61 år med Lasse Helner: Over the hill – and still got the thrill

61 år med Lasse Helner: Over the hill – and still got the thrill

Det er blevet til en podcast, hvor Lasse og jeg taler om den 62 år lange karriere – og det fyger med anekdoter fra musikeren, der stadig føler, at han har masser at bidrage med på musikscenen.

“Jeg har altid haft et svagt hjerte for publikum på Tivoli og makedspladserne. Mennesker, der ikke nødvendigvis har så meget forstand på musik, men fornemmer noget, der berører dem. Det behøver ikke være plat. Publikum fornemmer meget tydeligt, om man lyver.”

Her møder du hilsner til The Who, Trille, Jan Toftlund, Sebastian, Ole Fick, Peter Abrahamsen, Kim Larsen, Poul Bruun, Folkeklubben, Dr. John, Wili Jönsson, Alex og Ane Riel, John Lennon, Oluf Palme, Kris Kristofferson, Nelson Mandela, Kennedy-brødrene John og Robert og mange andre.

Lyt med her og hør, hvordan det gik til, da:

… da Lasse mødte Mathilde.
… Mathilde fik hevet Daniel Lanois ud af kløerne på U2 og Peter Gabriel, så hendes mand kunne arbejde sammen med ham i New Orleans.
… Pete Townsend og Keith Moon spillede sammen med Helners band The Baronets
… et forsvundet bånd under indspilningerne af U2’s ‘Actung Baby’ i Berlin blev til gavn for Lasse Helner.
… Helner var en del den frodige danske folkscene i 70erne omkring pladeselskabet Exlibris
… det senere blev big business på det store selskab CBS med fester ‘hele tiden’.
… ægteparret Peter og Nina Færgemann forlod en fordømmende familie og rejste til Fyn, hvor de købte ’ruinen’ Ryslinge Kro og skabte den om til Fyns Hotel California – og senere sammen med bl.a. Lasse Helner skabte Midtfynsfestivalen.
… da Lasse Helner med en enkelt nats frist måtte sætte musik til et brev fra Jan Monrad for at skrive en sang om Fyn.
… det kunne sikres en større udveksling og gensidig respekt mellem generationerne på den danske musikscene, inspireret af den amerikanske musikscener.
… da Helner indspillede i Sun Studios med Elvis Presleys gamle musikerhold fra American Sounds Studios. Endda på Kongens fødselsdag.
… den nat, det var fuldmåne i New Orleans
… da Helner fik god tid til at indspille sit nye album. Og der var tid til at reflektere over karrieren og et liv, hvor det lykkedes ham at komme ud af et stort alkoholmisbrug.

Lyt med her:

 

50 år med Tom Waits: Det slemme, det smukke, det grimme og det gode

50 år med Tom Waits: Det slemme, det smukke, det grimme og det gode

Tom Waits tilhører den gruppe af artister, der ikke kan beskrives med en genre, medmindre man kalder genren Tom Waits.

Den store amerikanske sangbog, swingmusikken, singersongwriter-stilen, rock’n’roll, blues, cirkus, comedy, beatgenerationens forfattere, cabaret, folkmusik, roots og americana, Brecht og Weil, jazz og jazz’n’poetry. Det hele flød sammen i musik. Det er som Stolt siger:

“En humor, som dog har en bund af alvor. Det er en af de ting, som han er enormt dygtig til. Skismaet mellem det slemme og det smukke og grimme og det gode.”

I denne podcast hylder vi en kunstner, der helt CV Jørgensen’sk muligvis har pensioneret sig selv, men som indtil da nærmest blev indbegrebet af integritet.

Podcasten har noble gæstebesøg af Frank Sinatra, Humphrey Bogart, Rita Hayworth, Francis Ford Coppola, Bob Dylan, Jim Jarmusch, Nick Cave, Iggy Pop, Neil Young, Lee Marvin, Rickie Lee Jones, Williams S. Borroughs, Jack Kerouac, Dr. John, Captain Beefheart, Frank Zappa, Bruce Springsteen og ikke mindst Waits’ kone Kathleen Brennan.

Musikken:
Downtown Train
San Diego Seranade
Invitation to the Blues
Swordfishtrombone
Walking Spanish
I’ll Shoot The Moon
Picture in a Frame
Bad as Me
Jersey Girl.