgivet en plade siden 2009. Han har overvundet gigtproblemer, men er nu fit for fight og aktuel med “Big Boss Man”, opkaldt efter et af de numre, der var med til at give Elvis Presley et comeback i 1968.
Flere numre på den nye plade er inspireret af Cash’s “American Recordings”-plader. Bl.a. en flot version af Tina Dickows “Someone You Love”.
Henning og Jan taler om Stærks sanglærer Elvis Presley, der lærte ham at synge i barndomshjemmet i Holstebro. Om den første koncert, hvor Stærk sang iført en nyindkøbt Stones-trøje (rullekravebluse). Og om drømmen om at undslippe Holstebro, der resulterede i ”flugten” til Aarhus, hvor han til sin overraskelse bestod første år på jurastudiet, indtil der blev fuldt fokus på musikken.
De taler om de første pionerdage med pigtrådsmusik, og miljøet i Aarhus, hvor musikere som Lars Hybel, Lars Muhl, Per Frost, Georg Olesen, Lis Sørensen og Hans Erik Lerchenfeldt spillede og jammede sammen på byens scener.
Inden Stærk for alvor blev solist i 1982, var der årene med Jackie Boo Flight, Spillemændene og Gnags, der havde brug for en en “anden-trommeslager” model Allman Brothers.
Gennem de sidste 40 år har Stærk etableret sig som en af landets bedste fortolkere af den klassiske, autentiske rockmusik, country og soul. Og han har arbejdet sammen med producere som Mike Vernon (som bl.a. producerede en legendariske John Mayall & The Bluesbreakers plade med Eric Clapton i 1966) og Joe Hardy (ZZ Top).
Det har ført til hits som signatur americana-sangen, Poul Krebs ”Sweatheart” og Niels Maatofts ”Tender Care – Tender Touch” og fortolkninger af bl.a ”Fire”, ”Switchboard Susan”, ”Hard to Handle” og ”Heart of Gold”.
Der er nørdesnak om bl.a. Johnny Cash (som Stærk har mødt en enkelt gang), Hank Williams, Maetoft, Micky Jupp, Kris Kristofferson, John Prine og Elvis gamle samarbejdspartnere, gospelkoret The Jordanaires, som medvirker på flere Stærk-numre på “Dreams to Remember”, der blev en kæmpe kommerciel succes.
”Det var en overraskelse, at det blev et gennembrud. Det var et resultat af mange tilfældigheder, en af dem, at The Jordanaires kom til at synge kor, som var et stort historisk vingesus for mig. Fordi jeg er gammel Elvis-fan. Da vi hørte det kor, de lagde på, kunne vi bare høre, hold kæft hvor lyder det svinefedt, det her,” siger Henning Stærk blandt meget andet.
Omkring årsskiftet udsendte Gnags en ny single, ”Kold vinternat”, som er forløber for et kommende album. I den anledning kørte Jan Eriksen på besøg hos en af de sande legender i dansk rockmusik, Per Christian Frost – mangeårig guitarist i Gnags. Senest vendte han tilbage til Gnags i 2015 – 41 år efter, han kom med første gang.
”Dengang spurgte Jens mig, om jeg kunne tænke mig at spille guitar i Gnags, og the rest is history,” som Per Frost siger i podcasten.
Det er blevet til den hidtil længste podcast (i et enkelt afsnit) i POV Mediano Musics historie. For der var meget at tale om den flotte, tidlige forårsdag i udkanten af Risskov. Mange refleksioner over udviklingen i dansk rock gennem de sidste 50 år, og hvad, det er musik kan røre i mennesker og hvad, der er musikerens rolle i den sammenhæng.
“Individuel kunnen på instrumenter er fantastisk. Men hvis alle bare bliver skolastisk dygtige, kommer det let til at lyde, som noget man har hørt før. next level i noget, der bare bliver endnu sværere. Men hvis man har fire gutter, der har været sammen siden teenageårene, hvor man har lært at bøje af mod hinanden, ligesom vi har gjort i Gnags – og som Gasolin’ gjorde, opstår der personlighed i et band, der ikke lyder som nogen andre. Tag de der grupper, vi elsker Stones og Beatles. Det er kampene, der skaber det unikke. Man bliver nødt til at bøje for ikke at knække. Det er i øvrigt også et AG – citat.”
Per Frost: Historien om Gnags
Per Frost købte sin første guitar i Hagstrøm i Vestergade i Aarhus for 109 kr., og sin første Hoeffner bas i Randers: ”årgangen ældre end Paul McCartneys. Åndssvagt, at jeg har skilt mig af med den…”
Som 13-årig havde han sine første faste spillejob på et mælkediskotek i Mundelstrup ved Aarhus.
Han kom hurtigt ind i et musikermiljø med bl.a. Georg Olesen pg Svend Erik Lerchenfeldt (senere Taurus og TV-2), Lars Muhl, Henning Stærk, Jens G. Nielsen (Gnags) og Lis Sørensen.
Hør Frost fortælle om en vild ’studierejse’ til punkens og new wavens London i 1977, hvor Huey Lewis røg Frost så ”absurd skæv”, at nogle hooliganoptøjer ved Queen Park Rangers stadion lignede en surrealistisk film.
Per Frost: Inspiration fra reggae
Det er historien om Gnags’ rejse fra sen-hippie kollektiv til rock’n’roll orkester omkring Burhøns 1979 og den senere inspiration af engelske Steel Pulse’s besøg i Gnags’ studie – ”det var totalt Cheech and Chong”.
Det besøg gav inspiration fra reggae og caribisk musik, der skulle gøre Gnags til pionerer – og som fik Frost til at gå tilbage til rollen som bassist. Det blev så også porten ind til en æra, som skulle gøre Gnags til det største dansk rockband i en periode.
”Vi havde lyttet meget til reggae. Men Carl Pitterson lærte os at vi skulle holde fast i rock og pop. Vi lærte hurtigt at elske os selv som en form for bastard, der ikke bare tog de ting, der var gængse i Jamaica-reggae”.
Frost forlod Gnags, da bandet var kørt fast, og da ingen af de andre medlemmer var med på Per Frosts forslag til en måde at afrunde æraen. Hør hvilket i podcasten.
Du kommer du helt med ind i maskinrummet i Gnags og hører hvordan f.eks. numre som Rytmehans og Safari blev til. Om bandets musikalske visioner og Men selvfølgelig handler det også om Frosts solokarriere og mange jobs som side man for bl.a. Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Poul Krebs.
Og den aften i 1997, hvor Frost fandt sig selv på scenen sammen med B.B. King.
Guitarist Mika Vandborg er næsten uafbrudt på turne i 2022. Først med Sanne Salomonsen sammen med makkeren fra Electric Guitars, Søren Andersen, derefter alene med Electric Guitars – og senere alene som solist.
Men selvom hans datter en gang mente, at han sang som ”en doven, død fisk”, er der absolut ingen sløvhed over Mika Vandborg, der også har fundet tid til at udsende albummet ”Den danske”.
Om det nye album og karrieren, der begyndte, da niårige Mika hørte Jimi Hendrix i radioen og fik en åbenbaring, taler den uhyre veloplagte guitarist om i denne podcast.
Solen skinnede, og jeg blev simpelthen bare så glad for at bo i Danmark. Jeg fik sådan en, “hold kæft, hvor jeg elsker Danmark” … Det er en naiv kærlighed: Hvor er der fedt her. Nogle gange glemmer vi, at vi bor i verdens fedeste land
Det handler om årene som lærling hos ”den gamle rystefanden”, Peter A.G. Nielsen – “han har lært mig alt” – parallelt med guitarlir i Electric Guitars frem mod det nye album, der bl.a. blev anmeldt i Gaffa med fem stjerner og overskriften “Vandborgs voksenunivers er (ve)modigt og umanerligt godt skruet sammen”.
Sammen med Electric Guitars har Vandborg bl.a. udgivet det nu ikoniske helte-hyldestnummer ”Hero of Mine” med medvirken af guitarister som Franz Beckerlee, Jacob Binzer, Billy Cross, Aske Jacoby, Jens Runge, Poul Halberg og Tim Christensen.
Hør i podcasten, hvilken af de ti solister, Mika Vandborg synes, er den fedeste – og fortæl det i øvrigt ikke til de andre ni.
Mika Vandborg i en tåge af vin og gin
Han afslører også sin værste og bedste udenlandske koncertoplevelse. Den ene foregik i en tåge af gin og vin, den anden i Jim Morrisons fodspor.
På sit nye album høres Mika Vandborg i et lidt mere afdæmpet udtryk, end man kender ham fra Electric Guitars bl.a. med en uforbeholden hyldestsang til Danmark inspireret af en løbetur ved Århus Å.
“Solen skinnede, og jeg blev simpelthen bare så glad for at bo i Danmark. Jeg fik sådan en, “hold kæft, hvor jeg elsker Danmark” … Der er en naiv kærlighed: Hvor er der fedt her. Nogle gange glemmer vi, at vi bor i verdens fedeste land. Om nogen har jeg som musiker og som så mange andre lidt under Corona. Men prøv at tænke på mine kolleger i USA og Australien, der intet har i dag.”
Men det er ikke bare lun luft og lysegrøn himmel på albummet: Det indeholder også en protestsang, “Booker Blues”, der som noget usædvanligt er rettet mod Vandborgs egen branche.
”Vi er en flok hippier, der løber rundt i det mest ultraliberalistiske erhverv i verden. Sangen er opstået ud af mange år i en branche, hvor jeg f.eks. har stået i WigWam (koncertturné, der krakkede og trak et hav af musikere med i faldet) med en mand, som kostede Gnags flere millioner, og som i retssagen sagde, “jeg er færdig, jeg kommer aldrig tilbage”. Og flere år senere står han med Lukas Graham og er tilbage, og vi andre har tabt årslønningerne.”
“På den anden side elsker jeg jo mit job og kunne ikke tænke mig at lave andet.”
I denne podcast gennemgår vi fem af årets vigtigste festivaler. Hvad bliver værd at tjekke ud? Det er samtidig premieren på et nyt Mediano Music-koncept ‘Lydlandskabet – med Jan og Tanja’.
Og så kan du vinde to billetter til Tønder Festivalen, som vi omtaler i podcasten. Læs forneden, hvordan du gør.
Tanja og Jan taler om deres første festivaloplevelser i hhv. 1979 og 2008. Tanja opsummerer sine oplevelser på årets Spot Festival i Aarhus, hvor hun opdagede en del helt unge kvindelige kunstnere – hør en sjov anekdote om Beta. Jans, synes primært han selv, sjove anekdote fra Tappernøje om Little Steven, der spiller på Jelling Festival. Tanja får studiet til at danse til Alice Mertons hit ‘No Roots’. Merton optræder på Northside. Tanja forsøger at forklare den hypede Billie Eilish, Jan forsøger at forklare sin begejstring for Lana del Rey, der optræder på Tinderbox.
Tanja spiller et nummer med et af Roskilde Festivalens mange spændende navne Stella Donnelly – og Jan har fundet et af sine absolutte yndlingsnumre med gamle Bob Dylan frem.
Endelig er vi omkring Tønder Festivalen – blandt andre countrystjernen Kacey Musgraves mand Ruston Kelly. Og countrylegenden John Prine.
Vil du gratis med på Tønder Festival? Alt du behøver at gøre er at gå ind på facebook og skrive dit navn i kommentarfeltet på dette afsnit. Så deltager du automatisk i konkurrencen om to billetter.
Du kan høre afsnittet her:
Værter: Jan Eriksen og Tanja Brinks Toubro
Producer: Peter Rubek Nielsen
