Mike Tramp #2 : Sekundet du finder dig selv, har du fundet the secret of life

Mike Tramp #2 : Sekundet du finder dig selv, har du fundet the secret of life

I første kapitel talte Mike Tramp og jeg om tiden fra hans første spæde skridt i Vesterbro Ungdomsgård over grandprixsejr med Mabel, kæmpesucces med White Lion til bandet Freak of Nature, der fulgte efter puddelhundehårrockens nedsmeltning i efterdønningerne af grunge og Nirvana.

Denne podcast er historien om en mand, der sidst i 90erne stod tilbage med 3.000 dollars efter at have tjent millioner. Efter et vellykket retreat på Tasmanien sammen med sin daværende kone, og en knapt så vellykket gendannelse af White Lion, har Tramp arbejdet som solist med og uden skiftende medlemmer i hans Band of Brothers.

I dag fortsætter Mike Tramp ufortrødent, fordi rock’n’roll er et livs-commitment – og fordi han ved, at han nåede at spille med det ultimative band – ikke White Lion, men Freak of Nature.

Indtil det tabte dets zen.

Podcasten er en samtale om at dedikere sit liv til rockmusik, selvom det har en pris, ikke mindst familiært.

Mike Tramp # 1: Historien om en kompromisløs rock’n’roller by heart

Mike Tramp # 1: Historien om en kompromisløs rock’n’roller by heart

”Historien om Mabel er aldrig rigtig blevet fortalt,” siger Mike Tramp i denne podcast.

Det bliver den så her. Delvis. For historien om Mike Tramp, der efter Mabels mislykkede forsøg på at bryde igennem i New York City, købte en oneway ticket tilbage til rock’n’roll city, har mange kapitler.

Sammen med Vitus Bratta dannede Mike White Lion, der kom til at optræde side om side med bands som Aerosmith og AC/DC.

Det er historien om en tid i overhalingsbanen i MTV-æraen, hvor det vrimlede med ’bands med en lyshåret sanger og sorthårede bandmedlemmer.’

Men det er også historien om en rockmusiker, der var anderledes – og skrev tekster om USA’s indblanding i El Salvador og mod Ronald Reagan. Fremfor sange over skabelonen “You’ve got a nicelooking ass and were gonna have sex tonight”.

”VI havde alle sammen det store hår, men når du lukker øjnene og sætter dig til at lytte, så ved du godt, at ham der synger, er ikke er fra Hollywood, jeg er vokset op med den hvide t-shirt med den smilende sol, ’Atomkraft nej tak’ og de lilla bleer i Vesterbro Ungdomsgaard.”

Det er også en historie om oplevelsen af langt om længe at opnå anerkendelse i Danmark efter en optræden på Roskilde Festivalen 1993.

OBS: Den Vitus der omtales i podcasten er Vitus Bratta. Oliver er Oliver Steffensen.

Vært: Jan Eriksen