1992 var et legendarisk år på flere områder: Først et Nej til Unionen, dernæst EM-fodboldguld i en sommer, hvor den stod på solskin og varme i hele tre måneder i streg; herunder på årets Roskilde Festival, hvor tidens nye, store rocknavn Nirvana optrådte få minutter efter EM-triumfen og nogle timer efter vennerne i Pearl Jam samme sted.
Men 1992 bød også på traditionel heavy metal fra Iron Maiden, Paul Di’Anno og Killers, Black Sabbath og Ozzy, som begunstigede os med et særligt koncertbesøg. Og så var der nye, solide album fra blandt andre Megadeth, Pantera, Exodus og Testament.
Så velkommen tilbage til det – også metallisk – mindeværdige 1992 i selskab med studievært Jens “Jam” Rasmussen og hans geniale gæstehold: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.
Nedslagspunkter:
– Iron Maiden udsender album nr. 9, “Fear of the Dark”, der er meget andet end titelnummeret, som Steffen Jungersen og Michael Stützer pointerer.
– Steffen møder ex-Maiden frontmand Paul Di’Anno, der skriger “BOLLOCKS!” ind i Jungersens hoved, da de diskuterer den rendyrkede heavy metal-stil på det aktuelle Killers-album “Murder One”.
– Ronnie James Dio er kort tilbage i Black Sabbath på albummet “Dehumanizer”, men han forlader bandet i vrede, da det genforenes på scenen med Ozzy for en endnu kortere bemærkning (i første omgang).
– Ozzy annoncerer sin afskedsturné, og vil sige farvel til sit publikum på mindre spillesteder. Den beslutning betyder en forrygende koncert foran 1200 heldige heavy-hoveder i Saga, København i februar 1992. Som bonus fortryder Ozzy senere sin beslutning og fortsætter sin turnévirksomhed.
– Lemmy indspiller nyt Motörhead-album med gæste indsatser fra ovennævnte Ozzy, Slash og den længe eftertragtede trommeslager Mikkey Dee.
– Europa hærges af ekstrem metal, både mørk og dødelig: blandt andre fra de svenske debutanter Marduk, Hypocrisy, Cemetary og At The The Gates, engelske Carcass og Napalm Death, og norske Darkthrone og Immortal.
– Studieværten besøger death metal-fødestedet Tampa Bay, Florida og møder blandt andre producer Scott Burns og medlemmer af Morbid Angel, Obituary og Atheist.
– I LA er Rage Against The Machines single “Killing In The Name of” selve kernen af en rasende rap metal-revolution, mens Bodycount heller ikke lægger fingre imellem på deres debutalbum.
– Megadeth gæster årets Roskilde Festival og udgiver deres femte og velkomponerede album, “Countdown To Extinction”, et par uger senere. Et “mere tilgængeligt” album, ifølge Jungersen.
– 1992 byder også på hård groovy metal og thrash fra Pantera, Exodus, Testament og Kreator.
– Samples og elektronik er en del af det moderne lydbillede hos Ministry, Nine Inch Nails, de innovative Fear Factory og de mere skummelt spøjse White Zombie.
– Melodisk hard rock har mange facetter i 1992, der byder på både et rockopera-album fra W.A.S.P. og fængende hit-materiale fra Bon Jovi, Dream Theater, Ugly Kid Joe og Pretty Maids.
– Den såkaldte grunge rock rammer for alvor landet: I starten af året koncertdebuterer Pearl Jam i Danmark… i Pumpehuset, København. Bandet optræder igen på årets Roskilde Festival, hvor Nirvana giver det, der bliver deres første og eneste optræden herhjemme.
– Nirvanas Dave Grohl, Kurt Cobain og Alice in Chains-sanger Layne Staley dyrker danske Mercyful Fate i stor stil. De og alle vi andre får noget at glæde os til i slutningen af 1992, da Mercyful Fate varsler et nyt studiealbum i det nye år.
– Denner fortæller, hvordan et par Zoser Mez-demoer og en kop kaffe med King Diamond skaber grobund for Mercyful Fate-gendannelsen.
Stor tak til vores trofaste studiegæster, til supervisorJan Eriksen, og naturligvis også til dig, kære lytter! Vi er tilbage med 1993-afsnittet om små 14 dage.
Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens “Jam” Rasmussen
Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen
A storm is coming Let me be clear Your days are numbered The end is near
På denne mørke node indledes Blood in the Water på Bon Jovis nye album 2020. Jon Bon Jovi er vred. Sådan rigtig vred.
Modsat andre, der hælder deres galde ud over de såkaldt sociale medier, har han sammen med de fire andre i Bon Jovi indspillet albummet 2020. Her tegner kammerat Jon skitser til et samlet portræt af et USA, hvor corona, heksejagt mod indvandrere, skoleskyderier, politibrutalitet, drabet på George Floyd, white supremacy, racisme, krigene i Mellemøsten og den personificerede ondskab i Det hvide hus puster til mareridtet i de sidste slumrende rester af den amerikanske drøm.
Med et skarpt riff fra Richie Samboras afløser Phil X og et Coldplay-agtigt kor blæser Jon Bon Jovi til kamp allerede på det første nummer
”America’s on Fire”, synger Jon Bon Jovi videre i det næste nummer Do What You Can.
Sammenlignet med 80’er-versionen af Bon Jovi – bandet der skabte en feststemt bro mellem den metalliske rock og Springsteens sangskriverrock – er det et forbløffende levende og dynamisk band, der møder lytteren.
På 2020 støder man på linjer som:
“Got this painful ringing in my ear / From an IED last night / But no lead-lined / Humvee war machine / Could save my sergeant’s life.” (Unbroken).
“God damn those 8 long minutes / Lying face down in cuffs on the ground” (American Reckoning – om George Floyd og Black Lives Matter)
“Dear God I wanna pray / But tonight I have my doubts / When I think about those families now” (Lower the Flag – om skoleskyderier)
BON JOVI. NYT ALBUM 2020
Alvoren er med bibelske referencer endnu større i det sydstatsrockende Brothers in Arms, hvor Bon Jovi har lånt riffet fra David Bowies Jean Genie og groove fra Creedence Clearwater Revivals Run Through the Jungle, og hvor Phil X også her stikker med sin spade, så det er en fryd.
Sammenlignet med 80’er-versionen af Bon Jovi – bandet der skabte en feststemt bro mellem den metalliske rock og Springsteens sangskriverrock – er det et forbløffende levende og dynamisk band, der møder lytteren. I flere numre er der referencer til den mere blå, fragmentariske melankolske indierock-stil. I andre lyder det som det Bon Jovi, vi kender.
Kommer vi nogensinde til at lytte til balladen Story of Love til en koncert vil der være rigeligt rum til både mobiltelefoner og old school ligthere – og der er Phil X med en af disse bevingede melodiøse guitarsoli, som denne anmelder ville byde op til kinddans, hvis det var en kvinde. Og jeg i øvrigt kunne danse.
Mellem stort set hvert trommeslag, strofe og riff på denne plade fornemmes noget, jeg vil kalde New Jersey-ånden. Du er velkommen til selv gøre regnestykket her – men også lyden af Little Steven Van Zandts seneste plade- og liveprojekter genhøres i Let it Rain. Nu er der tematiseret over regnen som symbol siden Noah og syndfloden, men her er vist også et par hilsener til Bob Dylan og John Fogerty. Nedtonet, men stærkt udtryksfuldt produceret, som det er, kunne American Reckoning snildt være et Springsteen-nummer fra Human Touch/Lucky Town-æraen.
Det klæder Jon Bon Jovi at kæmpe for grundværdierne i det krakelerende USA, først og fremmest på vegne af ofrene – men også for os, der voksede op med landet som et andet, kulturelt hjemland.
Måske for at omfavne country-trenden har Jon Bon Jovi inviteret sangeren Jennifer Nettles med på en genindspilning af Do What You Can (se videoen nedenfor), som hun en gang gjorde til et countryhit. Nu med opdateret corona-tekst. Uanset hvad der måtte være af kommercielle motiver bag, passer det nummer fint ind her.
I sig selv er 2020 et mægtigt rockalbum om og til tiden. Den femte stjerne får Jon og hans Bon Jovier for modsat så godt som alle kollegerne fra MTV-æraen stadig at lade sig inspirere, bygge på, forny sig selv. Det klæder Jon Bon Jovi at kæmpe for grundværdierne i det krakelerende USA, først og fremmest på vegne af ofrene – men også for os, der voksede op med landet som et andet, kulturelt hjemland. Det klæder i det hele taget bandet, at de har ladet de mest papmachéagtige rockklicheer blive hjemme i 80’erne.
Jon Bon Jovi er ikke den første og næppe heller den sidste kunstner, der kommer til at fabulere over Covid-19 som symbol på USA’s forfald i almindelighed. Men foretrækker du vredens druer serveret med en bismag af klassisk melodiøs rock er 2020 det rette. Foretrækker du håbet som udgangsreplik, skal du købe/lytte til den udvidede version med tre bonus tracks. Eller som i sangen i videoen stole på, at “the everyday heroes” endnu en gang gør forskellen.
