I første afsnit af podcastserien “Det tunge stedbarn: Heavy metal genren i 80’erne” brager det løs med etablerede navne i nye former (Black Sabbath med Dio, Ozzy solo, AC/DC med Brian Johnson), de helt nye headbangerbands (Iron Maiden, Saxon, danske Brats) og Judas Priest, der indrammede den tunge tidsånd med “British Steel”.
Studievært er Jens “Jam” Rasmussen, og gæsterne er fortsat den sublime ekspertduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, der også var med i vores forløber “Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel”.
Desuden kan vi byde hjerteligt velkommen til vores nye gæsteekspert, guitarist og komponist Michael Denner (Brats, Mercyful Fate, King Diamond m.fl.).
Lyt til POVcasten her:

1980 i nedslagspunkter:

– Black Sabbath kommer fornemt videre uden Ozzy Osbourne, og Ozzy kommer overbevisende videre uden Black Sabbath.
– Vi går i dybden med deres overrumplende 1980-værker, Black Sabbath med Dio: “Heaven and Hell” og Ozzy Osbourne: “Blizzard of Ozz”.
– Årets tragiske dødsfald: AC/DC-sanger Bon Scott (1946-1980) og Led Zeppelin-trommeslager John Bonham (1948-1980).
– AC/DC hyrer den nye sanger Brian Johnson ind og laver tidernes hard rock-mastodont. “Back in Black”, mens Led Zeppelin går i opløsning.
– Vi kommer også omkring årets bevægelser fra blandt andre Whitesnake, KISS, Def Leppard, Thin Lizzy, The Scorpions, Van Halen, Motörhead… og de seje kvinder på heavybanen: Joan Jett, Heart og Girlschool.
– 21-årige Steffen Jungersen er på pilgrimsfærd i det heavy metal-bølgende London, hvor han bl.a. oplever Iron Maiden, Saxon og Judas Priest på få dage.
– Jungersen og Stützer kommenterer årets udspil fra de tre ovennævnte bands: “Iron Maiden”, “Wheels of Steel”, “Strong Arm of the Law” og årets store heavy metal-statement “British Steel”.
– Guitarist Michael Denner fortæller om Brats’ bevægelse fra punk til heavy metal på debutalbummet “1980”, og om mødet med sangeren Kim Bendix Petersen alias King Diamond fra bandet Black Rose.
– Den 16-årige Lars Ulrich flytter til Californien, hvor han begynder at spille trommer til idolerne Diamond Head, hvis 1980-album “Lightning to the Nations” bliver hans store inspirationskilde og pejlemærke.
God lytning, og på genhør i 1981!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen

Heavy metal-genrens fødsel – hele serien

#1 Prolog: Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel

#2 Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel, prolog del II: Fra hippie-vibrationer til heavy rock

#3 Det tunge stedbarn: 13.2.1970 – Black Sabbath, den smertefulde fødsel, 1. del

#4 Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel, del II – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep

#5 Heavy metal-genrens fødsel: Inspirationsåret 1971

#6 Heavy metal-genrens fødsel: Stenerstemning og signatursange 1972

#7 Heavy metal-genrens fødsel #7 – Da rock iklædte sig læbesort

#8 Heavy metal-genrens fødsel #8 – Da heavyrock fik kvindeligt islæt

#9 Heavy metal-genrens fødsel – 1975: Åbenbaring, sabotage … og Røde Mor

#10 Heavy metal-genrens fødsel: 1976 – Judas Priest prædiker ny lyd

#11 Heavy Metal-genrens fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk!

#12 Heavy metals fødsel #12: 1978 – Da heavyrock iførte sig S/M-outfit

#13 1979: The New Wave of British Heavy Metal … og AC/DC

1980
Fra venstre: Jens Jam Rasmussen, Michael Denner, Michael Stützer og Steffen Jungersen. Foto: Jan Eriksen