# 15 Heavy metal i 80’erne: 1981 – We love rock’n’roll

# 15 Heavy metal i 80’erne: 1981 – We love rock’n’roll

Motörhead havde endda besøg af danske Lars Ulrich i deres øvelokale. Et par måneder senere havde Ulrich selv sin første Metallica-øver med James Hetfield ovre i LA. I Danmark stillede Brats knivskarpt på metallen og blev til Mercyful Fate.

Der var megen anden hård rock i 1981, så tag med os tilbage til dette mægtige metal-år sammen med vores faste, tunge hold: Jens “Jam” Rasmussen, studievært, og de tre kompetente studiegæster, journalist Steffen Jungersen og d’herrer guitarister Michael Stützer Hansen og Michael Denner.

Lyt til POVcasten her:

1981 i nedslagspunkter

–  The New Wave of British Heavy Metal skyller videre, og i forskellige retninger: Iron Maiden udgiver monsterværket Killers, Samson byder på den kommende Maiden-sanger Bruce Dickinson, og Saxon hylder heavy metal-kulturen på Denim and Leather. Def Leppard laver AC/DC-partyrock på High N’ Dry og Tygers of Pan Tang laver fed riff-metalrock på begge deres 1981-album.

– Danske Lars Ulrich er flyttet til Californien for at forfølge sin tenniskarriere, men tager lige på en metallisk dannelsesrejse til England i sommeren 1981, hvor han blandt andet er til festival med Ozzy Osbourne og Motörhead, som han også besøger i deres øvelokale.

– Opildnet af dannelsesrejsen beslutter Lars Ulrich sig for selv at danne et band. I oktober 1981 har han sin første Metallica-øvesession med guitaristen James Alan Hetfield i Los Angeles, Californien.

– Jungersen og Stützer jubler over Ozzys andet soloalbum Diary of a Madman og Motörheads vaskeægte livealbum No Sleep ‘Til Hammersmith.

– Venom debuterer med rå garage metal, diabolsk image og eksplicit satan-retorik.

– Danske Brats skruer bissen på, laver fede heavy metal-demoer, får Michael Denner tilbage i lineuppet, og bliver til… Mercyful Fate.

– Denner og Stützer fortæller om Mercyful Fates koncertpremiere på Selsmoseskolen i Taastrup, og lidt om anden dansk hård rock anno ‘81: Devil’s Symphony, The Studs, Pretty Maids og Pulze.

– Los Angeles 1981 er andet end stedet for den første Metallica-øver: Joan Jett grovhitter med I Love Rock’n’Roll og Motley Crüe albumdebuterer med hedonistisk hard rock på  Too Fast For Love. I Helsinki albumdebuterer Motley Crües åndsbrødre i Hanoi Rocks.

– Tilbage i LA, aflirer Y&T en stor smule AC/DC og tænder en tidlig glød i Lars Ulrich, mens Van Halen fortsætter rockfesten på deres fjerde album.

– Ritchie Blackmore og Rainbow indspiller nyt album i Sweet Silence med Flemming Rasmussen, hvilket ikke mindst noteres af ovennævnte Ulrich.

– De tidligere Deep Purple-sangere, David Coverdale (i Whitesnake) og Ian Gillan (i eget band) er fortsat produktive. Sidstnævnte udgiver endda hele to album i 1981.

– Jungersen genintroduceres i studiet til tonerne af Accepts Son of A Bitch, men lever fint med det.

– Vi afrunder med årets album fra Black Sabbath, Judas Priest og AC/DC, som alle tre havde noget at leve op til fra året før.

God lytning, og på genhør i 1982 i snarlig fremtid.

Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen

Produktion: Jan Eriksen

1981
Fra venstre: Jens Jam Rasmussen, Michael Denner, Michael Stützer og Steffen Jungersen. Foto: Jan Eriksen

Heavy metal-genrens fødsel – hele serien

#1 Prolog: Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel

#2 Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel, prolog del II: Fra hippie-vibrationer til heavy rock

#3 Det tunge stedbarn: 13.2.1970 – Black Sabbath, den smertefulde fødsel, 1. del

#4 Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel, del II – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep

#5 Heavy metal-genrens fødsel: Inspirationsåret 1971

#6 Heavy metal-genrens fødsel: Stenerstemning og signatursange 1972

#7 Heavy metal-genrens fødsel #7 – Da rock iklædte sig læbesort

#8 Heavy metal-genrens fødsel #8 – Da heavyrock fik kvindeligt islæt

#9 Heavy metal-genrens fødsel – 1975: Åbenbaring, sabotage … og Røde Mor

#10 Heavy metal-genrens fødsel: 1976 – Judas Priest prædiker ny lyd

#11 Heavy Metal-genrens fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk!

#12 Heavy metals fødsel: 1978 – Da heavyrock iførte sig S/M-outfit

#12 1979: The New Wave of British Heavy Metal … og AC/DC

#13 Heavy metal genren i 80’erne #14: 1980 – britisk stål og dansk metal

# 14 Heavy metal genren i 80’erne: 1980 – britisk stål og dansk metal

# 11 Heavy metals fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk!

# 11 Heavy metals fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk!

Men 1977 var også – eller især – hårdt rockende tiltag fra bl.a. AC/DC, Motörhead, Thin Lizzy, Rainbow og
UFO, samt overbevisende pioner-metal udgivelser fra amerikanske
Riot og engelske Judas Priest.

Og var der måske et lille inspirationsmæssigt link mellem
kvindebandet The Runaways i Los Angeles og undergrundsbandet Iron
Maiden i London?

Også dét runder vi i vores podcastafsnit fra det tunge rock år 1977.

Som i de foregående 70’er år er studievært Jens “Jam” Rasmussen i
yderst kompetent selskab med heavy metal-eksperterne Steffen
Jungersen og Michael Stützer Hansen.

Nedslagspunkter:

– AC/DC lander midt i Londons punk virvar, og forkynder rock’n’roll
musikkens lyksaligheder.

– Thin Lizzy mener det alvorligt med deres 8. album “Bad
Reputation”.

– The Sex Pistols og The Ramones kommer begge til Danmark, hvor
den 13-årige Lars Ulrich er blandt koncertgæsterne.

– Motörhead albumdebuterer et rock’n’rollet sted mellem heavy rock
og punk.

– Hvordan oplevede vores studiegæster så 77-punken? Ganske positivt,
såmænd.

– Hård rock anno ’77 var ikke bare punk, men også Blue Ôyster Cult,
KISS og Rainbow.

– David Coverdale solodebuterer med albummet “White Snake” og får
inspiration til sit kommende bandnavn.

– 1977 er også hitlistevenlig boogie rock fra Status Quo og arena
rockende klassiker-omkvæd fra Queen.

– I Nordamerika leverer Rush og Ted Nugent rockhits på hver deres
måde.

– UFO udgiver “Lights Out” og tænder lys i blandt andre Iron Maidens
Steve Harris, som måske også hører et særligt nummer med
kvindebandet The Runaways?

– Amerikanske Riot laver solid heavy metal på debutalbummet “Rock
City”, der er på forkant med den forestående og banebrydende New
Wave of British Heavy metal.

– Slade polerer lyden i Amerika, Aerosmith rocker videre samme steds,
mens Alice Cooper kæmper med alkoholisme og dårligt mentalt helse
hjemme i Detroit, Michigan.

– Et par triste sensommerskæbner: I august afgår rock’n’roll kongen
Elvis Presley ved døden, og måneden efter går glam rock-ikonet Marc
Bolan bort.

– Judas Priest banker hovedet på metal-sømmet og sætter deres læder
og nitter på plads på tredje albummet “Sin After Sin”.
Tag med os tilbage til det tunge og mangfoldige rock år 1977, så skal
vi nok sørge for både heavy metal, punk, rock’n’roll, hard rock, glam
og garage rock! Rigtig god fornøjelse, og på gensyn i 1978!

Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen

Lyt til POVcasten her:

Stream # 11 Heavy metals fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk! by POV Mediano Music | Listen online for free on SoundCloud