# 31 Heavy metal-genren i 90’erne, 1997: Genforenet guddommelighed

# 31 Heavy metal-genren i 90’erne, 1997: Genforenet guddommelighed

I 1997 udgør genforeningen af Black Sabbath med Ozzy årets allertungeste hovedrubrik.
Men året byder også på bevægelser fra de næste geledder, herunder Metallica og Megadeth, og fra nye, forskelligartede bands som Hammerfall, Rammstein og debutanterne Limp Bizkit.
1997 er også året, hvor Judas Priest vender tilbage – med en ny forsanger og deres første studiealbum siden 1990. Og hvor en ung Michael Poulsen pludseligt blander Elvis Presley ind i sin dødsmetal i bandet Dominus.
Studievært Jens “Jam” Rasmussen tager os tilbage til det tungeste ‘97 sammen med de tre faste studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner.

Lyt til POVcasten her:

Nedslagspunkter:

– Judas Priest finder deres nye sanger fra det amerikanske Priest-cover band British Steel. Vokalisten Tim “Ripper” Owens fungerer fint, men bandets forsøg på at kopiere brutaliteten fra deres lærlinge fungerer lidet overbevisende på comeback albummet “Jugulator”, mener vores panel stort set samstemmende.

– Priest-guitarist Glenn Tipton har mere held med sit solo album “Baptism of Fire”, mener Steffen Jungersen, mens Michael Denner samler sit eget fiktive solo band, der indeholder et p.t. tidligere Priest-medlem.

– Vores egne melodiske hard rockere Royal Hunt med amerikanske DC Cooper som sanger udsender fjerde albummet “Paradox”. Samme Cooper var til audition hos Judas Priest, men nyder nu stor succes i Japan sammen med sit danske band.

– Autentisk heavy metal-revival fra de svenske debutanter Hammerfall og vedholdende heavy metal-lyd fra engelske veteraner Saxon.

– Årets nye lyd defineres især af Limp Bizkit og Rammstein.

– Der er også metalliske grooves fra amerikanske Pantera og Machine Head.

– Vi går i dybden med årets udspil fra Megadeth og Metallica, og tager en tur på Staden med sidstnævnte.

– Michael Poulsen og Dominus overrasker stort med deres rock’n’rollede udgave af dødsmetal på albummet… “Vol.beat”. I 1997 har det dog ingen kommerciel gennemslagskraft.

– Withering Surface og Konkhra udgiver mere stilsikre danske death metal-plader, mens svenske Nicke Andersson (ex-Entombed) debuterer med ren garage rock & rul i The Hellacopters.

– Paradise Lost holder sig på den gotiske trone med “One Second”, og den norske black metal-scene har (endnu) et stort, produktivt år.

– Sidst, men på ingen måder mindst: Black Sabbath genforenes med Ozzy i front og giver to koncerter i hjembyen Birmingham. Jens “Jam” og Jungersen mindes pilgrimsfærden til den første genforeningskoncert som et absolut højdepunkt i deres metalliske fankarriere.

Mange gange til vores studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer og Michael Denner, supervisor Jan Eriksen, og til dig, der tager med os tilbage til 1997! Vi er tilbage med 1998-afsnittet om cirka et par uger.

Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens “Jam” Rasmussen
Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen
Foto: Henriette Jungersen

# 30 – Heavy metal-genren i 90’erne, 1996 – Nye ladninger

# 30 – Heavy metal-genren i 90’erne, 1996 – Nye ladninger

Vi er nået til den sidste halvdel af de metalliske 90’ere.
Året er 1996 og vores overskrift, “Nye ladninger”,
dækker ikke mindst over Metallicas første studiealbum i
knapt fem år, “Load”.
Men der var også ferske album-ladninger fra nyere
navne som Rage Against The Machine, Tool, Korn og
Marilyn Manson, og fra ældre bands som Pantera,
Slayer, Sepultura, Soundgarden, Manowar, Type O
Negative, King Diamond, Mercyful Fate og veteranerne
Deep Purple.
Studievært Jens “Jam” Rasmussen fører os gennem
metalåret 1996 i selskab med seriens tre faste
studiegæster, Steffen Jungersen, Michael Stützer
Hansen og Michael Denner.

Lyt til POVcasten her:

Nedslagspunkter:

– Metallicas nye image og bandfotos tager en del af
opmærksomheden, men hvordan lyder deres nye album

“Load” så? Steffen Jungersen og Michael Stützer
besvarer spørgsmålet.

– På forskellig vis har vi også en mere eller mindre søgt
Metallica-vinkel på årets udspil fra C.O.C.,
Apocalyptica, Soundgarden og Rage Against The
Machine.

– Vi har endda også en Rage Against The Machine-
vinkel på Tool, en Korn-vinkel på Korn, en Marilyn
Manson-vinkel på Marilyn Manson og… en Manowar-
vinkel på Manowar (vi tør ikke andet).

– Årets hårdere metal-plader kommer fra blandt andre
Carcass, Dominus, Darkthrone, Pantera, Slayer og
Sepultura.

– Type O Negatives fjerde album “October Rust” bliver
en af Black Sabbath-trommeslager Bill Wards favorit
metal-plader. Men hvad synes Jungersen og Stützer så
om denne gode goth metal-skive?

– Ritchie Blackmore er ude af Deep Purple, der i stedet
hyrer Steve Morse (ex-Dixie Dregs) på albummet
“Purpendicular”. Der er intet galt med Morse som

person eller guitarist, men både Jungersen, Stützer og
Michael Denner begræder kombinationen.

– King Diamond har et højaktivt efterår med nye album-
udspil i både eget band og Mercyful Fate. Sidstnævntes
“Into The Unknown” har fat i både den lange og tunge
ende, mener Denner og Jungersen samstemmende.

Stor tak til vores studiegæster, Steffen Jungersen,
Michael Stützer og Michael Denner, supervisor Jan
Eriksen, og til dig, der lytter med! Vi er tilbage med
1997-afsnittet om cirka et par uger.

Idé, tilrettelæggelse, research og produktion: Jens “Jam”
Rasmussen
Ass. produktion og supervision: Jan Eriksen

#6 Heavy metal-genrens fødsel: Stenerstemning og signatursange 1972

#6 Heavy metal-genrens fødsel: Stenerstemning og signatursange 1972

Nedslagspunkter:
– Black Sabbath laver tung stener rock på “Vol. 4”. Det fjerde mesterværk ud af fire mulige.
– Deep Purple laver fede numre på “Machine Head”, men de lyder bare bedre på “Made In Japan”, mener Steffen.
– “Smoke on the Water”. Hvad er det nu med dét riff? Michael Stützer forklarer.
– Dobbelt op med det bedste Uriah Heep.
– Vi hører danske beton rock toner fra både Horsens og Skive.
– Vi kommer omkring Lemmy i Hawkwind, Dio i Elf og Marc Bolan i T-Rex.
– Blue Öyster Cult, Thin Lizzy og Nazareth er også med.
– Status Quo og Slade tænder drengedrømme hos både Steffen og Michael.
– Vi takker af med Alice Coopers absolutte signatursang.
God lytte-tur tilbage til 1972, og vi høres ved i det næste afsnit fra 1973, som
udsendes om under to uger!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen

Lyt til podcasten her:

JAM 1973 2 by Mediano Music

#5 Heavy metal-genrens fødsel: Inspirationsåret 1971

#5 Heavy metal-genrens fødsel: Inspirationsåret 1971

Nedslagspunkter:
– Med “Fireball” laver Deep Purple forarbejdet til noget, der ligner speed metal.
og rammer lige i øregangene på Steffen, Michael og knægten Lars Ulrich.
– David Byron og Uriah Heep leverer falset-inspiration til teenagedrengen Kim Bendix Petersen.
– Jethro Tull inspirerer Michael, og får Steffen til at sige noget flabet om Tony
Iommi (hvor er den gule breaking news bjælke, når man skal bruge den!?)
– Led Zeppelin laver en album klassiker, genopdager 50’er rock’n’roll, og lader John Bonham banke ekstrahårdt til gryderne, noterer Michael.
– Black Sabbath’s tredje album, “Master of Reality”: På højde med det højeste, mener Steffen. Ikke kun i bandkataloget, men i hele rockhistorien.
– Moses fra Esbjerg byder på et af Danmarks første heavy rock albums, og med en vis inspiration fra Black Sabbath.
– Grand Funk og Budgie tænder også ilden hos den unge Kim Bendix.
– The MC5 besørger Motörheads senere eksistens.
– Marc Bolan og T-Rex introducerer glam rock, og optegner måske et spor til
melodisk hard rock? Steffen Jungersen var ikke T-Rex fan, men han anskaffede deres plader af smålumre grunde.
– Alice Coopers gennembrud, både kommercielt og kunstnerisk.

Lyt endelig med, og vær klar igen til det næste program, Afsnit 3: 1972, som
udsendes om cirka 14 dage!

Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen

Lyt til podcasten her:

JAM 1973 2 by Mediano Music

#4 Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep

#4 Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep

Det handlede meget om Black Sabbath dengang i 1970. Det handler fortsat meget om Black Sabbath i disse februardage i 2025, men det er så en anden historie.

Men, der var en masse andre gode, tunge bands og heavy rock pionerplader i det herrens første heavy år 1970, som vi gennemgår i denne anden del af vort første afsnit om heavy metal-genrens fødsel. Igen sammen med vores kære, kyndige gæster, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
I “Afsnit 1. 1970: Den smertefulde fødsel – del II” har vi blandt andet følgende nedslagspunkter:
– Deep Purples nye “mark II” line-up lægger et gedigent grundfundament med albummet “In Rock”.
– Den tidlige tunge lyd hos Uriah Heep, Grand Funk, Mountain og The Doors (!)
– Den rå rocknerve hos MC5, The Stooges og Alice Cooper
– Den første danske præ-heavy kommer via den hårde blues rock og det psykedeliske power format hos Blues Addicts nord for København, Cinderella i Randers, Terje, Jesper og Joachim i Esbjerg og hos Pan i hovedstaden

– Heavy metal-ordet tages i anvendelse af amerikanske anmeldere, mens “beton rock” (den danske betegnelse) bliver genstand for både ørefigner, forståelse og ivrig debat.

– Den følsomme side af beton rocken: Purple, Heep, Sabbath (ja, selvfølgelig sniger de sig også med ind i dette afsnit).

– Led Zeppelin bliver klodens største rockband, laver akustisk folk rock og en metaforisk slagsang for heavy rockens indtog anno fødselsåret 1970.

Stor tak til Jungersen og Stützer, til producer Jan Eriksen og POV Mediano Music, for at facilitere denne 50 minutters tunge heavy-snak fra fødselsåret ‘70!

Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen

Lyt til POVcasten her:

Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel #3, del II – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep by Mediano Music