FOREDRAG: KIM LARSEN

Kim Larsen blev den indtil videre største danske folkekunstner nogensinde. Han skabte musikalsk bro mellem indtil flere generationer. Han var en nutidig Dirch Passer, Elvis Presley og Grundtvig i samme person.

Hvad skabte den enorme succes? Hvorfor lige ham? Hvordan havde Kim Larsen det selv med sin succes? Hvad drev Kim Larsen.

Det var i 1949 eller cirka deromkring, Kim Larsen kom til verden i en stuelejlighed i Sølvgade i København. Senere flyttede han med sin mor og bror til Nordvestkvarteret i København. Han fandt sin vækkelse på Askov Højskole og nåede at arbejde to år som lærer, inden Christianshavn og musikken bragte ham sammen med resten af Gasolin’.

Det førte til en karriere som solist, der i begyndelsen af 80’erne bragte ham omkring New York, hvor han fik idéen til ‘Midt om natten’. Senere flyttede han til Fyn, hvor han opnåede sin tredje musikalske ungdom med bandet Kjukken.

I foredraget taler Jan Eriksen om Kim Larsens betydning, hans kampe, hans nederlag og selvfølgelig hans mange succeser. Han taler også om Kim Larsens mindre kendte sider. Ligeså vel som Kim Larsen var en stor ynder af dansk vise- og revykunst, var han i besiddelse af en stor litterær interesse, der gennemsyrer alle hans plader.

Journalist og forfatter Jan Eriksen har flere gange interviewet Kim Larsen, hans musikervenner og andre omkring ham. Han har anmeldt Kim Larsen og Kjukkens koncerter og plader i alt mere end 20 gange.

  • 00

    days

  • 00

    hours

  • 00

    minutes

  • 00

    seconds

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.