– Metalåret 1984 må nødvendigvis starte på Amager, hvor Metallica låner Artillery og Mercyful Fates fælles øvelokale. Her skriver bandet de sidste par numre til “Ride The Lightning”, som de indspiller i Sweet Silence-studiet i samme bygning.

– Michael Stützer beretter om besøget og om at være blandt de første til at høre de nye numre fra “Ride The Lightning”, der ifølge Steffen Jungersen betød et reelt vagtskifte i heavy metal.

– Metallica afholder dansk koncertpremiere i København, mens den danske metalundergrund summer livligt løs med bands som Wasted, Evil, Maltese Falcon og Witch Cross, der bliver det første heavy metal-band på Roskilde Festival.

– Jyske Pretty Maids udsender deres suveræne debutalbum “Red, Hot and Heavy”, der gør Steffen Jungersen til rendyrket fandreng.

 

Lyt til POVcasten om 1984 her

 

– Mercyful Fate følger fornemt op på mesterværket Melissa: Michael Denner fortæller om indspilningen af Don’t Break The Oath, turnélivet i Amerika, og om at kaste sig ind i en karateturnering med Motörheads hårdføre roadcrew.

– Den nye og hårdere metal bevæger sig fra NWOBHM-inspiration til noget hurtigere og allerhelvedes grummere: fra Anthrax i New York og Slayer i Los Angeles, over Bathory i Sverige, Celtic Frost i Schweiz og tyskerthrasherne Destruction, Sodom og Tormentor (snart Kreator), til Voivod i Quebec, Canada.

– Doro Pesch og Warlock udsender deres debutalbum, og metalscenen får en stærk og sympatisk frontkvinde.

– Twisted Sister kan bare ikke snuppe mere på hverken MTV eller alverdens koncertscener og skriger “NO! We Ain’t Gonna Take It”; Van Halen hitter med klassiker-keyboardriffet på “Jump”; og Scorpions giver os en ny, catchy heavyschlager, “Rock You Like A Hurricane”.

– Studieværten og Steffen Jungersen gennemgår årets udspil fra Saxon, Iron Maiden og især Judas Priest og Dio.

– Vi runder det mangfoldige metalår ‘84 af ved at lovprise David Coverdale og Whitesnake for “Slide It In”, inden studieværten og Jungersen går i jubelmodus over comebacket fra Deep Purple mark II, “Perfect Strangers”.

God lytning, og på gedigent genhør i metalåret 1985 snarest!

Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen.

Heavy metal-genrens fødsel – hele serien

#1 Prolog: Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel

#2 Heavy Metal – Det tunge stedbarns fødsel, prolog del II: Fra hippie-vibrationer til heavy rock

#3 Det tunge stedbarn: 13.2.1970 – Black Sabbath, den smertefulde fødsel, 1. del

#4 Det tunge stedbarn, den smertefulde fødsel, del II – Betonrock, Sabbath, Purple, Heep

#5 Heavy metal-genrens fødsel: Inspirationsåret 1971

#6 Heavy metal-genrens fødsel: Stenerstemning og signatursange 1972

#7 Heavy metal-genrens fødsel #7 – Da rock iklædte sig læbesort

#8 Heavy metal-genrens fødsel #8 – Da heavyrock fik kvindeligt islæt

#9 Heavy metal-genrens fødsel – 1975: Åbenbaring, sabotage … og Røde Mor

#10 Heavy metal-genrens fødsel: 1976 – Judas Priest prædiker ny lyd

#11 Heavy Metal-genrens fødsel: 1977 – Let there be rock… og metal og punk!

#12 Heavy metals fødsel: 1978 – Da heavyrock iførte sig S/M-outfit

#13 1979: The New Wave of British Heavy Metal … og AC/DC

#14 Heavy metal-genren i 80’erne: 1980 – britisk stål og dansk metal

#15 Heavy metal i 80’erne: 1981 – We love rock’n’roll

# 16 Heavy metal i 80’erne: 1982 – Velkommen i helvede

#17 Heavy metal i 80’erne: 1983: Metallica, Iron Maiden, Motörhead og Mercyful Fate

1984
Michael Denner, Michael Stützer, Jens Jam Rasmussen og Steffen Jungersen. Foto: privat