Cæcilie Norby optræder i mange kroge og hjørner af verden.

Den direkte anledning til denne podcast er det nye album ”Earthenya”, som hun udgiver på sit eget selskab Loud Lady Music. Med sine soul-, rock og singersongwriter inspirerede sange er pladen er en slags frikvarter fra jazzen. Et storyteller-album.

Med udgangspunkt i flere af albummets sange, taler Cæcilie og Jan både om karrieren og nuet, og de fordele, der kan være i at have nået en alder, hvor man er blevet bedre til at sige nej til bullshit – ud fra princippet, at det gælder om at få det bedste ud af livet.

“Der er også en befrielse i det at blive lidt ældre – man lærer at sige, “ja, ja, altså pyt”.”

”Jeg eksperimenterer med nogle genrer – jeg har ikke tidligere gjort mig i R&B eller soul. Jeg kunne godt tænke mig at være i nogle grooves. Jeg har spillet meget ballader og jazz som har en fremadrettet energi. Og det elsker jeg. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve det tilbagelænede moody groove,” siger hun om sin nye plade.

Hun kalder selv sine nye sange små “film” i ord og toner. En ‘film’ er fra hendes tidlige barndom i halvfjerdserne om vennen med de forpinte øjne.

I podcasten kan du blandt meget andet høre om:

– hvordan Nordbys medvirken i ”Toppen af Poppen” inspirerede til ”Earthenya”.
– dengang One Two blev lagt for had i Vejle og omegn.
– hvad der skete, da hun havde så travlt med at shoppe jeans i New York, at hun glemte sin aftale med selve topchefen for Blue Note Records.
– samarbejdet med jazz-ikoner som Diane Reeves, Curtis Steigers og Brecker-brødrene.
– hvordan Nordby finder styrke i sine relationer til barndomsveninder og livsvidner – bl.a. Nina Forsberg, som hun delte liv og job med små ti år i One Two.
– hvad der egentlig skete, da Cæcilie Norby mødte Spice Girls.
– mødet med en gammel, umulig kæreste, der kortvarigt tændte en ild og blev til en sang.
– at tænke tilbage på barndommens bedste ven, som man nu i dag ved gemte på historier om dysfunktion.